NYHEDSARKIV
Ajour 14.10.2011

2009-2010

"Hele Vejen" – nyt album 15. september

Falch nomineret til en Bodil for "Applaus"

Optakt til kommende turné med Falch & Krebs

Falch & Krebs – akustisk 2010

C.V. Jørgensen, Michael Falch og Steffen Brandt

Falch overalt på nettet

Download af "Trækfugle"

Falch med i satireserie på DR2

Webshop – nyt album 18. januar

Hilsen fra Falch, 20. august 09

Falch solo – sommer/efterår 09

Falch og Dickow i erotisk drama

Hilsen fra Falch, marts 09

"Isfugle" på dvd i 2009

Falch i Top 10

Forsmag på DVD på YouTube

Meyerheim portrætterer Falch

Falch filmer med Paprika Steen


2008

Akustisk aften med Falch & Krebs

Falch-forum lanceret

Falch synger Lennon

"I Kampens Hede" – ny dvd & live-cd

Medieglimt sommer 08

Falch gæsteoptræder to gange på Fyn

Spøgelsestemmen - læs foredrag

DVD-optagelse 19. juni i Vordingborg

Falch atter i bevægelse

Ferrmaten & Skatteøen

Ekstra rolle: Falch højskolelærer i Oure

The Boysen Is Back In Town Again

Kåringer af Falch & Boot Man Love

Falch igen nomineret til en steppeulv

Helena Christensen afløst af Michael Falch

"Smagsdommerne" over Falch på DR2

Live-anmeldelser

Veloplagt Falch & Boat Man Love

Nyt 'Falch forum'

Nyt album direkte ind som nr. 9

Pressen skrev om "SANG TIL UNDREN"

Politikens anmeldelse af "SANG TIL UNDREN"

Kristeligt Dagblad om "SANG TIL UNDREN"

SANG TIL UNDREN er på gaden nu

Nyt album ude 24. september - smuglyt!

Bogen om Falch nu som paperback

"Sang Til Undren" nu nu næsten klar

Tivoli - fødselsdagskoncert 22. juni

15 nye sange klar i Kalvehave

Nyt album på vej fra Michael Falch

Falch hovedtaler ved Danske Kirkedage

Michael Falch tilbage til Tønder

Falch og Falch i ny duet

Michael Falch løber i god sags tjeneste

To indendørs shows på sommerturen

Boat Man Love på egen hånd

Sommer 07: Falch m. Boat Man Love

Falch'ens egne favoritter

F. P. Jac-digt om Michael Falch


2007:

Ny Falcheunge på scenen

Falch hottest ved Danish Music Awards

Med Falch & Boat Man Love på krydstogt

En hund efter hæder og ære

Slægt skal følge...

Flere nomineringer til Michael Falch

30 års jubilæum: Peter Brander

Falch taler ved Danske Kirkedage


2006:

Hilsen fra Michael Falch

Falch i Café Hacks julekoncert 10. dec.

Sannes Greatest album med Falch-tekster

"Ud af Mørket" nu i 2. oplag

Falchen på farten igen

Falch-biografi allerede bestseller

"Ud af Mørket" - Torben Billes bog
om Michael Falch


Falch & Boat Man Love på
Skanderborg Festival '06

Falch fortsætter rejsen med
Boat Man Love næste sommer


Boat Man Love på egen hånd

ShowStars i Holbæk 18. august &
EKSTRAKONCERT PÅ SJÆLLAND


Falch over Langeland

Falch i højeste gear

17.000 i TIVOLI til Falch

Støttekoncert i Vega 16. august

Hår som Falchs...

Efteråret '06 Solo

TV & radio Live - juni/juli 06

Michael Falch nr. 5 på månedshitlisten

Koncertanmeldelse, Train i Århus

Genfødt for anden gang i år - LIVE

Michael Falch atter elektrisk

Michael Falch topper hitlisten

Fantastiske anmeldelser af nyt album

Seneste album "falder du nu"


2004/05:

Tilbage i showbizz

Postkort fra livet

Det nye album

I studiet igen

Malurt på hitlisten

T-shirt & festskift

Superlove - Greatest

Falch - ind under jul

"Sommerens Hjerte"
- ShowStars-sangen


Falch solo på
festivaler 2005


Malurt gik igen
i september


Boysen er tilbage

Hjemveje som billigbog

Støtte til Asien og ny ShowStars sang

"Ud af Mørket" for Unicef og prinsessen

Michael Falch - rejsen fortsætter

Belli og Falch

Koncerter 2005

Hilsen fra Falch - ind i 2005


Falchs egen "I Danmark er jeg født"

"
Sommerens hjerte" indspilles

Malurt 25 år


2003:
Status - sommer 2003

ShowStars, 13. juni

Skråen, Aalborg 4. sept. 2003

Falch i Stege Bio 25.4

Falch-foredrag foråret 2003

Live indstillet til tre priser

Ny film: "En Vild Familie"

Genudsendelse af Rejseholdet

"Hjemveje" som paperback

Bare De Synger Om Århus, ikk'å

EMMY til Rejseholdet

"Hjemveje" hitter i salget

ShowStarS - sommeren 2002

Hjemveje - ny bog

Anmeldelser af bogen Hjemveje

Hjemveje - Live - nyt album

Anmeldelser af Hjemveje - Live

Dobbeltugivelse 21. marts


2002:
De sidste aftener - lykkelig undervejs

Lykkelig Undervejs - Live

Ny dagbog

Nyt album på gaden

Anmeldelser af Lykkelig Undervejs

Falch medvirker i "Rejseholdet"

"Helligdage" som paperback

Anmeldelser af "Helligdage"


2001:

Falchen special guest hos blues Brothers

Falchs føljeton i Ekstra-Bladet

ShowStarS på Samsø

Falch i studiet



2000

Til fodbold med Falch og Brødrene Laudrup

Falch Solo / Efterår 2000"

Live: Falch som gæstesolist

Galla i Tivoli

AB-sangen Update klar

Klar til sommertur 2000

Steffen Brandt gæst i Silkeborg

Falch i TV2 Øst

Company Film med på soloturné

Falch Solo forår

Falchens
Dagbog



1999:

2 årtier med Falch

Sommer På Vej
- Ny single

Sommer-
koncerter 99


Nyt album
26. maj

Danmarkstur
- solo 99


1998:

Vilde fugle
på vingerne

10 nye kapitler
De nye sange

Lyt udspil
Det Ender Med En Blues



op


"HELE VEJEN" - NYT ALBUM 15. SEPTEMBER

30-ÅRET FOR ”KOLD KRIG”

I år er det 30 år siden, at Michael Falch debuterede på den danske rockscene med Malurt-albummet ”Kold Krig”. Den runde dag vil blive markeret på selve mærkedagen, den 15. september 2010, med udgivelsen af et nyt Michael Falch-album. Det bliver et særligt projekt, der er retrospektivt uden at blive nostalgisk. Det vil indeholde såvel helt nye numre som ældre, overlevende sange – ikke i de gammelkendte udgaver, men nye, levende versioner med Boat Man Love, og det vil på en stribe indspilninger også inkludere Falch-kompositioner arrangeret for DR UnderholdningsOrkestret og Boat Man Love side om side.

Et singleforspil udsendes medio august.

Michael Falch har nydt sin største succes i flere årtier med 2010-udgivelsen, ”Fodspor i Havet”, og turnerer netop nu med Boat Man Love omkring sig.



op


FALCH NOMINERET TIL EN BODIL FOR "APPLAUS"

Efter Otto Brandenburgs død er Michael Falch den eneste danske rockmusiker, der på sit cv kan anføre, at han har oplevet at modtage en Bodil-statuette for bedste mandlige hovedrolle i en dansk film. Samtidig kan han dokumentere, at han i sine fem optrædender som filmskuespiller er blevet Bodil-nomineret fire gange! Sin Bodil fik han for sin præstation i Dan Turèll-filmen "Mord i Mørket" i 1987. Tre år før havde han været nomineret i samme kategori for sin filmdebut med hovedrollen i Søren Kragh Jacobsens "Isfugle". Han blev igen nomineret til en Bodil i 1988 for den anden Turèll-film, "Mord i Paradis", mens Erik Clausens "Tarzan Mama Mia (Mig og Mama Mia)" ikke indbragte ham en nominering som den foreløbig eneste af hans filmoptrædender. Nu er han for fjerde gang nomineret til en Bodil for årets bedste mandlige birolle for sin præstation som eks-manden til Paprika Steen i filmen "Applaus" fra 2009.

Der var flere nomineringer til Martin Zandvliets kritikerroste Applaus, som også er nomineret til Årets Film, ligesom Paprika Steen må være favorit til prisen som Årets kvindelige hovedrolle. Det er Filmmedarbejderforeningen, dvs. foreningen af danske filmkritikere og -journalister, der nominerer til priserne, der uddeles den 21. marts. Læs mere på f.eks. http://www.information.dk/220785.



Mathilde, Michael, Anna og Soffi Falch til premiere på Applaus.

Foto: Birger Storm.



Michael Falch og Dan Turell

op



OPTAKT TIL TURNÉEN MED FALCH & KREBS

Som en lille opvarmer til turneen i det nye år er det muligt at opleve en smagsprøve fra den forrige turné med Krebs & Falch.

Oplev videoen i lille format (ca. 13 MB) eller mellemstort format (43 MB).

op



MICHAEL FALCH OG POUL KREBS – AKUSTISK 2010

De to sangere og sangskrivere sammen på landevejen igen

I starten af 2009 var Michael Falch og Poul Krebs for første gang på turne sammen som duo – og resultatet var et sandt triumftog, med både udsolgte huse og stående ovationer overalt hvor de to kom frem.

Nu er Falch & Krebs så igen klar til at drage Danmark rundt i hinandens selskab. Bevæbnet med akustiske guitarer, mundharper, stemmer, massevis af gode historier - og ikke mindst en lang række fornemme og slidstærke sange fra to af de bedste kataloger i Danmark, kombineret med helt nyt materiale fra begge de populære sangere.

Michael Falch udsender 18. januar 2010 soloalbummet ”Fodspor i Havet”, lavet i samarbejde med Lars Skjærbæk. Det er Falchs første album med nye sange på gaden siden ”Sang til Undren” fra efteråret 2007 – og førstesinglen ”Trækfugle” er allerede i rotation på bl.a. P4.

Poul Krebs udgav i foråret det meget roste og guldsælgende album "Angeleno Road - Lige ved siden af virkeligheden", der bl.a. indeholdt nye hits som "Smiler din sol", "En dag som i dag" og "Helmand Blues".

Michael Falch og Poul Krebs live akustisk 2010: 27/1 Horsens Ny Teater, 28/1 Haderslev, Harmonien, 2/2 Hjørring, Vendelbohus, 3/2 Sønderborg, Alsion, 4/2 Vejle Musikteater, 9/2 Herning Kongrescenter, 10/2 København, Glassalen, 11/2 Nykøbing Falster Teater, 23/2 Nykøbing Mors, Morsø Teater, 24/2 Odense, Magasinet, 25/2 Grenå, Pavillonen, 2/3 Ringsted Kongrescenter,
3/3 Århus Musikhus og 4/3 Tønder Kulturhus.

Se endvidere koncerter for yderligere oplysninger om forsalg.

Som en lille opvarmer til turneen i det nye år er det muligt at opleve en smagsprøve fra den forrige turné med Krebs & Falch ved at klikke her.

op

C.V. JØRGENSEN, MICHAEL FALCH OG STEFFEN BRANDT

Litteraturprofessor Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet, til Politiken om danske sangskrivere:

”… diskussionen om uddeling af priser også i Danmark er en god anledning til at se på nogle af rockpoeterne som lyrikere. CV Jørgensen er efter hendes mening ikke den eneste, der har høj kvalitet.

Hun nævner også en mand som Michael Falch.»Han har arbejdet meget med sine tekster, indimellem i samarbejde med digteren F.P. Jac. En tekst som ’I et land uden høje bjerge’ er en flot, flot tekst af Falch. Det er ikke bare en danmarkssang. Det er også et digt, der kan tåle at blive læst«.

Litteraturprofessor Anne-Marie Mai anbefaler ikke direkte, at en rockpoet skal have Akademiets store pris, men hvorfor ikke?»Det er der vel heller ikke nogen, der har sagt. Men her du må jo hellere spørge Det Danske Akademi«, siger Anne-Marie Mai.»For min egen del synes jeg ikke, at der er et stort flertal af tekster, hvor teksten når et højt lyrisk niveau. Og det må vel være et kriterium for at få den vigtigste danske litterære pris. Men et par af lyrikpriserne ville jeg gerne tildele rockdigterne, hvis jeg kunne få lov til at bestemme. Det særlige ved Bob Dylan er, at han stort set holder niveauet hele vejen igennem. Det er et livsværk«.

»CV Jørgensen har skrevet fantastiske tekster, der kan læses som digte, men også tekster, der dårligt kan stå alene. Når det gælder rockpoeterne og litterær kvalitet må man spørge til, om de indfrier det, som Dan Turèll kaldte drømmen om ’den syngende digter’. Og det synes jeg, at flere af rockmusikerne som CV Jørgensen, Michael Falch og Steffen Brandt faktisk gør, og der burde herhjemme bogstaveligt talt sættes litteratur-pris på den kvalitet«.

Politiken, 21. sep. 2009.

op


FALCH OVERALT PÅ NETTET      

Du kan nu følge Michael Falch rundt omkring på nettet. Det sker på tjenesterne Facebook, hvor Michael har sin egen profil og på Twitter, hvor han sender egne opdateringer. Sidst, men ikke mindst vil Michael Falch blogge på Blogspot:

Michael Falch på Facebook:

Michael Falch på Twitter:

Michael Falch på Blogspot:

op



DOWNLOAD AF "TRÆKFUGLE"

Nu kan "Trækfugle" med Michael Falch - første single fra det kommende album "Fodspor i Havet" - downloades for kr. 8,- i iTunes via følgende link:

Michael Falch

Singlen kan uden download bare høres på
myspace.com/michaelfalch


op



FALCH MED I SATIRESERIE PÅ DR2

Nikolaj Steen spiller den stakkels pladeselskabsdirektør i en livstruet musikbranche i satireserien om musikbranchen "Manden med de gyldne Ører". I afsnit 2 optræder Michael Falch som "Michael Falch" og afsnittet vises på DR2 onsdag den 11. og fredag den 13. november".

op


WEBSHOP – NYT ALBUM 18. JANUAR

Den 18. januar 2010 udgiver Michael Falch sit nye soloalbum "Fodspor i Havet". Du kan forudbestille CDen her til særpris Kr. 130,- + porto og forsendelse og vil så få et signeret album tilsendt lige omkring udgivelsen. Tilbud gælder frem til 20. december 2009, derefter stiger prisen til Kr. 145,- + porto og forsendelse.

Bestil albummet her


op


HILSEN FRA MICHAEL FALCH, 20. AUGUST 2009

Kære venner.

I dag slutter min solo sommerturné 09, og jeg får endelig gjort noget ved det – får skrevet en lille hilsen til jer, der følger mit lille, vedvarende projekt som venner af sagen. Som min sidste optræden på turen er jeg i dag inviteret til at synge en stribe af mine sange ved et arrangement i Strøby Kirke i anledning af 100-års dagen for forfatteren Martin A. Hansens fødsel. Det er ret ærefuldt for mig. Som nogle af jer vil huske fra mine egne to små bøger og måske have set på min litterære hitliste bagest i Torben Billes bog om mig, så har Martin A. Hansen været en central litterær figur i mit liv, faktisk siden jeg som 15-årig læste ham første gang.
Det var i skolen, i 1. real, som det hed, på Tønder Statsskole, og ifølge min gamle ven, Nils Gunder Hansen, der siden er blevet betydningsfuld i den danske litterære offentlighed, skal jeg dengang have udbrudt, at ”det var den værste gang lort, jeg nogensinde havde læst!” Lektor Kastberg gloede målløs på mig, men jeg var jo ny læser af kvalitetslitteratur og vidste ikke bedre. Siden blev Martin A. Hansens lille romanklassiker ”Løgneren” et hovedværk for mig – den sender jeg nærmest dagligt en tanke, så levende er den blevet i mig. Det skinnede vist også endog meget stærkt igennem i mine to små dagbogsudgivelser, hvor jeg på mine ture, ofte fulgt af min elskede hund, salig boxerhund Lunte, gik omkring på Herrens Mark og reflekterede så at sige i ”Løgneren”´s fodspor. På mit næste album vil denne påvirkning blive endog meget tydelig.

Jeg er nået langt med den nye plade. Otte sange er nu tæt på at være færdige. Udgivelsesdatoen lyder 18.01.10. Den ene af ”mine” guitarister fra Boat Man Love, Lars Skjærbæk, er producer. Men det bliver ikke en traditionel band-plade. Som nogle af jer nok har opdaget ude på scenerne, har både Lars Skjærbæk og den anden Boat Man-guitarist, Søren Koch, været af sted med Tim Christensen i år. Selv har jeg været ude på en, for mig selv, aldeles pragtfuld turné med Poul Krebs (tjek evt. www.youtube.com/watch?v=K5GHHGMySxk) og siden har jeg så optrådt solo. Jeg har derfor et stykke tid ikke være i band-mode. Det har nok påvirket de nye sange, som vel for en dels vedkommende kan karakteriseres som en slags ”folk”, men i den mere syrede afdeling – det er sange med et akustisk udgangspunkt, lydsat på en filmisk måde. Jeg er ikke sikker på kategorien, for det er ulig noget, jeg har lavet før.

Den 25. september får spillefilmenApplauspremiere rundt omkring i Danmark. Jeg spiller en større birolle i filmen, og sammen med Paprika Steen, som spiller den altdominerende hovedrolle, vil jeg deltage i forpremieren på Lys over Lolland, kulturfestivalen, hvor jeg flere gange tidligere har optrådt. Det foregår i KajKino på havnen i Rødbyhavn kl. 20 søndag den 30. august. For billetter tjek www.lysoverlolland.dk Filmen er en heftig psykologisk sag, og Paprika har allerede fået prisen som bedste kvindelige hovedrolle ved den prestigefyldte filmfestival Karlovy Vary i Tjekkiet, ligesom filmen skal have international premiere ved én af verdens fire vigtigste festivaler, Toronto Film Festival i Canada omkring den 18. september. Det er meget stort for en dansk film at blive udvalgt hertil, forlyder det fra filmkyndige.

Fra dyb alvor til total fis og ballade: DR2 producerer en ny serie satire, der - lidt i stil med den finurlige blanding af fakta og fiktion, man kender fra ”Klovn” - gør grin med musikbranchen. Afsnit 2 gør grin med mig. Jeg valgte at mene, at det var bedre, jeg tog mig sammen og selv gik ind og spillede ”rollen”, end at de satte en anden til det. Ifølge manuskriptet skulle der desuden holdes en fabelagtig fed tale i afsnittet, og den kunne jeg rent skuespillerfagligt rigtig godt tænke mig at give et bud på, ligesom jeg skulle spille fuld… Jeg har ikke glemt følelsen, kan jeg fortælle, selv om der er gået 7-8 år, siden jeg sidst har prøvet det. Jeg er næppe komiker, men ret komisk, tror jeg nok det skal blive. Paprika Steens bror, Nikolaj, spiller – pudsigt med den familie og mig pt. - den stakkels pladeselskabsdirektør i en livstruet musikbranche. Satireserie om musikbranchen "Manden med de gyldne Ører", afsnit 2 med Michael Falch som "Michael Falch", vises på DR2 onsdag den 11. og fredag den 13. november"..

Den 1. oktober begynder min efterårsturné, solo i Kalvehave Kirke, min gamle genbo, hvor jeg har åbnet turnéer flere gange før. På denne tur landet rundt vil jeg spille flere af de nye sange, som jeg fra i morgen af skal til at arbejde videre med. Det kribler for at komme videre med den sidste gruppe sange. De er skrevet og ligger bare her og venter på, at det bliver deres tur. Livet er i det hele taget godt ved mig for tiden. Jeg har haft stærke oplevelser alene på scenerne derude i festivalland denne sommer, og det sydfynske øhav føles godt for mig. Jeg læser løbende og med glæde hilsener her på hjemmesidens gæstelisten, selvom jeg ikke kan love at svare på dem, der rummer spørgsmål. Heldigvis har andre ofte svarene. Vi ses derude.

Kærlig hilsen fra
Michael Falch


op


MICHAEL FALCH OG TINA DICKOW SAMMEN I EROTISK DRAMA

Den 3. april udsender Scanbox tv-novellefilmserien ”Karrusel” på dvd. Da Berlingske Tidendes højt estimerede teaterkritiker Ebbe Iversen anmeldte ”Karrusel”, der oprindelig blev vist på TV2 i 1998, konkluderede han, at det, der for alvor havde bidt sig bevægende fast efter de 10 sammenhængende novellefilm, var Michael Falch i rollen som den desperat frustrerede universitetsmand Ulrich. I det ene af sine to ret uhyggelige afsnit spiller Michael Falch sammen med Tina Dickow, der her debuterede som lovende skuespiller nogle år før, hun blev kendt sangerinde.

Om sin rolle fortæller Michael Falch: ”Det var en gave af en rolle for mig - det nærmeste, jeg hidtil har været en rigtig karakterrolle. Der var absolut ingen good guy over den Ulrich, jeg skulle spille. Han var gennemført usympatisk, en ucharmerende, falleret, desillusioneret universitetslærer, som konstant svingede mellem storhedsvanvid og selvhad. Jeg ville søge det skræmmende i figuren og samtidig finde en slags forsvar for ham, så han ikke entydigt bare blev så tegneserieagtigt ubehagelig, som manuskriptet lagde op til. Og det blev det rigtigt interessante for mig, at lede efter det, der trods alt også gjorde ham til et menneske, en stakkel, der kunne røre noget i publikum. Samtidig var jeg selv i en ret vanskelig livsfase på det tidspunkt, vi optog. Jeg havde en diskusprolaps i udbrud, og jeg var tynd og udtæret, hvilket gav noget til rollen, mener jeg. Og, pyha, for nogle fæle scener. Især den, hvor han i et auditorium på Universitetetet skal voldtage den unge, naive århusianske kvinde, som Tina Dickow gav sit fremragende bud på. Det var en svær scene at gennemføre, for det bliver altså ret virkeligt, når man står i det. Og sikkert temmelig ubehageligt for Tina, som var helt ung og uprøvet. Men det fungerer vist ret godt på skærmen, tror jeg.”



KARRUSEL
Den svære kærlighed slår erotiske gnister, når vidt forskellige mennesker tager en rundtur i livets karrusel. En perlerække af de bedste danske skuespillere udfolder hverdagens dramaer fra et moderne Danmark i den 10 episoder lange TV-serie
Karrusel.
Her er utro advokater, drengerøve i kåde væddemål, ekskærester, der forsøger at finde sammen igen, prostituerede, som ligesom alle andre leder efter den eneste ene og mange andre.
Episoderne hænger sammen som en karrusel, der kører rundt og sender en person videre til næste afsnit.
Karrusel er dansk TV-drama, når det er bedst. Serien kørte med stor succes på TV2, og der er indlevende og vedkommende skuespil på samtlige pladser.

”Isfugle”, Søren Kragh-Jacobsens spillefilm med Michael Falch i sin første hovedrolle, der indbragte ham en Bodil-nominering i 1983, er også netop udsendt på dvd.

Både ”Karrusel” og ”Isfugle” kan købes hos Gucca.dk

op


HILSEN FRA MICHAEL FALCH, MARTS 2009

Kære venner.

Jeg er tilbage i min nye sangskriverhule på Tåsinge. Tak for jeres hilsener her på hjemmesidens gæsteliste. Jeg læser dem alle, og det er en glæde for mig at mærke livet omkring koncerterne og sangene. Jeg kan kun meget sjældent svare direkte, for ellers får jeg mere om ørerne end godt er. Der har jeg jo været før, og der skal jeg ikke hen igen. Den 2. april er det såmænd 7 år siden, jeg trak nogle streger i sandet. Dem har jeg holdt mig til siden i al slags vejr og har ikke fortrudt et sekund. Jeg har det godt.

Det var en milepæl for mig at få udsendt "I Kampens Hede" som dokumentation for mit samarbejde med Boat Man Love. Det har været nogle intense, opmuntrende år for mig i deres selskab omkring sangene fra "falder du nu" og "Sang til Undren" og med nyt liv også til gamle sange. Nu er vi draget hvert til sit med en klar aftale om at finde sammen, så snart der igen bliver en naturlig anledning. Lars Skjærbæk og Søren Koch turnerer pt. med Tim Christensen.

Tak til jer, der fandt plads på min turné med Poul Krebs her i januar-februar. Det har været en sublimt glædelig oplevelse, og vi er enige om, at vi gør det igen en gang med andre sange i andre byer, når vores kalendere igen er i sync. Jeg går og savner vores fællesskab nu, hvor vi igen er ude i hver sin galakse. Det blev en dramatisk afslutning i Århus, da en gæst før ekstranumrene faldt om med et epileptisk anfald. Jeg har fået melding om, at han hurtigt kom sig, og at der ingen skade skete. Vi fik alle lige en reminder om livets skrøbelighed.

Filmen "Applause", hvor jeg spiller sammen med Paprika Steen, bliver nok ikke bare den tv-film, man havde planlagt. Muligvis udskydes den til efteråret, hvor den så evt. bliver biograffilm. Det var i øvrigt en glædelig overraskelse, at "Isfugle" netop er blev genudgivet på dvd. Som nævnt tidligere her på siden deltog jeg sidste år i en optagelse af Sebastians "Skatteøen" med de sange, jeg sang på den oprindelige indspilning i 1986. De vises på DR en gang i marts-april.

Jeg skal ikke optræde igen før mine solojobs på festivaler fra ultimo maj. Så nu står mine guitarer hver dag og kigger på mig, spændte på om der er noget nyt i gang inde bag den rynkede pande, og papiret kalder ubeskrevet hvidt på nye ord. Sange er på vej, nogle er allerede blevet til demoer i mit hjemmestudie på min nye sydhavsø. Men det er stadig for tidligt at forsøge at definere, hvad det er for noget, der kommer. Jeg ved, hvad mit liv vil gå ud på de næste måneder, og jeg begynder også at få en vag fornemmelse af projektets midtpunkt. Dvs. jeg ved lige nu, hvad jeg vil, og jeg tror, jeg ved, hvordan jeg kommer videre. Hvad mere kan et menneske egentlig forlange?

Måske ses vi derude til sommer.

Kærlig hilsen og kram fra
Michael

PS fra Pia Brandt:
FALCH FORUM NU OGSÅ PÅ FACEBOOK

På opfordring forsøger vi nu også at etablere MICHAEL FALCH FORUM på Facebook!

Se den nye gruppe på Facebook (søg på 'Michael Falch' eller 'Pia Brandt')
– og så håber vi selvfølgelig at rigtig mange af Jer vil ”tilmelde” Jer som ”venner”, så vi kan få et fint forum op at stå derinde... Det går allerede pænt fremad; På blot et døgn har 56 personer tilmeldt sig gruppen!

Man skal selv være tilmeldt Facebook for at kunne besøge andres profiler derinde, men dette gøres meget let på www.facebook.dk - og herefter burde I kunne finde gruppen.


op


"ISFUGLE" PÅ DVD

Et meget hyppigt stillet spørgsmål på denne hjemmesides gæsteliste har gennem årene været, hvornår filmen "Isfugle" mon udsendes på dvd. Den gamle video-udgave af filmen, som gav filmdebutanten Michael Falch hans første Bodil-nominering, er for længst udsolgt, hvorfor Søren Kragh-Jacobsens kuldslåede psykologiske drama fra 1983 om to meget forskellige unge mænd, der krydser hinandens spor, ikke har været tilgængelig i mange år. Nu meddeles det fra filmselskabet Sandrew Metronome, at "Isfugle" netop er blevet digitaliseret og i løbet af 2009 udsendes på dvd. Dermed får publikum endelig mulighed for at se eller gense Michael Falch som den unge, forkvaklede storbydesperado i åben kamp med barndomsspøgelserne.

"Da jeg læste manuskriptet, følte jeg, at rollen som den vilde René var som skrevet til mig personligt", fortæller Michael Falch. "Fordi Søren Kragh-Jacobsen havde set mig på pladeomslaget til Malurts "Black-Out" blev jeg kaldt til prøvefilmning side og side med 25 unge, uddannede skuespillere. Jeg havde åbenbart gjort det forfærdeligt til den casting, for jeg fik besked om, at rollen desværre var gået til en anden. Det var jo, hvad jeg havde kunnet forvente, fordi jeg i den sammenhæng bare var en håbløs amatør fra rockscenen. Men jeg brændte virkelig for at lægge krop til den figur. Han var så meget mig, at jeg følte, at jeg kunne give figuren kærlighed foruden al min egen frygt og vildskab. Så ringede telefonen en dag, og Søren Kragh-Jacobsen fortalte, at de nu var nede på tre emner til rollen, men at han ikke kunne glemme mig. Om jeg ville lade mig prøvefilme igen. Ude i de gamle Metronome-studier i Lyngby hviskede Åke Sandgren, der var assistent, mig i øret, at jeg skulle tænke på, at det ikke var 50.000 mennesker på Roskilde Festival, jeg optrådte for, men et kamera, der opfangede selv den mindste mimik. Jeg skruede ned for dramaet, og lillejuleaften 1982 tog jeg ind til Søren Kragh-Jacobsen for at høre, om der var noget nyt. Hans kone åbnede og sagde i døråbningen: "Tillykke - du har fået rollen." Min medspiller Peter Hesse Overgaard og jeg tog med Søren til en ødegård i Sverige en tid for at gå manuskriptet detaljeret igennem. Så begyndte optagelserne, og jeg synes stadig her 25 år senere, at det er det mest vellykkede og tilfredsstillende jeg hidtil har udrettet foran kameraerne."

Isfugle på DVD fås bl.a. hos Gucca.

op


FALCH I TOP 10

Musikkæden GUF´s hitliste ser således ud i 46:

1. AC/DC - Black ice (Deluxe) (CD)
2. DIVERSE - Women - The Best (2CD)
3. DUFFY - Rockferry (CD )
4. LARSEN, KIM & KJUKKEN - Glemmebogen for børn (CD)
5. BJERRE, SYS - Gør det selv (CD )
6. MELUA, KATIE - The Katie Melua collection (CD+)
7. AC/DC - Black ice (CD)
8. SCRIPT - Script (O-CARD) (CD )
9. FALCH, MICHAEL (CD+DVD) - I kampens hede (CD+)
10. DVD - Indiana Jones-Krystalkraniets. (2DV)
11. SJÖGREN, CHRISTER - Mit Sköna Sextiotal (CD )
12. KINGS OF LEON - Only by the night (CD)
13. DICKOW, TINA - A beginning,a detour,an open.. (3EP)
14. ØRKENENS SØNNER - En sang fra de varme lande (DVD)
15. GNAGS - Legepladsen (CD)

Kilde: GUF

op

FORSMAG PÅ DVD PÅ YOUTUBE

Se Falch & Boat Man Love i et uddrag fra den nye dvd - "Over Vesterbros Torv" på YouTube:

op

MEYERHEIM PORTRÆTTERER FALCH PÅ TÅSINGE

Tv-værten Michael Meyerheim har valgt seks danske kulturpersoner til en interviewserie til TV2 Charlie, (senere muligvis også TV2), Anders Fogh Rasmussen, Susanne Bier, Lisbeth Dahl, Erik Clausen, Søren Pilmark og Michael Falch

Meyerheim har besøgt Falch i hans nye hjem på Tåsinge til en samtale om nogle væsentlige livstemaer. Samtidig viser portrætserien klip fra de medvirkendes passion uden for rampelyset - mht. til Michael Falch behøver man ikke være fodboldidiot for at vide, hvad det går ud på, når det nu hverken blev litteratur, film eller kristendom, der blev valgt som hans bud på en særinteresse.

Til optagelserne blev der arrangeret et lokalopgør mellem de to old boys-mandskaber i Tåsinge fB, som Falch kontaktede som sin første handling på sit nye sted, efter at flyttevognen var kørt.
"Meyerheim Special" om Michael Falch vises første gang på TV2 Charlie den 30. oktober kl. 21.50 og genudsendes søndag den 2. november kl. 21.00.

op

MICHAEL FALCH FILMER MED PAPRIKA STEEN

For Michael Falch har det de seneste år udelukkende stået på rock med stort R, og nu får han omsider dvd-premiere med "I Kampens Hede". Ironisk nok, at han nærmest skal blive den sidste etablerede danske rockartist, der rocker foran kameraerne, al den stund at han efter Otto Brandenburgs død er den eneste danske rocksanger, der har en Bodil-statuette fra filmverdenen stående hjemme - den, han fik for årets bedste mandlige hovedrolle i 1987 for Dan Turèll-filmatiseringen "Mord i Mørket".

Ikke siden de sidste afsnit af "Rejseholdet" i januar 2003 har Michael Falch arbejdet som filmskuespiller. Nu har Paprika Steen og Koncern Film imidlertid kaldt ham tilbage på banen til et filmprojekt under ledelse af det unge instruktør Martin Zandvliet, som regnes for et af landets største talenter. Michael Falch har den primære bitrolle og Paprika Steen hovedrollen, og parret indspiller i øjeblikket og oktober måned ud rollerne som et fraskilt ægtepar i det smertelige filmdrama, der forventes færdigt i maj næste med titlen "Applaus". Se trailer for filmen:



APPLAUS
Skuespillere: Paprika Steen, Michael Falch m.fl. Fotos: Carsten Villadsen.


op

EN AKUSTISK AFTEN MED MICHAEL FALCH & POUL KREBS

De to venner sammen på Danmarks-turné efter mange års tilløb

Nu sejler jeg bort fra din sydhavsø og nynner en enspændersang
Den vil jeg synge i et soundtrack til dig som en hilsen på vejen engang
Og her og nu, hvor venner er sjældne tangenter af elfenben
Nu hvor dagene bliver længere, er det værd at vide, at et sted derude har man én
(Michael Falch om sit og Poul Krebs´ venskab i sangen ”Enspænder”, fra 1998)

Gennem årene har Poul Krebs og Michael Falch, som noget ganske sjældent på den danske musikscene, været hyppige gæster ved hinandens koncerter – hvor de har begejstret både publikum og sig selv ved at låne linier og sange fra hinandens repertoire. Ingen tvivl om at disse to sangere og sangskrivere - så forskellige de også er - står hinanden særdeles nær, og de har nu besluttet at drage ud på en fælles turné i januar/februar 2009. Uden orkester.

Koncerterne vil dermed præsentere to af landets mest populære sangere og sangskrivere – der hver stiller med et smukt arsenal af stolte akustiske guitarer, gode historier og store øjeblikke fra deres omfattende sangkataloger. Falch albumdebuterede med Malurt tilbage i 1980, mens Poul Krebs havde sit første album på gaden året før, i 1979 – så det er i sandhed et par lange og imponerende karrierer de to populære musikere kan se tilbage på. Og endnu mere imponerende er det, at begge kunstnere stadig er på toppen og stadig er i stand til både at lave stærke albums og fylde spillestederne landet over.

Efter mange års tilløb er det nu lykkedes Michael Falch og Poul Krebs at synkronisere deres kalendere til en lille måneds akustisk Danmarks-turne, der i perioden fra 27. januar til 26. februar 2009 rammer en række nøje udvalgte og intime spillesteder rundt omkring i landet. Bare 12 koncerter i alt er der tale om, så der bliver sandsynligvis run på billetlugerne, når hele turen offentliggøres omkring den 1. oktober.

Michael Falch nyeste album er det svært roste ”Sang til undren” (2007) – og den 27. oktober udsendes en sveddryppende koncert-DVD, indspillet sammen med hans heftigt rockende backingband Boat Man Love.

Poul Krebs udgav i 2007 det retrospektive bokssæt ”Signatur” - og seneste udspil er sangskriveralbummet ”Home”, hvor han optræder som del af bandet Song Island Revue. En ny single fra Poul Krebs udkommer i januar 2009 – mens hans første studiealbum i tre år følger i løbet af foråret. Mere Krebs på: www.poulkrebs.dk

Se Danmarks-turnéen for "En akustisk aften med Michael Falch & Poul Krebs"

op

FALCH-FORUM LANCERET

Nu kan du følge med i holdninger og meninger omkring Michael Falchs udgivelser på det nylancerede Falch Forum, der redigeres af Pia Brandt. På hjemmesiden findes også en masse andre informationer omkring Michael Falch lige fra shop til sætlister.

Læs mere på Falch Forum

op

FALCH SYNGER LENNON

For første og eneste gang kan publikum opleve alle 30 sange fra The Beatles' legendariske dobbelt-album spillet live af en lang række danske og internationale topnavne - heriblandt Michael Falch, når Forum Horsens lørdag den 22. november lægger scene til fejringen af 40-året for udgivelsen af ”The White Album".

Læs mere om The White Concert

op


MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE:
"I KAMPENS HEDE" – DVD & LIVE-CD UDKOMMER 27. OKTOBER 2008

IND I KAMPEN
Af Michael Falch

For nogle går det hurtigt, for andre går det langsomt...
For mig har det taget sin tid at blive tilgængelig på dvd. Ja, der er branchefolk, der hævder, at jeg er den sidste, der melder mig ind i klubben. Men nu sker det altså langt om længe.

Min langsommelighed er kommet af, at jeg i 2001 havde meldt ud af rockscenen på ubestemt tid. Det var der ikke megen rock-dvd i, men undervejs i den pause fik jeg rokket så meget ved visse brikker, at jeg i 2006 kunne melde mig ind i kampen igen med albummet ”Falder du nu” med Jacob Binzer som producer. Der var dog stadig langt til scenerne derude, for jeg havde ikke noget band.

Én af mine nye sange var i 2006 blevet indspillet til et Poul Krebs-projekt. Lars og Troels Skjærbæk, to rockmusikere i midten af 30erne fra landsbyen Lind uden for Herning, spillede hhv. guitar og bas på indspilningen. Det lød som noget nær min hedeste rockdrøm, og Poul opfordrede mig til at kontakte brødrene, der havde deres eget band, Boat Man Love, sammen med Beatles-freak-guitaristen Søren Koch og den fabelagtige unge trommeslager Johan Lei Gellett. Måske kunne jeg fusionere med dem. Jeg fangede Lars på mobilen, mens han cyklede ind gennem København. Vi talte om vores fælles forbilleder, Neil Young og hans Crazy Horse og Dylan og hans orkester. Vi talte om lyspunkter i den nye rock og om mit sted på den danske scene her og nu. Efter et bandmøde slog Lars mig et kald – jeg havde fundet mit nye orkester.

Siden har Boat Man Love været omkring mig på næsten 100 koncerter, og i 2007 kunne vi indspille vores album ”Sang til Undren”. Jeg har haft oplevelsen af at få chancen for at vende tilbage til rocken med en kraft i et orkester, som jeg ikke har fornemmet så stærkt siden det allertidligste Malurt for flere årtier siden. Jeg har mærket, hvad det vil sige at få forlænget spilletid foræret og opleve, at mit gamle publikum ikke havde glemt mig, og at et nyt kom til.

Det er underligt, hvad et sammenbrud kan føre til, når man er så heldig at finde ny gejst på vejen. Nu stod jeg pludselig igen omgivet af glødende legekammerater i midten af en rocklyd, jeg havde drømt om siden mine ungdomsår i øvelokalet i Tønder. Der var ganske vist dybe furer i mit ansigt, men jeg havde igen nøjagtig den rockfølelse, jeg var ramt af som 15-årig, når musikken tordnede ud over ungdomsklubben i de tidlige 70ere. Rock´n´roll var ikke bare et dæknavn for tyndslidte attituder og et romantiseret,, stresset misbrugsliv i overhalingsbanen – rock´n´roll var også en reel måde at være i livet på, en slags eksistensposition. Og uden rockens 3. halvleg som lokkemiddel var det nu selve kampen, der var blevet sagen for mig. Jeg havde vitterlig i nogle år prøvet at slippe uden om den rock og dens væsen og nå frem til et andet udgangspunkt, men jeg havde trods ihærdig søgen ikke kunnet finde mit livsindhold noget andet sted. Nogle af os er måske faldet i brønden så tidligt, at vi kun kan fungere i det grænseland, som rock´n´roll er. Da jeg igen bankede på, fik jeg lov til at blive lukket ind.

I Kampens Hede” har vi kaldt den dvd/cd, som pladeselskabet RecArt har finansieret og nu udsender. Der er mindst to grunde til den titel. Først og fremmest ser jeg mange af mine sange som en slags rapporter fra en psykologisk livskamp. Sangene foregår i de livssituationer, hvor man kan brænde fingrene, og hvor det bliver det hedt om ørerne på os.
Men på selve aftenen fik vi også en helt konkret hede at føle. Der blev nemlig mindst 45 grader varmt på den lille scene på rockklubben Stars i Vordingborg, som jeg havde valgt som hjemmebane til denne optagelse. Jeg havde ønsket en optagelse langt væk fra storladen og opgejlet showbiz og i stedet bedt om en varm, tæt, intim klub-atmosfære. Men da først det erotiske Boat Man Love-groove begyndte at gynge, og det kraftige scenelys og det medlevende publikum gik i symbiose, brød spillestedets klimaanlæg simpelthen sammen, og varmen blev så trykkende under optagelsen, at både jeg og guitarist Lars Skjærbæk var tæt på hedeslaget under aftenens sidste nummer. Det blev den varmeste aften i mit rockliv. Man skal passe på, hvad man beder om - man risikerer at få det! Tak for kampen!

op

MEDIEGLIMT SOMMER 08

Jyllands-Posten, 05.07.08: 5 STJERNER UD AF 6

FALCH'EN FLYVER HØJT

Medrivende koncert i Skagen af Michael Falch og hans yderst kompetente medspillere i Boat Man Love.

Skagen Festival: Michael Falch & Boat Man Love, lørdag aften

Det seneste udspil fra Michael Falch og hans backinggruppe, Boat Man Love, ”Sang til undren”, peger i to retninger, når det gælder liveoptræden. Enten endnu mere guitarbaseret rock, som albummet er rig på, eller endnu mere fokus på det tilbagelænede, nærmest akustiske musik, som udspillets anden halvdel består af.

En ting skulle være sikker på forhånd. Musikken måtte være skåret hårfint til, fordi partnerskabet for nylig har været i Vordingborg for at indspille en koncert-dvd, der skal udkomme senere på året. Desuden kom de friske fra en optræden dagen før på Nibe Festival.

Fokus var på kontrolleret guitarbaseret rock og på Michaels Falchs rige bagkatalog med Malurt, som solist og de Falch-klassikere fra samarbejdet med de strålende spillemænd i Boat Man Love, som er resultatet af bare to indspilninger.

Især ”Lad mig lige se dig” fra det nye udspil er smuk. På en eller anden ubeskrivelig måde samler den hele Michaels Falchs sangkarriere i én sang. Fordi den lige så godt kunne være indspillet i de glade Malurt-dage, og så alligevel ikke, fordi der er så meget Boat Man Love over den. Altså både gammel og ny Falch.

Topklasse

De første 30 minutter af koncerten, som skred i hvert fald en halv snes minutter ud over det planlagte på grund af publikums krav om ekstranumre, var ren og skær topklasse. Gamle og nye numre serveret af en ungdommelig og sprudlende, men alligevel afbalanceret Michael Falch – det er ikke overraskende, at han også har haft en fin skuespillerkarriere – og så sekunderet af Boat Man Love.

En majestætisk trommeslager i John Lei Gellett, når han gjorde sine udfald – og den kongelige stil, selv om han sad med nøgen overkrop. En bare glad bassist i Troels Skjærbæk, der tilsyneladende ikke kunne få nok af koncerten, og så de to hårdt arbejdende og opfindsomme guitarister, Lars Skjærbæk og Søren Koch.

Hvor kan de spille kontrolleret smukt, men den fik lige rigeligt på guitarsolo-kontoen midtvejs, hvor koncerten for en tid kørte i slæbegear. Men alligevel kunne de servere det uventede, når der var allermest brug for det.

Men hvor har Michael Falch for længst spillet sig ind i hjerterne hos mange musikelskere. Et par anslag på akustisk guitar, og mange kender sangen og er parat til fællessang.

Hjerte og smerte

Faktisk er også de nye sange så fængende, at efter et par gennemlytninger af den nye cd, hvor Michael Falch udtrykker sig stærkt om hjerte og smerte, som han selv har gennemlevet, kan man uden videre synge med, når han serverer dem på scenen.

Mere skal der ikke til, fordi Michael Falch, hans tekster og hans musikere brænder så meget igennem på en scene.

Efter oplevelsen i Skagen kan man kun glæde sig til den kommende dvd. Var koncerten i Vordingborg bare halv så god som den på Jyllands nordspids, bliver det en indspilning præget af stemning og atmosfære både blandt publikum og på scenen.
Af Finn Smed Sahlholdt



Michael Falch - Oure Rocks, Krøyers Pakhus, Svendborg - Live:

Gaffa 10.07.2008: 5 STJERNER UD AF 6

DEN KONCERT, FALCH'ENS FANS IKKE MÅ GÅ GLIP AF

Michael Falch er lige flyttet til Svendborg. Derfor brugte han denne første koncert i den nye hjemby til at vise, hvad han dur til. Det er ikke så lidt, skulle det vise sig.

Falch var alene på scenen med guitaren, men havde energi som et fire mand stort band. Koncerten varede kun en halv time, så der var ikke tid til meget snak. Der skulle spilles, og han havde tilsyneladende besluttet sig for at give alt, hvad han havde. Så på en halv time skulle den virkelig have gas. Det fik den så.

Den efterhånden gråsprængte Falch ligner stadig en rockstjerne mere end de fleste. Sort læderjakke, spidse støvler, halskæder og en meget åben sort T-shirt. Og looket passede til koncerten, for det var tydeligt, at vores performer virkelig brændte for sagen. Han storsvedte allerede halvvejs i første nummer og bankede til guitaren, så det kan undre, at strengene forblev hele. Tilsæt trampen med rockstøvlen, og scenen er sat.

Numrene var fortrinsvis fra den seneste plade ”Sang til Undren” fra 2007, krydret med lidt af de største hits. Især de nye sange gjorde det rigtigt godt i dette sæt. ”King Baby” er en af de mest rå sange, Michael Falch har lavet, så sangen og dens ophavsmand klædte hinanden rigtig godt denne aften. Den viste tilmed, hvor godt Falch kan synge, når han virkelig presser sig selv. Rigtig godt.

At Fyn er kærlighedens ø, var begrundelsen for, at vi fik ”Lad Mig Lige Se Dig”, fra Falchs næstnyeste album "Falder Du Nu?" fra 2006. Det er en meget smuk og inderlig kærlighedssang, der tilsat koncertens intensitet og råhed blev ganske fantastisk. Den var dog koncertens mest stille sang, og udstillede derfor, at der generelt blev snakket for meget bagi salen.

De gamle guitar-popsange der har gjort Michael Falch landskendt, havde naturligvis den største syng-med-faktor. Men de fremstod pludselig ganske banale i forhold til de nye mere voksne sange. Det blev dog forklædt godt i det rock-outfit, de havde fået på i dagens anledning, og folk oppe foran skrålede med og kom generelt mere og mere med.

Da koncerten var slut, var bifaldet så stort, at der ganske uhørt for så kort en koncert kom et ekstranummer. ”Vil du vil du vil du break my heart. Å-uh-åh-u-åh”, sang publikum med god styrke og godt øre, mens Michael Falch var ved at falde ned af taburetten, rejste sig op, havde guitaren i den ene hånd og over hovedet. Jo, festligt var det bestemt.

Koncerten var på førstedagen af den to-dages festival Oure Rocks, arrangeret af Skolerne I Oure Sport & Performance. Det fik Falch til undervejs at komme med en kommentar om, at ”I morgen er det ikke gamle røvhuller som mig der spiller. Det bliver fedt.” Fedt bliver det nok, men ungdommen skal virkelig tage sig selv i kraven for at finde en energi, tilstedeværelse og spilleglæde, der slår Michael Falchs denne aften.
Af Simon Høgh Meldgaard



op

MICHAEL FALCH GÆSTEOPTRÆDER TO GANGE PÅ FYN, I ODENSE OG SVENDBORG

Skt. Hans aften den 23. juni på Engen, Fruens Bøge i Odense:
BOAT MAN LOVE med guest stars: MICHAEL FALCH, JUNCKER, PETER SOMMER & HENRIK HALL.

Efter for ganske nylig at være indvandret til det sydfynske øhav melder melder Falch sig nu - midt under sin egen sommerturné - til tjeneste som gæst med en håndfuld sange, når hans faste backingband Boat Man Love holder Skt. Hans aften med publikum og guest stars i Odense.

Boat Man Love har gennem de senere år slået deres navn fast som et af landets allerbedst sammenspillede og skarpeste i kategorien potent, højenergisk rock, hvad enten det er i eget navn eller i succesfuldt samarbejde med Michael Falch.
Skt. Hans-aften udvider bandet yderligere med en række af landets mest interessante og personlige frontfigurer – en konstellation, der blev afprøvet i forbindelse med åbningen af musikhuset Fermaten, Herning i marts og affødte flg. ord fra Gaffas anmelder:

” Alle deltagere blev kompetent bakket op af, hvad der viste sig at være Danmarks bedste backingband: Boat Man Love, og da Michael Falch lidt senere ville ”møde os i mørket” og ikke mindst ”Over Vesterbros Torv”, rykkede både ”Boat Man Love” og vi som publikum op i den liga, der gør livemusikken og fællesskabet dér i koncertmørket uforklarligt smukt, stærkt og nærværende.”

BOAT MAN LOVE med FALCH, SOMMER, JUNCKER, HALL
SKT. HANS AFTEN – MANDAG D. 23/6 2008 PÅ ENGEN I FRUENS BØGE KL. 20.30
Fri entré.

10. JULI - OURE ROCKS I SVENDBORG

Skolerne i Oure, som har sikret sig Michael Falch for den kommende sæson i en deltidsstilling som sparringspartner for eleverne på skolens gymnasium og højskole, træder ind på koncertmarkedet med en mini-festival over to aftener i Krøyers Pakhus i Svendborg. Torsdag den 11. juli åbner Oure Rocks med en akustisk solooptræden af skolernes to musikalske ikoner, Kashmirs Kasper Eistrup og Michael Falch. Et særligt sæt af en halv times varighed hver har de to rocksangere lovet at levere, inden hhv. Davenport og Lasse Helner med band overtager scenen. På plakaten fredag aften står blandt andre Spleen United, Figurines og Rasmus Nøhr.

MICHAEL FALCH (solo), KASPER EISTRUP (solo), DAVENPORT OG LASSE HELNER BAND
TORSDAG DEN 10/7 2008 KL. 21 I KRØYERS PAKHUS, JESSENS MOLE 7, SVENDBORG (på havnen). Dørene åbnes kl. 19.30.
Entré kr. 100,-. Kun billetsalg ved indgangen. Tjek yderlige info snarest på www.oure.dk


op

SPØGELSESTEMMEN – OM LYKKE-PERS KNÆKKEDE FILM

Et personligt causeri ved sangskriveren Michael Falch.

LÆS FOREDRAG AF MICHAEL FALCH I PONTOPPIDAN SELSKABET (pdf)

Mødet fandt sted hos Gyldendal i København, den 27. maj 08.

Se henrikpontoppidan.dk


op

DVD-OPTAGELSE MED MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE DEN 19. JUNI

Michael Falch er i den grad i fin form, og det kan alle bevidne, der har oplevet en koncert med Michael Falch i front for det svedigt svingende backingband Boat Man Love. Sammen udsender de musikalske åndsfæller en rock-energi, der næppe findes magen til her i landet.

Nu skal koncerternes energi og atmosfære endelig foreviges på DVD med tilhørende live-CD. DVD’en optages den 19. juni ved en koncert på spillestedet STARS i Vordingborg. Der vil kun blive sat 250 billetter til salg til denne eksklusive TV-koncert, så publikum kan forvente en intim, fortættet aften, hvor alle vil gøre deres yderste for at få musik, stemning og teknik til at gå op i en højere enhed – og sammen skabe årets rock-udgivelse.

Koncerten er kulminationen på en intens turné, og det vil derfor være et godt sammenspillet hold, der møder publikum på STARS, Falchens hjemmebane de seneste 11 år. Repertoiret vil være nøje udvalgt blandt det absolut bedste fra Michael Falch, hvor en blanding af Malurt-træffere og de stærkeste sange fra Michael Falch solo – alt sammen i nye vitale versioner med Boat Man Love - sikrer en uforglemmelig aften i rockens tegn.

STARS
Algade 84
4760 Vordingborg

Dørene åbnes kl. 19, og koncerten starter kl. 20.
Billetter vil kunne købes på www.billetnet.dk og www.billetlugen.dk til en pris af 195 kr.


op

FALCH ATTER I BEVÆGELSE

11 år blev det til på Kalvehave Mark - den længste periode, Michael Falch nogensinde har boet samme sted. Nu bryder han snart op fra Sydsjælland - solo. De livsstilsændringer, han gennemførte i 2002 og har fastholdt siden, kunne ikke afhjælpe alle ægteskabelige problemer. Michael Falch flyttede i 2006 fra sin partner gennem 33 år og har i 2008 søgt om skilsmisse. Ingen af dem har etableret sig med nye partnere. Crazy Horse Farm i Gl. Kalvehave er nu solgt, men Michael Falch bevarer dog sin sydsjællandske forbindelse, idet hans ældste datter bor i området med sin 1-årige søn.

I løbet af forsommeren flytter Michael Falch til idyllen Tåsinge i det sydfynske øhav. Skolerne i Oure Sport & Performance på Fyn, som han har været løst tilknyttet gennem en årrække, og hvor to af hans døtre har været elever, har skabt en særlig stilling til Falch på musik og performance, hvor han i en slags bijob får frie tøjler i rollen som inspirator og sparringspartner for de musikstuderende på skolernes gymnasium og højskole. Her vil han formidle egne erfaringer og passion videre til en ny rockgeneration, bl.a. i samarbejde med Kashmirs Kasper Eistrup, som er også tilknyttet skolens musikafdeling. Engagementet i Oure får ingen konsekvenser for Falchens rockkarriere. Han fortsætter sin sangskrivning frem mod et nyt album og vil sommeren igennem atter være ude i festivalland med sit band, Boat Man Love. Det vil dog vare en rum tid, før han igen optræder i rollen som soloartist alene med sin guitar som på den langvarige solo-turné, han netop har afsluttet, og i efteråret 08 turnerer han overhovedet ikke.


op

FERMATEN & SKATTEØEN

Michael Falch var første mand på scenen, da Dansk Artist Forbund den 2. marts 2008 fejrede sit 90 års jubilæum med optræden også af bl. a. Steen Jørgensen, Kira, Cecilie Nordby og Claus Hempler. Falch spillede "Ild" og "King Baby", som han til publikums applaus introducerede ved at omdøbe Dansk Artist Forbund til "Dansk Narcissist Forbund".

FALCH MED PÅ FERMATEN

Den 14. marts stiller han igen op som én blandt flere, når spillestedet Fermaten i Herning genåbner i forstørret udgave med et show ledet af Falchens faste backingband Boat Man Love. Brødrene Skjærbæk har rødder i Herning, og Fermatens hjemmeside fortæller:

"Michael Falch til åbningen
Den sidste af vennerne offentliggjort
Nu kan vi endelig løfte sløret for, hvem der indtil nu kun har været nævnt som "den hemmelige gæst". Vi glæder os enormt over at kunne sige, at Michael Falch kommer med til åbningen af Fermaten.

Vi gav for et halvt år siden Boat Man Love frie hænder til at samle nogle af deres gode legekammerater til vores åbning og Michael Falch var faktisk en af de første, der sagde klart ja til at være med.

Men på grund af andre koncerter rundt omkring og forhandlinger om sommerkoncerter, har det ikke været muligt at offentliggøre det før nu.

Så åbningskoncerten bliver altså med: Boat Man Love, Marcus Winther-John, Henrik Hall, Juncker, Peter Sommer og Michael Falch.

Hvis ikke det bliver et brag af en fest, så er det vist ikke meget, der gør."
www.fermaten.dk

SKATTEØEN FÅR SIN ORIGINALE SILVER MED

Michael Falch har ofte udtrykt sin dybe respekt for den danske sangskriver Sebastian. I Torben Billes bog om ham offentliggjordes hans Top 15 over de albums, der havde betydet mest for ham gennem årene, og Sebastian var én af de tre danske kunstnere på Falchens liste. Falch har flere gange udtalt, at Sebastian er vort lands væsentligste sangskriver, og på Sebastians personlige foranledning har Michael Falch nu taget imod opfordringen til at deltage med sørøverkaptajnen Long John Silvers sange til Sebastians originale version af Skatteøen. Det vil ske ved Danmarks Radios Underholdningsorkester opførelse af sangene ved slotkoncerterne på Ledreborg den 16. og 17. august 2008. Blandt de øvrige medvirkende er et andet af Falchens personlige idoler, Povl Dissing.

Og nu vi er ved idolsnakken, så var Michael Falch naturligvis at finde på første række i Falkoner Salen på Frederiksberg, da hans absolutte forbillede gennem mere end 35 år, Neil Young, gæstede Danmark til en fabelagtig koncert. Falch havde været så kampberedt for at sikre sig en billet, så han ikke nøjedes med at regne med sine forbindelser inden for musikbranchen, men selv tidligt om morgenen mødte op for at stille sig i kø foran FONA i Nykøbing F, da billetsalget åbnede.


op

MICHAEL FALCH FÅR EKSTRA ROLLE SOM HØJSKOLELÆRER I OURE

Michael Falch kan snart føje en ekstra post til sit omfangsrige cv: Skolerne i Oure Sport & Performance på Sydfyn har fra 1. juni 2008 sikret sig hans faste medvirken i skolernes fortsatte udvikling.

Ansættelsen af Michael Falch som højskolelærer på deltid i Oure sker i forbindelse med skolernes nye profil. Fra i mange år at have været blandt de førende skoler i Danmark inden for idræt og moderne dans og ballet under navnet Idrætsskolerne i Oure har skolerne ændret navn til Skolerne i Oure Sport & Performance.

Michael Falch udtaler: Det har vist længe ligget i kortene, at jeg en dag skulle have en mere fast rolle i Oure. For 15 år siden begyndte jeg at komme på skolerne for at optræde med mine sange, og jeg har i perioder også virket som gæstelærer og fået den særlige Oure-ånd ind under huden. To af mine døtre har gået på efterskole på Oure, og her befinder jeg mig rigtig godt i et krydsfelt mellem det, jeg er mest optaget af: musik, sport, sceneoptræden og en moderne åndelighed, jeg mener at se under udvikling i Oure. Det ligner en drømmetjans for mig.

På Oure Højskole får Michael Falch en fri rolle også med mulighed for at undervise i den litteratur, han altid har brændt for og samtidig bruge tid på de væsentlige eksistentielle temaer, der optager ham. Men primært vil han kunne udvikle en personlig coaching-rolle qua sin enorme sceneerfaring og bidrage til elevernes ophold på musik- og skuespil-linierne både på højskolen og gymnasiet.

Michael Falch påbegynder sin ansættelse på Skolerne i Oure Sport & Performance 1. juni. Den første opgave Michael Falch skal være med til at udvikle og profilere er skolernes Sommercamps i musik, dans og acting, som løber af stablen i uge 27 og 28.

Michael Falch vil ikke bare komme forbi Oure som trækfugl. Når han ikke er på turne, vil han færdes på skolerne som en helt naturlig del af stedet, hvilket både han og skolerne opfatter som en stor styrke ved netop denne ansættelse.

Skolerne har i alle årene har haft moderne dans og ballet på programmet og har nu udvidet med musik, som er blevet udviklet i samarbejde med Kashmir-frontmanden Kasper Eistrup og en skuespillerlinie, som blev udviklet i samarbejde med skuespiller og teaterleder Anders Nyborg, som starter i august 2008.

Skolerne i Oure Sport & Performance har eksisteret siden 1987 og udgør i dag et unikt campusmiljø rummende Danmarks største efterskole, kostgymnasium og en højskole.

Vi mener, at vi med det nye kreative og udviklende miljø, vi nu har skabt, er klar til fremtidens skoleudfordringer, siger medlem af Skoleledelsen Ole Hjorth. De unge stiller store krav til den skole de vælger, og det er klart at de skoler, der både har plads til specialisering og mangfoldighed har gode vilkår for at være med til at definere fremtidens skole, fortsætter han og tilføjer: Jeg tror nemlig ikke at der er den store forskel på at være f.eks. fodboldspiller, danser, musiker eller skuespiller, det handler om indstilling, træning og udvikling – et klassisk dannelsesbegreb, som vi fuldt ud tilslutter os!

Carsten Petersen fra Skoleledelsen udtaler: Vi har nu brug for lærerkræfter, der kan være medvirkende til at udvikle vores performerspor til det høje, niveau vi ønsker. Og da Michael Falch i mange år har været tilknyttet skolerne på den ene eller anden måde blev det hurtigt klart, at vi kunne lave et mere formaliseret samarbejde med ham. Michael rummer mange talenter, og han vil derfor kunne deltage bredt på skolerne – faktisk forventer vi os rigtig mange udviklende og ikke mindst sjove stunder i Michaels nærvær, slutter han.  

Michael Falch er foråret igennem på en lang soloturné, og til maj samler han atter sit band, Boat Man Love, for at tage på en elektrisk tur gennem festival-Danmark.


op

THE BOYSEN IS BACK IN TOWN AGAIN

Torsdage aftener genudsender DR1 nu atter "Rejseholdet". I det fjerde afsnit træder Michael Falchs retsmediciner, Jan Boysen, ind i serien og påbegynder det projekt, der har fået status af "tv-serie-historiens længste scoringsforsøg".


op

KÅRINGER AF FALCH & BOAT MAN LOVE

Fyens Stiftstidende har kåret årets bedste danske albums og årets sange.

Michael Falch & Boat Man Love´s "Sang til Undren" har fået en fornem tredjeplads på listen over bedste albums efter de to unge debutnavne Duné og Kissaway Trail.

På listen over årets bedste sange får Falch ligeledes en tredjeplads for sangen "Ild" efter Volbeat og Duné.


op

FALCH IGEN NOMINERET TIL EN STEPPEULV

Foreningen af Danske Musikkritikere har præsenteret de nominerede til årets Steppeulv 2008. Michael Falch er indstillet i kategorien "Årets Sang" for nummeret "Ild", der er inkluderet på hans udgivelse med Boat Man Love, albummet "Sang til Undren". De nominerede er:

Suspekt: Proletar
Natasja: Giv mig Danmark tilbage
Private: My Secret Lover
Dúné: Bloodlines
Michael Falch: Ild

Prisuddelingen finder sted fredag den 1. februar 2008 kl. 20 i Store VEGA, København.


op

HELENA CHRISTENSEN AFLØST AF MICHAEL FALCH

Helena Christensen har som model været tilknyttet optikerkædens THIELEs markedsføring, indtil man nu ønskede, at en mand skulle overtage rollen.

THIELE havde set Falch optræde i medierne iført sine egne Police-briller og ønskede som forhandlere af dette mærke at bruge nogle fotos til deres mange forretninger landet rundt. Kontrakten blev forhandlet på plads, og Michael Falch toner nu frem i alle større danske byer på store posters, der nærmest tager sig ud som skjulte reklamer for hans nye album, "Sang til Undren".

Gennem årtier har Falch ellers kategorisk afvist en lang række tilbud med store summer fra medvirken i reklamer. Er det noget med de briller, der gør en forskel, eller ser han mon frem til et evt. tilbud om kontraktforlængelse, hvis THIELE nu skulle ønske Helena Christensen og Michael Falch sammen til en sommerkampagne for solbriller?


op

"SMAGSDOMMERNE" OVER FALCH PÅ DR2

Torsdag den 15. november 2007 kl. 23:00 på DR2 forholder Smagsdommerne sig til koncerten i Pumpehuset med Michael Falch & Boat Man Love.

Torben Steno
Gæstevært

Frederik Wiedemann
Innovationsrådgiver

Marie Tetzlaff
Litteraturanmelder

Jonas Breum
Sanger og sangskriver

KONCERT: MICHAEL FALCH
Hele Danmarks natteravn, Michael Falch, er draget på turné med sit anmelderroste eftertænksomhedsalbum, "Sang til undren". Med en håndfuld hudløst ærlige sange om kærlighed og frelse træder den 51-årige kunstner i karakter som en såret Falch i stærk og gribende bevægelse. Bandet består af en håndfuld garvede og sammenspillede musikere, så spørgsmålet er blot, om Falch også giver smagsdommerne noget vigtigt at "undre" sig over.


op

LIVE-ANMELDELSER: MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE NOVEMBER


Politiken:

FORMIDABELT
Et tindrende veloplagt Boat Man Love fik det bedste frem i Michael Falch, der er som genfødt i rollen som rocksanger uden behov for pauser på gnistrende rundture i et repertoire fra Malurt og den lange solokarriere.

MØD MIG I LYSET
På magisk vis har Michael Falch genfundet sig selv som rocksanger og leveret karrierens to bedste album i 50-års alderen. Live sætter han trumf på i kraft af landets heftigste backingband.

I al sin prægtige banalitet er noget af det sværeste, vi små dumme mennesker udsættes for i dette liv, som bekendt at finde os selv. For nogle falder opgaven let. Andre sender sig selv af lange plagsomme omveje, inden de indre dimser falder i hak, og man fremstår som det menneske, man er. På godt og ondt, men i hvert fald med en synlig bund, der er solid nok til at lande på og rejse sig op fra igen. Én af dem, der skulle øve sig i hele 51 år for at finde og stå ved sig selv, er Michael Falch.

Efter i sine åbenhjertige sange at have tilstået et næsten livslangt misbrug af alkohol og fortalt om en skilsmisses store smerte fremstår han så hel og alligevel fuld af fejl, som vi mennesker nu engang er. Og som en rocksanger, der har genfødt sit potentiale og er bedre end nogensinde tidligere i en lang karriere (...) foran et vennesælt publikum i Støberihallen i Hillerød torsdag aften.
Her fik Michael Falch og hans forrygende backingband Boat Man Love ikke bare fyldt generationskløften mellem sangeren og musikerne op med gedigen rock´n´roll, men også det absolut bedste i de mange sange. Den tredje af slagsen var eksempelvis det gamle Malurt-hit "Mød mig i mørket". I nye blafrende gevandter spankulerede firser-sangen ud i lyset med langt mere musikalsk fylde og et attak fra guitarerne, man aldrig tidligere har hørt. Det er netop det, dynamiske Boat Man Love kan. Finde ind i hjertet af Michael Falchs arketypiske rock og understøtte melodiernes detaljer, så helt nye og sejlivede konstruktioner kommer ud. Formidabelt arbejde og en meget stor fornøjelse for en nærmest henført sanger, der selv har fået et renere og mere selvsikkert udtryk i den vokal, som står stærkere end nogensinde. Endda understøttet af et fornemt mandskor på niveau med selveste Gasolin´ i sange som "Min Stjerne".

Teksternes fra solokarrierens ubetinget bedste album, "falder du nu", og dette års "Sang til undren" er fulde af religiøse referencer, men der er hverken antydning af frelsthed eller prædikant over Michael Falch. Han nøjes med at dele ud af sit nye overskud og så ellers fyre løs mod materialismen store sejre i eksempelvis den sammenbidte "Forkæl dig selv" - én af aftenens mange stormvarsler fra scenen, der skabte bølgegang i fadøllene hos publikum, der tilsyneladende nød at være i i strid modvind på en aften, hvor Boat Man Love med enorm energi viste, at deres lige næppe findes på de danske scener.

Ikke alene rocker bandet vildere end noget andet, Falch har haft med sig, men der er toner af robust country over ensemblet, der i den i grad klæder den fornemt fabulerende "Kalvehave Mark" og et ellers falmet bidrag som "I et land uden høje bjerge". Klassikeren blev her udfoldet til en stålsat flagsang mod den småborgerlighed, der har så gode vilkår her til lands og gerne vil tage patent på enhver nationalfølelse.

Lige efter slap bandet og Falch rockhunden løs for alvor i to af de bedste dansksprogede rocksange, vi har hørt i mange år, "King Baby" og "Over Vesterbros Torv". Fra da af kunne intet gå galt, og Boat Man Love forvandlede selv katalogets svagere bidrag som "Hvornår er vi der?" og "Magnoliepigen" til fortættede skypumper af intenst samspil. To sange om skilsmissen, "Farvel Elisabeth" og "Lad mig lige se dig" med deres enkle, men meget direkte tekster, får det bedste frem i sangeren Michael Falch med en indlevelse så brændende, at han var ved at forsvinde ind i musikken, men heldigvis kom tilbage for at fyre en serie frådende ekstranumre af efter et smukt, akustisk solomellemspil med "De vildeste fugle".

Blandt de mange ekstranumre sendte bandet "Superlove" på danseskole i en stram, funky version, og sandelig om ikke "Sommer på vej" lød som The Clash på en stor aften. Der er rytmisk bund og enorm kraft i det band.

Hold da helt kaje for en koncert med en på én gang forstærket og oplyst Michael Falch. Eneste lillebitte ærgrelse er, at turnéen slutter i denne weekend. Man kunne godt ønske hele Danmark at få besøg at en så antændt sanger og et band, der er i stand til at puste både mismod og vinter langt, langt væk. Dette utæmmede vil være en pryd på også næste sommers festival i Roskilde.

Politiken, Erik Jensen, fem stjerner:



Musikeren:
"Konflikter og modsætninger er grundstoffet i sangene og det er det, der gør dem nærværende og vedkommende. Afskeden med Linda, kæresten, ægtefællen, Den Store Kærlighed gennem mere end tredive år, har sat sine dybe spor i sangene. Der er en inderlighed, ydmyghed, som synges påtrængende, men uden en til tider hårdt pumpet patos, som i en årrække var Michaels varemærke. Det betyder, at han har taget skridtet endnu tættere ind til sangenes smukke og smertelige kerne: sorgen over tabet af en kærlighed, der har betydet alt og tre dejlige børn, sorgen over de bristede illusioner. Sangene trækker i mine ører tråde til Ulf Lundells skilsmisseplade, mesterværket Den Vasse Eggen.
Michael har altid kunne skrive mundrette og vedkommende tekster, men her han udviklet sig. Desperado-rocken er forladt til fordel for det virkelige liv i al sin storhed. Det er sange, man får blanke øjne af. Og langt inde i Michael og Boatman Love´s rockede univers dukker den frem, roligt og majestætisk: Stilheden."

Henrik Strube



B.T.:
Flyvende Falch… Michael Falch har aldrig været så god som nu… Takket været noget, man ikke kan beskrive som andet end ”hudløs ærlighed” i sine tekster og med en endog meget skyldig tak til hans backingband Boat Man Love… Det gælder selvsagt i nye sange (…) fra den genfødte rock´n´rollers nyeste to fremragende albums, ”Falder du nu” og ”Sang til Undren”… Efter de unge rockdrenge har indtaget pladsen bag Falch får selv søndertrampede cirkusheste som ”Mød mig i Mørket” og den gamle Malurt-slagsang ”Lev Stærkt” helt nyt liv… ”I et Land uden høje Bjerge” vokser til en skrammelrockens stjernestund, fordi Boat Man Love spiller den i et arrangement, som ville være Neil Youngs Crazy Horse værdigt. Fedt at opleve, at en mand rammer topformen som 51-årig. Den eneste grund til, at Falch må ”nøjes” med de fire stjerner her, er, at jeg sidste år på Skanderborg Festival var så heldig at opleve (ham og Boat man Love i) dén måske bedste dansksprogede rockkoncert, jeg nogensinde har været vidne til. En opvisning i nærvær, blottede nervetråde og regulær spilleglæde.

Steffen Jungersen, fire stjerner



Ekstrabladet:
"... Falch´ens to seneste plader, "Falder du nu" og "Sang til Undren" er ubestrideligt det bedste, han nogen sinde har lavet... Og når folk på den vis lægger deres blødende hjerte frit til skue, så må man sgu tage hatten af... Og så er der noget livsbekræftende ved at se en mand peake, når han har passeret de 50 år... Falchs revitalisering skyldes i høj grad det stramme, lille orkester Boat Man Love - uden tvivl det bedste hold, han nogensinde har spillet på - som med deres underspillede, men stemningsmættede roots-rock giver Falch det perfekte afsæt for sine personlige beretninger om "himmel og helvede her midt i livet"... Det klæder bare nogle folk at blive ældre. Især når de også bliver klogere undervejs."

Henrik Queitsch, fire stjerner


Morgenavisen Jyllands-Posten:
Der er ægthed i ordene og fængende elektricitet i guitarerne i mødet mellem Michael Falch og Boat Man Love...de yngre tilhørere var der også, og med musik så heftig, levende og elektricitetsladet som denne skal der ikke lægges låg på. Fra første sang, ”Ild”, blev dramaet slået an, ikke alene i musikken, men også i påklædning, lys og lyrik. I hele stemningen. Her var mørke, ild, frihedslængsel, himmel og helvede. Men også skønhed. Da Malurt – Michael Falchs daværende orkester – for 25 år siden indspillede ”Mød mig i mørket”, var denne sang ikke designet til den sprøde og yndige Rickenbacker-klang, der nu var en naturlig del af den. Andre 1980’er-titler – som ”Min stjerne” og ”Superlove” - var ligeledes drastisk omarrangeret.
De kølige keyboardflader fra dengang er borte nu. Den slags findes ikke i det guitarorienterede Boat Man Love, et band, som har sin egen karriere sideløbende med samarbejdet med Falch... hvor fantastisk det må være at have en sangskriver og sanger med en originalitet, en dynamik og en ildsjæl som ham. Omvendt kan han være henrykt for de nye dimensioner, som ikke mindst guitaristerne Søren Koch og Lars Skjærbæk føjer til hans sange, særligt udpræget den nationalhymne-agtige ”I et land uden høje bjerge”, hvor deres skramlende spil og bevidste disharmonier forsyner ord som fred og hjerte med rige fortolkningsmuligheder, og med maleriske gnister i det relativt stille ”Lad mig lige se dig”.

Enkelte sange – ”Farvel Elisabeth”, ”Kalvehave Mark” og ”De vildeste fugle” - blev spillet akustisk, men langtfra dæmpet. Voldsomst stærkstrøm var der vel på ”Hvornår er vi der?” og ”Magnoliepigen” med instrumental-mellemspil, målrettede og vellykkede hyldester til de bedste momenter hos Neil Young & Crazy Horse.

Hvis nogen skulle have Michael Falch mistænkt for uendeligt sortsyn, dementerede han det ved f.eks. i ”Den eneste i verden” at virke oprigtig, når han sang ord som »Lad mig se dig le igen – der er ikke noget at være bange for«. Men den mand kan få alt til at virke ægte...

Jacob Lambertsen, fem stjerner


Nyhedsavisen:
'Ild'. Falch kunne ikke have valgt et mere passende intro-nummer, for den gamle popdreng mødte i går op tændt på mørke, helvede og rock'n'roll. Klædt i sort fra top til tå, stramme jeans, sort læderjakke. Michael Falch fremstod væsentlig mere vital og ilter end sit (stort set) jævnaldrende publikum, der alle havde sørget for godt med beskyttelse til sarte ører under gråtonet hår. 'Ild' er den sang, jeg spiller for folk, der ikke tror på at Malurt-manden er blevet genfødt i bekendelsesrockens tegn. Det er et rustikt og pulserende nummer om begær og lidelse, hvor Falchs forpinte vokal bliver kommenteret af den mest skæve, sprøde, klagende guitar og en bas, der tungt vandrer derudaf. Den form for 'Ild' kan man ikke få nok af.

»Giv os 'Falche-blikket',« råbte en tilhører. Det fik han. Og mere godt fra veteranens nyeste rockudslip: 'Forkæl dig selv'. To sange henne spjættede den folkekære forsanger allerede af spilleglæde, hvorefter han ikke længere kunne holde sin skjulte evergreen-agenda tilbage. De bakker djævelsk godt op, Boat Man Love... Falch nu om dage er både lyrisk og melodisk skarpere. Langt om længe tilpas kantet frem for blødt rundet af det liv, der som sådan har givet ham nok af trængsler. Det skar han selv solo ud i en akustisk udgave af 'Farvel Elisabeth', og det var mildt sagt rørende sådan at lægge øre til en autentisk skilsmisse - på noder. Stærkest stod 'King Baby', 'Over Vesterbros Torv' og 'Rock´n´roll'. Og så finalen med 'Lad mig lige se dig', der (heldigvis) afløste et slut-medley af de gamle 'Superlove' og 'Sommer på vej'.

Michael Falchs to seneste plader kan sagtens stå på egne ben. De er rå, ærlige og insisterende.

René Fredensborg, fire stjerner.


op

VELOPLAGT FALCH & BOAT MAN LOVE

I følge den lokale avis på Sydsjælland var det en veloplagt Michael Falch & Boat Man Love, der fredag holdt snigpremiere forud for Sang til Undren-turnéen.

Turnéen åbner officielt torsdag den 8. november i et totalt udsolgt Pumpehuset i København og bringer ensemblet til ni større danske byer og slutter i Odense den 24. november. Først på næste sommers festivaler vil Falch & hans nye bådsmænd så genoptage deres fælles rockmission.

Et ekstra scoop på turen bliver, at den yngre danske sangskriver Juncker solo vil varme op til Falch & co. med en håndfuld af sine egne sange.


op

NYT 'FALCH FORUM'

www.sitecenter.dk/falchforum

Efter De Vildeste Fugle lukkede, har en stor del af klubbens medlemmer efterspurgt en eller anden form for samlingssted for tidligere (og nye!) Vildfugle.

Det forsøgte vi først at skabe med en MySpace.com-side, men har nu i stedet valgt at oprette en decideret webside, der fremover kan fungere nøjagtig som devildestefugle.dk gjorde mens fanklubben eksisterede - med gæstebog, nyheder, billeder, anmeldelser & omtaler m.m.

Nøjagtig som det var tilfældet i fanklubbens levetid, er I også her meget velkomne til at stille spørgsmål, skrive kommentarer, indsende fotos mv... Og med tiden - hvis hjemmesiden viser sig at være godt besøgt og får den nødvendige tilslutning - kan konkurrencer og lignende ting fra fanklubbens tid også komme på tale i større eller mindre omfang...

Som supplement til www.falch.dk, vil der også på www.sitecenter.dk/falchforum løbende blive offentliggjort nyheder, turnéplaner, anmeldelser og lignende spændende ting - så det kan anbefales at kigge forbi jævnligt.
.


op

"SANG TIL UNDREN" DIREKTE IND SOM NR. 9

Det nye album "Sang til Undren" med Michael Falch & Boat Man Love kommer efter den første uge ind på hitlisten over de bedst solgte albums i Danmark ind på en fornem 9. plads. Og det vel at mærke uden tv-kampagne.


PRESSEN SKREV OM "SANG TIL UNDREN"

Et glødende rockalbum og uden tvivl Michael Falchs bedste.
Jan Opstrup Poulsen, Gaffa, 5 stjerner

For nu fire år siden vinkede den folkekære Michael Falch farvel til et land uden høje bjerge og lod sig genføde på en ny råt rockende rootsrock-ø. Væk med ildvand og skabsskeletter, og ind med klarsynede sange om livets spidsrods-løb. På 'Sang til undren' afsøger Falch stadig tilværelsens randområder. Igen med Jacob Binzer som ferm producer på et fornemt album, som sejt tøffer derudad med bekendelsesrock, der emmer af erfaring og levet liv. Det unge Boat Man Love-orkester bakker op på bedste vis, og Falch har aldrig sunget bedre. Ganske enkelt. Numre som 'Én af os', 'Rock'n'roll', 'Ild' og 'Ikke mere min' er allerede hits hjemme hos mig...

Godt gået, du gamle. Sådan at overhale de unge indenom med et album, der placerer sig blandt årets bedste.
René Fredensborg, Nyhedsavisen, 5 stjerner

Michael Falchs 51-årige stemme er bedre end nogensinde før. Og sammen med sit for tiden faste band Boat Man Love bruger han den godt på albummet 'Sang til undren' … Tankerne får i dén grad ord at flyve på. Melodierne er tætte og kompetente. Og med de kompetente og bare tændte fyre i Boat Man Love overalt omkring sig, lyder Michael Falch som en genfødt rocker.
Henning Høeg, BT, 5 stjerner

Det er en Falch med et band, der hele tiden byder ind og forlænger de forskellige sanges udtryk - en plade med gejst og ambitioner… På tekstsiden fortsætter Michael Falch med at rive dæmoner ud af skabet, som i selverkendelsesprocessen forvandler sig til noget alment menneskeligt, vi alle kan blive klogere på… "Sang Til Undren" er en voksen mands moderne fortællinger om at finde fast grund under fødderne, mens der spejdes efter levedygtige håb. Sange om det eksistentielle, den sommetider fortvivlende kærlighed, om følelse og frelse. Som Michael Falch i sin tid var talerør for en vild og ubunden ungdom, er han nu som 50-årig stadig sin generations talerør - ikke mindst når det der er de mørkere sider, vi vist alle har en andel af, der skal formuleres.
Uffe Normand, Århus stiftstidende, 5 stjerner

Nye stærke melodier og vedkommende tekster. Michael Falch har igen leveret
en plade uden svage punkter.
Lars Geerdes, Flensborg Avis, 5 stjerner (ud af 5)

Der er absolut intet krakeleret over den 51-årige sanger, der i mange henseender aldrig har været bedre, mere vedkommende, i noget nær balance med sig selv og sine musikalske idealer… Drømmen om i lighed med idolet Neil Young at vokse som sangskriver og sanger med alderens tyngde, er indfriet for Michael Falch, der igen får vist, at rock’n’roll ikke bare er ungdommens flygtige legetøj eller en musikalsk scorereplik. Her er musikken og ordene et uhyre alvorligt udtryk for det modne menneskes tilstand… vedkommende og påtrængende som beretningen fra en ven i nøden, som er i stand til at fortælle sin historie uden flomme af tårer ned i fadøllen… Michael Falch har fundet en form for ro i religionen og det høres uden at blive for påtrængende, fordi sangeren er mindst lige så meget tvivler som troende.… Michael Falch har som vokalist aldrig lydt bedre med fornyet åbenhed og luft… stærkt kørende som opsøgende, reflekteret rocksanger med både tro på undere og sund undren i god behold.
Erik Jensen, Politiken, 4 stjerner

Sproget og stemmen er stærkere end nogensinde hos Michael Falch, der med sit nye udspil beviser, at han er en musiker i voldsom bevægelse. Der findes kunstnere, der har toppet som midaldrende, og så findes der dem, der omtrent midt i livet bliver som født på ny... Michael Falch formår at holde fast i den eksistentielle og religiøse strøm, der er blevet vakt til live i ham i de senere år. Han er et menneske i bevægelse og eksemplet på, at kunst står og falder med, at kunstneren for alvor har noget på hjerte. ... hans tekster vidner om en mand i inderlig bevægelse, og enhver, der er det, oplever sin egen version af øjeblikkets betydning. Det er det, der strømmer ud af Michael Falchs stemme i dag... som digter og musiker forsøger Michael Falch mere end de fleste at tage eksistensen på sig. Og jeg skulle tage meget fejl, hvis han ikke også gør det som menneske.
Sørine Gotfredsen, Kristeligt Dagblad

Michael Falch leverer en næsten helstøbt cd… Vedkommende og troværdig… Falch (skabte) sidste år karrierens mest vedkommende og troværdige album, Falder du nu. Og han fortsætter de gode takter med nærværende Sang til undren, hvilket bl.a. skyldes samarbejdet med ensemblet Boat Man Love, det nok bedste band, han har spillet med i løbet af en karriere, der snart har strakt sig over 30 år. Og så er producer Rune Westberg altså manden herhjemme, når det gælder den der møgbeskidte guitarlyd, de fleste skyr, men som virkelig klæder en kunstner som Falch. Måske Westberg skulle producere Springsteen næste gang?... det er umuligt ikke at føle en vis agtelse for den åbenlyse passion, overbevisning og tæft, der bærer de bedste numre på Sang til undren igennem… Modsat Springsteen lyder Falch som om han er i stadig vækst og når en voksen mand kunstnerisk satser alt og ikke kerer sig en døjt om livrem og seler, udløser det altså et forbeholdent “respekt” herfra.
Klaus Lynggaard, Information.

Michael Falch fortsætter, hvor han slap med fantastiske "Falder du nu" … Falch og de stadigt mere sammenspillede rockmusikanter i Boat Man Love (…) passer perfekt til hinanden med den ulmende uro og evnen til at få raset indestængte frustrationer ud med henholdsvis stemme og instrumenter som redskab.
Falch skriver stadig så for- og billedligt, at de fleste andre aktive danske musikere kun kan skue hans talent i det fjerne. De geniale metaforer, de skæve ordspil og ordopfindelserne fylder stadig dejligt meget.
Simon Staun, Fyens Stiftstidende - 4 stjerner

Hårdkogt Falch… Hvor er det dog befriende, når en af rockens gamle drenge river sig selv op i nakkeskindet, går linen ud og forlader sine gennemprøvede formler. (…) Falchs genistreg er samarbejdet med den unge kvartet Boat Man Love, der løfter ”Sang til Undrens” rå udtryk betragteligt og får Michael Falchs i forvejen velkomponerede mol-melodier trukket helt væk fra den middelmådighed, der altid truer i dansk rock (…) Michael Falch er godt i gang med anden del af karrieren.
Christian Bækholm, 24 Timer - 4 stjerner

Michael Falch holder sig i topform… En rockplade med en kæmpemæssig grad af personlighed…  på sange som ”Rock’n’Roll” og ”Ild” oplever man Michael Falch på et niveau, som han hidtil ikke er hørt på… er vendt tilbage til et kunstnerisk niveau, der overgår alt, hvad han tidligere har præsteret.
Morten Wamsler, diskant.dk, 8 stjerner (ud af 10)

Mestendels rocker Michael Falch i selskab med sit liveorkester Boat Man Love igennem.
Thomas Søie Hansen, Berlingske Tidende, 4 stjerner

Falch på sikker kurs… Der er langt fra et land uden høje bjerge til de kantede guitarpassager, der præger Michael Falchs nye album… det er netop de selvbiografiske passager, der gør teksterne interessante… smerten kommer til udtryk i vokalarbejdet. Der er plads til fejl, for i dag vil sangeren hellere udtrykke følelser, end han vil indspille perfekte omkvæd… på ”Sang til undren” er det først og fremmest bandet Boat Man Love, der løfter Michael Falch op… Det rockede udtryk passer perfekt til Michael Falchs plagede vokal.
Kasper Schütt-Jensen, Jyllandsposten, 4 stjerner

To rustne stemmer med kærlighed til denim er ude med hver sin nye plade. Michael Falch slår Bruce Springsteen på point... Nu er de to hæse troubadourer halvvejs simultant ude med nye albums. Falch (og bandet Boat Man Love) med Sang til undren og Springsteen (og The E Street Band) med Magic. Og det er Michael Falch, der vinder knebent på point.
Det var uden tvivl en karriereredning, da Springsteen hentede Brendan O'Brien ind som musikalsk spin doctor og iscenesætter på The Rising-albummet i 2002. Men nu gør den amerikanske superproducer mere skade end gavn. Han gør Springsteens lydbillede til mudret metervare... Anderledes står det til hos Michael Falch, der med D-A-D's Jacob Binzer i producerstolen skaber en stemningsmættet nede-på-jorden-atmosfære med et supervelspillet band til at tegne de fine sanges linier op.
Arena

Kalvehaves mangfoldige verbalvirtuos er blevet funky… Følsom, ru og eftertænksom… Og så er der jo Falchens lyrik – og her er han jo i sandhed mesterlig!
Peter Hermansson, Sjællandske.

At følge Falch gennem "Sangen til undren" er en af de mere knortede -
men bestemt ikke mindre spændende – veje.
Ove Nørhave, Nordjyske, 4 stjerner

Gnistrende samspil.
Kenneth Kristiansen, Herning Folkeblad, 4 stjerner.

Falchen rocker igen.
Jørgen Sørensen, Helsingør Dagblad

På dette album har Michael Falch selskab af bandet Boat Man Love. Et velspillende band der veksler mellem flotte ballader og bundsolid rock. De passer godt til melodilinjen, hvor der er masser af guitar og trommer, masser af fed lyrik og en masse nyskabelse fra Michael Falch. Det er fedt at høre den gamle Malurtforsanger føre sig frem med noget der slet ikke ligner den ”partyglade” stil han altid har lagt for dagen. Der er meget mere dybde i de nye tekster og musikken er blevet mere moden.
Kasper Lenin, Arbejderen

Så råt at det river i hjertet; så hudløst at det hærger lytterens mellemgulv… Jeg sidder med tårer i øjnene og gåsehud over nogle af disse numre… Dette her er bedre end det nogensinde har været; det bliver bedre og bedre – du bliver større og større.
Hans Pilgaard, Godaften Danmark, TV2

op

POLITIKENS ANMELDELSE AF "SANG TIL UNDREN"

Flugten fra de elskendes land
Af Erik Jensen

Efter at have stillet flasken fra sig i fuld offentlighed på sit sidste album, forholder Michael Falch sig til skilsmisse og en ensom tid. Heldigvis er den midaldrende sanger fortsat vital og fremstår som genfødt med ny drøjde.

Efter at have hældt flaskernes let bitre slatter ud over sig selv og sit trofaste publikum på sidste års opgør med alkohol, albummet ’Falder du nu’, tager en lige så ærlig Michael Falch sig denne gang over skilsmisse og ensomhed. Også den ensomhed, der ligger og lurer inde bag dyrkelsen af individualisme, wellness og rigdom.

På coveret er der ridser og revner i portrættet af Michael Falchs profil, som var han en skygge i et krakelerende tapet i soveværelset. Men der er absolut intet krakeleret over den 51-årige sanger, der i mange henseender aldrig har været bedre, mere vedkommende, i noget nær balance med sig selv og sine musikalske idealer.

Drømmen om i lighed med idolet Neil Young at vokse som sangskriver og sanger med alderens tyngde, er indfriet for Michael Falch, der igen får vist, at rock’n’roll ikke bare er ungdommens flygtige legetøj eller en musikalsk scorereplik.

Her er musikken og ordene et uhyre alvorligt udtryk for det modne menneskes tilstand. Michael Falch er formentlig ufrivilligt kommet til at fremstå som musikalsk katalysator for sin generations politiske visioner og drømme for senere at ende

i moradset af eskapisme, druk, skilsmisse og erkendelsen af egen dødelighed. Inden nogen forledes til at tro, at ’Sang til undren’ kun består af tungsindig udluftning fra sjælens sorteste kamre, må vi hellere berolige og meddele, at der også er humor og holdning på pladen i sange som ’Hvorfor vil jeg være rig?’ og ’Forkæl dig selv’. Men kærlighedens sammenbrud, desillusionen og de nye muligheder, der måske byder sig, er det centrale på ’Sang til undren’.

På sin vis underligt at høre fra en mand, der om nogen har besunget kærlighedens slidstyrke og holdbarhed på trods af alt. Men også vedkommende og påtrængende som beretningen fra en ven i nøden, som er i stand til at fortælle sin historie uden flomme af tårer ned i fadøllen.

UDEN AT FORSVINDE ind i svulstige metaforer, sætter Michael Falch ord og toner på den kærlighed, der efter et langt samliv har det med at smutte ud ad døren.

Med børnene, der forlader reden eller de sidste illusioner fra ungdommens og forelskelsens tid. »Sagde jeg virkelig, at det var o.k., at du er nødt til at gå«, spørger Falch præcist i ’Farvel Elisabeth’.

I den smertelige ’Ikke mere min’ hudfletter sangeren sig selv for den sorg, der er »som en pæl i mit bryst« og konstaterer:

»Jeg gjorde dig til min frelsende engel/
Ku’ jeg være det bekendt?/
Skal vi virkelig gøre helvede hedt/
efter alt det liv, vi fulgtes ad?«.

Parret er, som Falch synger, på flugt fra »De elskendes land«. Den sidste eskapisme efter et langt liv i parforhold og familie.

Terapien fortsætter i ’Tak til jer der bar’ med nogle af pladens religiøse referencer:

»Så dybt et fald fra så høj en fest/
kan man kun slippe godt fra/
med en engel som gæst«.

Michael Falch har fundet en form for ro i religionen og det høres uden at blive for påtrængende, fordi sangeren er mindst lige så meget tvivler som troende. Hvad den vellykkede spoken word-poesitime i en form for talt duet med digteren F.P. Jac dokumenterer til fulde. Arm i arm går de to tidligere svigerbrødre fra Assistens Kirkegård og ud på Nørrebro i det København, der har formet dem begge.

Fra hver sin indfaldsvej ender de to i fælles undren over tilværelsens slingrende gang og konstaterer både, at vi alle har mistet et ungdomshus og at der kun er en kur mod bitterhed; nemlig at blive som barn på ny.

Sammen med Boat Man Love og produceren Jacob Binzer (guitarist i D-A-D), der for anden gang i træk udgør Michael Falchs hold, bliver der gået til stålet rent musikalsk. Brødrene Troels (bas) og Lars (guitar) Skjærbæk, Søren Koch, guitar og Johan Lei Gelllett , trommer spiller med et enormt drive uden at tromle melodierne flad. Og Michael Falch har som vokalist aldrig lydt bedre med fornyet åbenhed og luft i den stemme, der pipper med selv de vildeste fugle uden at lyde alt for anstrengt.

Undervejs i en af rockens længste karrierer og i privatlivet har Michael Falch tydeligvis sat meget over styr og lidt meget. Men i moden alder er han til gengæld også stærkt kørende som opsøgende, reflekteret rocksanger med både tro på undere og sund undren i god behold.

op

KRISTELIGT DAGBLAD OM "SANG TIL UNDREN"

Eksistens med besvær
Af Sørine Godtfredsen i Kristeligt Dagblad, 3. okt.

Sproget og stemmen er stærkere end nogensinde hos Michael Falch, der med sit nye udspil beviser, at han er en musiker i voldsom bevægelse

Der findes kunstnere, der har toppet som midaldrende, og så findes der dem, der omtrent midt i livet bliver som født på ny.

Musikeren Michael Falch hører til blandt de sidste, og efter sit belønnede album "Falder du nu" fra 2006 er han her nu igen med "Sang til undren". Sidste gang handlede det i høj grad om barndommens betrængte sind og et opgør med al den alkohol, der i årevis har styret Michael Falchs liv. Denne gang virker det mindst lige så skæbnesvangert, og man må sande, at Michael Falch formår at holde fast i den eksistentielle og religiøse strøm, der er blevet vakt til live i ham i de senere år. Han er et menneske i bevægelse og eksemplet på, at kunst står og falder med, at kunstneren for alvor har noget på hjerte. At intet aldrig er helt, som det var i går. Michael Falch slås åbenlyst med sin natur, og det sætter sig spor både i hans stemme og i hans tekster, der aldrig har været bedre. Og gudskelov dratter han heller ikke denne gang i den grøft af selvhøjtidelighed, han af og til har det med at balancere på kanten af.

Michael Falch er blevet skilt efter et – for en rockmusiker – usædvanligt langt ægteskab, og afsked og ensomhed fylder meget i de nye sange. Nummeret "Lad mig lige se dig" rummer så stor afmagt over for det, man ikke kunne holde i live, selvom man inderligt ønskede det, at det manifesterer sig fra første sekund. Smerten er ægte, og "Lad mig lige se dig" er det bedste musikalske og poetiske bud på ensomhed, jeg har hørt i lang tid. Verden er unægtelig blevet en anden, siden Michael Falch i 1980'erne gik "Gak gak i gågaden", og selvom det bestemt havde sin charme som indebrændt gymnasieelev at danse rundt til de unge sange i barndommens dagligstue, har Michael Falch nået punktet, hvor alt er langt mere interessant. Punktet, hvor et menneske skal vælge enten at blive stående eller at gå fremad, og Michael Falch går fremad. Med hans voksende religiøsitet kunne det være endt i en frelst og Buddha-agtig tilstand, men den sunde verdslighed er gudskelov ikke gået tabt. Michael Falch er stadig til stede i virkeligheden, og numrene "Hvorfor vil jeg være rig?" og "Forkæl dig selv" udgør et par velanbragte pegefingre af en tidsånd, der halser i hælene på det magelige og det kyniske. "Jeg vil ikke ha' noget pis mere/jeg ønsker eksistens uden besvær/du kan gi' en fuld kropsmassage/og slutte med at salve mine tæer."

Derudover kredser Michael Falch stadig trofast om det religiøse. I nummeret "Dit sande ansigt" foregår en slags paralleloplevelse med Paulus på vejen til Damaskus, hvor "en overdosis lys havde tændt for mørket i mit blik", og hvor vendepunktet indtræder.

Det er svært at gennemskue, om Michael Falch opererer med ét afgørende vendepunkt i livet, eller om han anser øjeblikkene for at være ved sin side hver dag. Indirekte søger han selv et svar ved Søren Kierkegaards grav på Assistens Kirkegård i cd'ens sidste nummer "Sang til undren". I et digterisk parløb med F.P. Jac overvejer Michael Falch, om det mon for Kierkegaard var besværet værd at lægge kærligheden øde for "en ekstraordinær tankes skyld". Spørger man eftertiden, er svaret absolut ja, men spørger man Kierkegaard selv, er alt som bekendt uigennemskueligt. Imidlertid leverer Michael Falch selv en del af svaret, for hans tekster vidner om en mand i inderlig bevægelse, og enhver, der er det, oplever sin egen version af øjeblikkets betydning. Det er det, der strømmer ud af Michael Falchs stemme i dag, og en eksistens uden besvær er det sidste, han repræsenterer. Om det i sidste ende lønner sig at leve livet besværligt, må den enkelte selv afgøre, men som digter og musiker forsøger Michael Falch mere end de fleste at tage eksistensen på sig. Og jeg skulle tage meget fejl, hvis han ikke også gør det som menneske.

op

NYT ALBUM "SANG TIL UNDREN" ER PÅ GADEN NU

Lyt numre fra det nye album (via MySpace).

At Michael Falch den 24. september 2007 er på gaden med et nyt album, bare halvandet år efter sidste års markante comeback med den 'DMA- og Steppeulv-nominerede' ”Falder Du Nu”, fortæller i sig selv om ny gejst og opdaterede ambitioner.

”Sang til Undren” er titlen på dette nye rockalbum, der ligesom forgængeren er produceret af D.A.D.-guitaristen Jacob Binzer. Men denne gang har Falch haft de unge musikalske åndsfæller i Boat Man Love omkring sig som fast backing- og sparringspartnere hele vejen igennem.

På ”Sang til Undren” møder vi således en Michael Falch tilbage som frontmand i et rockband. Siden sin seneste udgivelse har han turneret intensivt med Boat Man Love, og de mange koncerters gnistrende, tætte samspil bærer nu frugt i de 11 nye sange, der er i indspillet i sommeren '07 over 12 intense døgn på Falchens gård i det sydsjællandske.

Albummet åbner med tæt rock-ånd i ”Én af Os”, og når det 52 min. senere klinger af i titelsangens 'spoken word-poesi', hvor Falch får selskab af digteren og vennen F. P. Jac samt sin yngste datter, 17-årige Mathilde, har Falch & Boat Man Love ført os en risikovillig tur rundt i rockens afkroge. Michael Falch er helt åbenbart draget ud på en ny opdagelsesrejse, og undervejs har han i Boat Man Love fundet det band, der kan forløse hans rockdrøm.

”Sang til Undren” vover tydeligvis mere end et øje, og Michael Falch krænger sin nye rock´n´roll ud i en sound og med en modnet, dristig stemme, der ikke lefler for nogen, hvad enten der spilles kantet, højpotent uptempo-rock eller støvet countryrock. Hr. Falch er i bevægelse. Han virker efter sin tilbagevenden til rockscenen som en kunstner, der insisterer på at søge sine øjeblikke mere udfordrende steder end bare ”middle of the road”.

Sidste års ”Falder Du Nu” bliver af mange betragtet som en lille milepæl i dansk rock med sine uafrystelige personlige sange. ”Sang til Undren” sælger ikke en tøddel ud af modet, sårbarheden og intensiteten, men Falch synes opsat på at tage det næste skridt i forsøget på at forvandle det personlige til noget almen-menneskeligt. Han synger sårbart og kraftfuldt i den eksistentielle renselses-proces, der er et livsprojekt for enhver, kunstner som kassedame - et sted i livet skal ethvert menneske måske stykke sig selv sammen igen efter at have mødt muren og oplevet den store splittelse. Det er dette eksistentielle drama, i spændingsfeltet mellem forførelse og frelse, der interesserer Michael Falch nu.

”Tag et tip fra én, der selv har været der”, synes sangene, at hviske én i øret, hvad enten Falch skriver om eksistenskamp, om den svære og smertefulde kærlighed eller giver sine tidsbilleder med en ræv bag øret. Der er konstant noget på spil, og det er en rock´n´roll, der hæver sig op over overflade-svømningen og fortæller om det moderne menneskes forsøg på at opnå fast grund under fødderne og finde levedygtige håb.

Lyt numre fra det nye album (via MySpace)

Læs hvad pressen skrev om SANG TIL UNDREN

op

NYT ALBUM UDE 24. SEPTEMBER - SMUGLYT TIL NYE SANGE

...LYT TIL NY SINGLE (og i uge 36 endnu en sang fra albummet)!

Hør Michael Falch & Boat Man Love’s første singleudspil fra det kommende album ”Sang Til Undren” på: www.myspace.com/kickmusicdk. Den første single har titlen ”Rock’n’Roll” - og i uge 36 lægges endnu en sang fra det nye album ud her, kvit og frit.

Nyt Michael Falch album rykker tættere på! For alle Michael Falch-fans derude er der nu en glædelig nyhed. Grundet et højt effektivitetsniveau på alle planer, har det nemlig været muligt at flytte udgivelsesdatoen for det nye Michael Falch & Boat Man Love-album én uge frem, så den nye udgivelsesdato nu bliver: -> mandag d. 24. september. Allerede nu kan man se og læse de første informationer om "Sang Til Undren" på www.kick.dk bl.a. omfattende både trackliste og forside til det nye cover.

"Rock´n´Roll" kan desuden høres på de radiostationer, der har valgt at playliste den, bl.a. DR´s P4, eftermiddag og aften. P3 har derimod valgt ikke at playliste den første nye Falch-single, hvorfor det altså stadig ikke er muligt at høre en sang med Michael Falch på P3. De færreste er tilsyneladende klar over, at man - hvis man er P3-lytter, og om man så sidder med hovedet i radioen et helt år - ikke vil kunne høre Michael Falch. Han findes nemlig stadig ikke i musikcomputeren på P3 med én eneste sang overhovedet. Måske er der håb, når hele "Sang til Undren" kommer på gaden.

op

BOGEN OM FALCH NU SOM PAPERBACK

Torben Billes kontroversielle og omstridte bog om Michael Falchs liv og karriere, "Ud af Mørket", får nu æren af at blive udsendt som paperback til ca. 70-80 kr. på Gyldendal til oktober.

Michael Falchs egne to bøger, "Helligdage" og "Hjemveje" er i øvrigt for længst udsolgt fra Gyldendal, både i originalversion og som paperback. Interesserede læsere kan søge antikvarisk på www.antikvariat.net eller gå på biblioteket.

op

"SANG TIL UNDREN" ER NU NÆSTEN KLAR

Mens Michael Falch i topform slår gnister med Boat Man Love på de sidste af sommerens live-optrædener, er sangene fra det kommende album, "Sang til Undren" med Michael Falch & Boat Man Love ved at blive mixet færdige i studiet hos mixproducer Rune Westberg, som tidligere har arbejdet for bl.a. Beth Hart og Saybia.

11 sange med titler som "Én af Os", "Rock´n´Roll", "Hvorfor vil jeg være rig?", "Lad mig lige se dig" og titelnummeret "Sang til Undren", der er endnu et samarbejde mellem Michael Falch og hans digterven, F.P. Jac, og et sært et af slagsen.

Indspilningen af dette album er ny territorial inddæmning for samarbejdet mellem det heftigt rockende, stilsikre beatorkester, Boat Man Love, og sangskriveren selv, der efter sin tilbagevenden til den danske rockscene tydeligvis vælger sit terræn længere ude i den mudrede grøft frem for at søge tryghed "middle of the road".

Som sidste års "falder du nu" er også "Sang til Undren" produceret af D.A.D.-guitaristen Jacob Binzer; den er indspillet hjemme hos Falch i Kalvehave og udsendes den 1. oktober af Kick Music. En radiosingle forventes klar til radiostationerne fra den 20. august.

op

TIVOLI - FØDSELSDAGSKONCERT 22. JUNI

Tivoli fejrer Fredagsrockens tiårsfødselsdag. Og Tivoli garanterer i den forbindelse: "oplev en lang række kunstnere, når de alene eller i nye konstellationer giver rocken en på gokken".

Den internationale diva Grace Jones er Tivolis fødselsdagsgave til publikum på Plænen den 22. juni sammen med de danske navne Jokeren, Outlandish, Søs Fenger, Julie, Thomas Buttenschøn og Michael Falch, som giver tre af sine sange med Tivolis husorkester.

Læs mere på Tivoli.dk

op

15 NYE SANGE KLAR I KALVEHAVE

Efter to omgange indspilninger i Kalvehave har Boat Man Love, producer Jacob Binzer og tekniker Kenneth Andersen igen forladt Michael Falch på hans gård i sydsjællandske Kalvehave. Bandet har arbejdet på Michaels gamle høloft, mens Falch selv har indsunget i det rum ved siden af, der normalt fungerer som én af hans døtres værelse. Hele gården har været omdannet til et levende studie, og der er indspillet både i køkkenet og på gårdspladsen. Alt udstyr er i øvrigt udlånt fra Samsø af Falchens ven, Poul Krebs.

Sommeren over fortsætter holdet med at forholde sig til de 15 nye sange, der nu er indspillet for at vælge den stærkest mulig sammensætning af det nye album, der udsendes 1. oktober. De, der har oplevet ensemblet live denne sommer, kan ikke være i tvivl om, at det bliver en tight, sammenspillet enhed i både strømførende rock og mere støvet akustisk rock.

En ganske særlig Skt. Hans aften holder Falch & Boat Man Love i øvrigt ved Viborg på Tjele Behandlingscenter, som Falch kender indefra, idet der her afholdes landets første ædru og clean festival (tjek http://tjelesvenner.dk/). Blandt de øvrige medvirkende er Falchens gamle Malurt-kumpan, som Falch for længe siden døbte "Sheriffen fra Lyngby", Peter Viskinde med band. Arrangementet er offentligt og for alle.

op


ROCK OVER KALVEHAVE MARK
- NYT ALBUM FRA MICHAEL FALCH PÅ VEJ

Det idylliske sydsjællandske landskab ved Kalvehave har for tiden fået lagt underlægningsmusik på. På sit landsted har Michael Falch indlogeret sit nye orkester Boat Man Love og installeret et komplet mobilt studie på det tidligere høloft. I sine to dagbogsudgivelser kaldte Falch sin gård for ”Crazy Horse Farm” med en spøgefuld hentydning til de uregerlige heste, han i nogle år passede for sine tre døtre på de fem tønder land og en reference til Neil Youngs legendariske backingband. Og det er netop ånden i et band som dette, der dyrkes af de unge musikere i Boat Man Love med brødrene Troels og Lars Skjærbæk på bas og guitar, Johan Lei Gellett på trommer og Søren Koch på guitar.

Samarbejdet mellem Boat Man Love og Michael Falch tog sin begyndelse på sidste års elektriske sommerturné, der indbragte holdet flere 6-stjernede anmeldelser. Producer på det nye Falch-album er D.A.D.-guitaristen Jacob Binzer, som også stod bag ”falder du nu”, der i 2006 blev et markant comeback for Michael Falch med sølvpladestatus og en fem- og seks-stjernet kritik, der kaldte cd´en for både et mesterstykke, en milepæl og den bedste fra Falch nogensinde.

Falchens nødtvungne pause fra rockscenen i nogle år og hans nye asketiske livsstil de seneste fem år har åbenbart givet ham ny luft, der ikke alene har bragt ham tilbage i rampelyset, men gjort det med en risikovillighed, han vel næppe har demonstreret siden sin pure ungdom i Malurt. Ikke kun i sine sangteksters åbenhed viser Falch dristighed i en nyfunden rolle som en dansk rockveteran, der har meldt sig ind i fremtiden igen og ikke længere søger sin tilfredstillelse ”middle of the road”.

I pauserne mellem indspilningerne til det nye album, der udsendes af Kick Music den 1. oktober 07, skærper Michael Falch & Boat Man Love for tiden formen ude i elektrisk sommertid på en stribe festivaler.

op


FALCH HOVEDTALER VED DANSKE KIRKEDAGE

Danske Kirkedage er et vidtforgrenet træfpunkt for alle kristne kirkesamfund, nationalt som internationalt. Hvert tredje år arrangeres denne økumeniske multibegivenhed, og i 2007 var den lagt i Haderslev, hvor 1600 deltagere i weekenden 18.-20. maj fyldte det store idrætscenter. Tidligere har Desmond Tutu været hovedtaler. I år var der også udenlandske gæster, og de hjemlige deltagere var repræsenteret bl.a. af skuespilleren Sofie Gråbøl i et interview om tro, mens Michael Falch havde fået æren af at være inviteret som lørdagens hovedtaler.

Læs mere på www.danskekirkedage.dk. Her bringes den tale, Michael Falch holdt (pdf).

op


MICHAEL FALCH TILBAGE TIL TØNDER

Så er billetsalget åbnet til koncerten på Michael Falch & Boat Man Love i Michaels gamle hjemby, Tønder, på det legendariske sted, Schweizerhalle, nu Kulturhuset.

Billetterne er i salg på nettet og tlf. 7472 1220 (se også koncertkalenderen).

op


FALCH OG FALCH I NY DUET

I år fylder Anker Jørgensen 85 år. I den anledning har en række kunstnere været i studiet og indspille klassiske danske sange til De Største Er De Små - Sange Til Anker, en CD der udkommer den 1. maj. Michael Falch fortolker i en duet med sin ældste datter, Anna Falch, "Det Haver Så Nyligen Regnet". Anker Jørgensen, som Falch skildrer som "en politiker, der overlevede sin turbulente karriere og politiske nedture med mennesket i behold".

Michael Falch har i en radioudsendelse fortalt om sit modsætningsforhold til Anker Jørgensens politik som på den statsministerpost, han pludselig indtog efter Jens Otto Krags bratte tilbagetrækning i 70'erne. hvor Falch selv hørte til længere ude på venstrefløjen. "Men manden har jeg altid respekteret", fortæller Michael Falch.

Den sang, Falch & datter valgte at indsynge, har sin oprindelse i det gamle sønderjyske drama, men fik under besættelsen høj signalværdi som en modsang mod den nazistiske besættelsesmagt. Den blev symbol på den danske frihedskamp, som Anker Jørgensen selv tog aktivt del i. "For de gamle som faldt/er der ny overalt", som Anna Falch nu synger til Falch senior.

Albummet har i øvrigt deltagelse af sangeren Allan Olsen, Kim Larsen, Juncker, Niels Hausgaard, Erik Clausen m.fl. og udkommer 1. maj.

op


MICHAEL FALCH LØBER I GOD SAGS TJENESTE

Støt Dansk Røde Kors
... og vær med til at sætte Danmark på verdenskortetnd nogensinde.

123 byer besøges, 2340 km løbes på 21 dage. Michael Falch løber sin del af turen fra Stege til Kalvehave den 10. juni. Løb selv med et sted i landet - eller nøjes med at støtte med et beløb eller et sponsorat til en løber.

Se mere på www.danmarkloeber.dk

Vi håber at du som person eller som virksomhed gennem hjemmesiden bliver inspireret til at deltage - og derved er med til at hjælpe den tredje verden, gøre vores samfund sundere og skabe bånd mellem mennesker.

op


TO INDENDØRS SHOWS MED MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE PÅ SOMMERTUREN

Selv om det generelt er de udendørs arenaer, der bliver rammen om sommerens rockbrag med Falch & hans Boat Man Love, bliver der alligevel to lejligheder til at opleve dem indendørs i mere intime rammer, nemlig ved turnéens officielle åbningskoncert på Tobaksfabrikken i Esbjerg (bill. se Tobakken.dk ) og den 2. juni såmænd på Michael Falchs egen gamle hjemmebane i hans ungdomsby, Tønder, i det legendariske "Schweizerhalle", han har skrevet om i sine bøger. Stedet, hvor Falch selv "lå til koncert" med Alrune Rod og lokale bands i sin første Tønder-tid i 1970, er siden omdøbt til Kulturhuset. Mere info, også om billetter til denne helt særlige aften annonceres snarest her på siden under "Koncerter".

op


BOAT MAN LOVE ALBUMAKTUELLE PÅ EGEN HÅND

Den 26. marts 07 er BOAT MAN LOVE ude med deres album nr. to på egen hånd. "Black on Blue" er titlen, og singleudspillet "Bête Noir" spilles for tiden heftigt i radioen. Tjek også www.boatmanlove.dk

- Falch´ens backingband kan høres på egen turné bl.a. flg. steder:

21.04.07
GODSET Kolding

20.04.07
BYGNINGEN Vejle

19.04.07
FATTER ESKIL Århus

18.04.07
MUSIKVÆRKET Nykøbing Mors

14.04.07
ELVÆRKET Holbæk

13.04.07
DET BRUUNSKE PAKHUS Fredericia

12.04.07
MUSIKCAFEEN København

07.04.07
SKRÅEN Ålborg

06.04.07
FERMATEN Herning

05.04.07
TBA

04.04.07
GATE 7 Thisted

31.03.07
BYGNINGEN Køge

30.03.07
FORBRÆNDINGEN Albertslund

29.03.07
BADEANSTALTEN Slagelse:

op


SOMMEREN 07 - MICHAEL FALCH med BOAT MAN LOVE

Efter fornemme nomineringer til både Danish Music Awards og musikkritiker-prisen Steppeulven har Michael Falch nu taget sigte mod sommeren 2007, der bliver rammen om anden etape af hans succesombruste rock-renæssance. Med fundet af de unge musikalske åndsfæller i orkestret Boat Man Love har Falch samtidig genfundet modet til at gå nye veje og ikke mindst glæden ved at kanalisere mange års erfaringer - både fra det private og fra det professionelle liv - ud over scenekanten.

Falchs genfødsel som rocksanger med sit nye band og med albummet ”Falder du nu” stadfæster med al ønskelig tydelighed, at rock snarere er en tilstand end et spørgsmål om alder. Reaktionerne på power-konstellationen Falch med bandet Boat Man Love er da også kommet til udtryk i ganske utvetydige og rosende vendinger, heriblandt en række 6-stjernede anmeldelser af holdets live-koncerter og uforbeholdne lovprisninger fra såvel kollegaer som musikbranchen i det hele taget.

At ’den virkelige verden’ sætter sine spor, understreges ikke blot af furerne i den ellers toptrimmede og revitaliserede Falchs karakteristiske ansigtstræk, men inkarneres i lige så høj grad i det musikalske udtryk, som hans nye krasse tekster også bærer vidnesbyrd om. Torben Billes omdiskuterede biografi ”Ud af mørket” om fænomenet Falch er da også en beretning om, at det langt fra er omkostningsfrit at holde fast i retten til at blive voksen og lære af sine erfaringer i en ungdomsfikseret musikbranche. Og der lægges bestemt ikke fingre imellem, når Falch i bogen selv klipper glansbilleder i stykker og refererer fra livets skyggesider.

At der i det hele taget skrives en diger biografi om en dansk rockkunstner vidner samtidig om, at der her er tale om en kulturpersonlighed af en vis kaliber. Falch kan da også om nogen fremvise et omfattende generalieblad: Fra vred ung rocksanger over teenageidol og skuespiller til forfatter og storbypoet frem til de seneste fem års asketiske livsstil, der har banet vejen for hans markante tilbagevenden som pladekunstner, soloartist og rocksanger.

Netop den kompromisløse insisteren på ærlighed og radikal åbenhed er blandt de bærende dyder, der efterhånden er blevet Falchs varemærke. Samtidig har modet til at konfrontere de indre dæmoner affødt en fornyet respekt, der gør, at rockpublikummet igen spidser øren for at høre, hvad Falch har på hjerte. Michael Falch er i disse år blevet personificeringen af den etablerede entertainer, som ikke længere bare spiller sikkert og stille fader væk, men brænder igennem i fornyet risikovillighed.

MICHAEL FALCH med BOAT MAN LOVE:
Michael Falch – vokal og guitar
Lars Skjærbæk – guitar og vokal
Troels Skjærbæk – bas og vokal
Søren Koch – guitar, vokal og mundharpe
Johan Lei Gellett - trommer


ANMELDELSER FRA SOMMERTUR 06:


FALCHENS FLOTTE LANDING

Uffe Normand, Århus Stiftstidende, 14. august 2006:

KONCERT: Med sværvægtsmatrosserne fra Boat Man Love gav Michael Falch en forrygende koncert efter 15 års fravær

Michael Falch og Boat Man Love på Skanderborg Festivalen

Året var 1991. Malurt, der havde Michael Falch som sanger og frontmand, gav koncert på Danmarks Smukkeste Festival. Dog ikke så lang, som sangeren havde håbet, for store The Kinks stod og trippede for at komme til, hvilket førte til, at Malurt fik bud på at stoppe. Det blev Michael Falch så sur over, at en af dørene i bandrummet ikke overlevede. Siden har Michel Falch ikke spillet på festivalen. Men det gjorde han så i går, hvor han med svedig og sej backing af Boat Man Love gav en koncert, som ryger langt op på listen af mindeværdige Skanderborgkoncerter.

Allerede da bandet, Michael Falch (sang og guitar), Søren Koch (guitar og mundharpe), Johan Leigellett (trommer) og Inside The Whale-brødrene Lars og Troels Skærbæk (på henholdsvis guitar og bas) kom på scenen i Rytme Hans var der en stemning af, at her ville blive godt. Det strålede ud af alle mand og i særlig grad ud fra Michael Falch, at der var noget, der skulle bevises.

Og efter goddav og en-to-tre gik "Mød Mig I Mørket" i gang. Et gammel Malurt-nummer, som Falch og følge har pudset af og piftet op, så det nu sejgynger. Undskyld udtrykket – men hold kæft, hvor det band spiller godt – tæt, sejt og indforstået, så alle altid ved, hvad de andre laver. Og samtidigt så tilpas løst, at der også er plads til små indfald.

Straks efter denne kickstart gave Falch det første af de nye numre, som han har gjort comeback med på cd'en "Falder Du Nu". Vi fik først "Magnoliepigen" – en sang om hende, der ikke længere danser. Det gør Falch så til gengæld – guitaren fik en kinddans, mens bandet skummede af spillelyst og –vilje.

Lev stærkt

Nummeret sluttede med, at de tre på guitar og bassen dannede ring om trommeslageren, og sangen blev kørt op i tempo, der lige før eksplosionspunktet slog over i endnu en Malurt-klassiker "Lev Stærkt".

- Den er fra midten af 1700-tallet, sagde Falch, da bifaldet havde lagt sig efter nummeret.

Rytme Hans var tætpakket, og selv om det var småt med arm- og benplads blev der vugget, danset og klappet.

Pulsen i svedig rock

Så fulgte de to nye "Over Vesterbros Torv" – der beskriver konflikten mellem de to yderpunkter Jesu Hjerte Kirke og Buddha Bar, og "Min Historie". Til den første afleverede Lars Skærbæk den første af den række guitarsoloer, der nu engang er pulsen i svedig rock, mens Falchen i den anden – en usminket selvbiografi - sang med stor intensitet. Det var noget, der kom indefra.

Nu var der for alvor ved at blive godt svedigt i teltet, og koncerten blev sat lidt ned i tempo med kærlighedssangen til hende, der er "den eneste i verden jeg vil ha'". Igen med så stor indlevelse, at man da lige ved at kunne blive forelsket i sangeren.

Det er jeg nu ikke – men jeg er fuld af respekt for en mand, der bare er så indstille på at lukke energi ud, og som synger sine sange med så stor troværdighed og i et selskab, der er så velspillende. Det gentog sig i "Hvornår Er Vi Der?" En stor sang om ungdom, alder og den uundgåelige tur mod døden. Denne sang var lige som alle de andre fra tidligere i karrieren, blevet nøje gennemgået og fået sig et nyt arrangement. Dette var en senet udgave, lidt boogieagtig, sejt vuggende og med plads til en bluessolo fra guitarerne. "I Et Land Uden Høje Bjerge" kom i en næsten ren vokalversion. "King Baby" var derimod i teatralsk udførelse, mens Malurt-hittet over alle "Superlove" bare fik et los rock'n'roll, så ikke en fod stod stille, hvilket må bevise, Michael Falch og hans sange er kommet i godt og troværdigt selskab hos Boat Man Love.

Kun en enkelt gang røg troværdigheden – det var da Falchen sluttede med "Der Er Sommer På Vej". Og det var der altså ikke – der var bare mere regn.


Anmeldelse: Michael Falch & Boat Man Love

Af Uffe Christensen, Jyllands-Posten, 13. august 2006

Sammen med Boat Man Love skabte en vital og tændt Michael Falch søndag eftermiddag magi i luften under verdens mindste orange scene på på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.

JP extra

Michael Falch er aldrig oplevet bedre og mere klar end nu, menerMorgenavisen Jyllands-Postens anmelder.

Rytmehans: MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE

Manden, der i lidt for mange år har været på flugt fra sig selv og i hidsigt håndgemæng med sine indre dæmoner, er vendt hjem til sit selv ud fra en devise om, at selv de vildeste fugle før eller siden vender hjem.

Det virker - med tanke på hans lange karriere - naturstridigt at hævde, at han aldrig er oplevet bedre og mere klar end nu, men efter at have hørt Michael.


DJÆVELSK RØRENDE MICHAEL FALCH

FALCHEN LETTEDE IGEN

Simon Staun, Fyens Stiftstidende, 29. juli 2006.

Michael Falch gav alle sine talenter frit løb på Langelandsfestivalen.

SKØNROCK: Michael Falch gentog sidste års triumf - denne gang med herligt velspillende Boat Man Love ved sin side.

* * * * * * (6 stjerner ud af 6)

Michael Falch har foretaget sig mange stupide ting i sit liv. Men heldigvis, og tak for det, har han stået bag endnu flere fantastiske ting. Som blandt andet at indspille sit seneste album "Falder Du Nu" med Jacob Binzer som sparringspartner og guitarmæssig inspirationskilde samt at hyre Boat Man Love som backingband.

Binzer har formået at give Falch anno 2006 en forfriskende rocket sound, der gør albummet til det bedste i sin genre i flere år. Boat Man Love gør det næsten umulige og leverer samme vildskab, intensitet og høje tekniske niveau live, hvilket betyder, at Hr. Falch med følge endnu en gang står for en beundringsværdig, veludført koncert.

Efter sidste års store succes med det eftertænksomme og hudløst ærlige soloridt, kan man kun rose satsningen med at sadle om og ride i stik modsatte retning med hele tre guitarer, der alle bliver presset til det yderste. Og det af håndværkere, der rent faktisk kan deres kram. Tak skæbne, hvor jeg allerede elsker den rockbåds besætning.

Sættet, der både består af nyklassikere og afstøvede gamle perler, er dejligt homogent og afvekslende, så man både lader sig rive med af en a capella-udgave af "I et land uden høje bjerge" og en teatralsk heavyversion af "Magnoliepigen". Begge to og alt ind i mellem langet af sted med nerve og mod en masse.

Djævelsk rørende

Michael Falch giver alle sine talenter frit løb, hvilket betyder, at han flere gange udlever teksterne på scenen. Effektfuldt og betagende at overvære. Nye sange som "Over Vesterbros Torv", "King Baby" og "Min Historie" cementerer Falchs evne til at skabe effektfulde tekster, der på samme tid er rørende, autentiske og djævelsk syng-medkapable. Og diabolsk er han flere gange, når han vender det hvide ud af øjnene, kaster sig på knæ og kanaliserer al sin vrede, glæde og kærlighed ud gennem mikrofonen.

Der er kun én ting at sige: "Michael, you did it again".

NYT BAND FIK MICHAEL FALCH TIL AT LETTE OVER LANGELAND

Thomas Treo, Ekstra-Bladet

* * * * (4 stjerner ud af seks)

Michael Falch - veteranen rystede klapstolenes højborg med overrumplende tordenrock.

Michael Falch fylder 50 til september, og så er det jo ved at være tiden, hvor man skal beslutte sig for, om man bare bevidstløst vil fortsætte i samme flade fuge eller måske opsøge nye græsgange i karrierens efterår.

Noget kunne bestemt tyde på, at Falch heldigvis har valgt det sidste, og flere af sangene fra selvransagende "Falder Du Nu" eksploderede som klyngebomber foran hovedscenens opbud af plastikhamre, girafmaskotter og barnevogne.

I sandhed et spraglet optrin, der dog ikke forhindrede Falch i at flakke indædt gennem nye og gamle sange med uvurderlig assistance af kvartetten Boat Man Love, hvis ungersvende tog fat om den gamle, så man faktisk kunne blive i tvivl om, hvem der bestemte.

Kant og konsekvens

Knøsene eksekverede repertoiret med kant, konsekvens og kaskader af entusiasme, og i radikalt omarrangerede udgaver lyste "Mød Mig I Mørket", mens "I Et Land Uden Høje Bjerge" faktisk fungerede som storladen feedback-hymne. Neil Young og The Rolling Stones har heller ikke levet forgæves for Falch og drengene, men sjældent er den tørlagte troubadour oplevet så solidt funderet i sig selv, og trods triviel publikumspleje klæder det Falch ikke at hige desperat efter massernes accept. En kærkommen overraskelse fra en mand, der er blevet gammel nok til at gøre, hvad der passer ham.

op


FALCH'ENS EGNE FAVORITTER

Til ”Ud af Mørket”, bogen om Michael Falch, bad Torben Bille Michael om at udvælge de ti bøger og de ti albums, der har haft størst betydning for ham. Michael havde selvfølgelig svært ved at begrænse sig og fik allernådigst lov at medtage fem reserver i hver kategori. Her kan vi bringe listerne i deres fuldstændige form uden begrænsninger. Michael Falch fremhæver nedenstående som den vigtigste litteratur og musik i hans liv:

BØGER:
Det Nye Testamente
Henrik Pontoppidan: Lykke-Per
Henrik Pontoppidan: De Dødes Rige
Martin A. Hansen: Løgneren
Johannes Jørgensen: Mit Livs Legende (selvbiografi)
Johannes Jørgensen: Den hellige Frans af Assisi
J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe
Tom Kristensen: Hærværk
H.C. Andersen: Mit Livs Eventyr (selvbiografi)
H.C. Andersen: Samlede Eventyr
Søren Kierkegaard: Begrebet Angest
Søren Kierkegaard: Enten - Eller
Søren Kierkegaard: Kjærlighedens Gjerninger
C.G. Jung: Psykologi og religion
Homer: Odysseen
Anselm Grün: At udvikle selvværd og mestre afmagt
C.S. Lewis: Det er kristendom
C.S. Lewis: En pilgrim vender hjem
Villy Sørensen: Digtere og dæmoner
Villy Sørensen: Jesus og Kristus
Ole Michelsen: Den dansende Dæmon
Anonyme Alkoholikeres Store Bog
Janet G. Woititz: Voksne børn af alkoholikere

ALBUMS:
Beatles: Abbey Road - Beatles: Sgt. Pepper - Beatles: Beatles (The White Album) - Beatles: Let it be - Beatles: Rubber Soul - Beatles: Revolver - Beatles Anthology (dvd)
John Lennon: Imagine - John Lennon: Plastic Ono Band - John Lennon: Mind Games - John Lennon: Double Fantasy
George Harrison: Living in the material world
Neil Young: Neil Young - Neil Young: Everybody knows this is nowhere - Neil Young: After the gold rush - Neil Young: Harvest - Neil Young: On the beach - Neil Young: Time fades away - Neil Young: Tonigh´s the night - Neil Young: Zuma - Neil Young: American stars and bars - Neil Young: Rust never sleeps - Neil Young: Rust live - Neil Young: Harvest Moon - Neil Young: Heart of gold (dvd)
Bob Dylan: Live at Horsens Ny Teater (bootleg) - Bob Dylan: Blonde on blonde - Bob Dylan: Slow train coming - Bob Dylan: Oh Mercy - Bob Dylan: Infidels - Bob Dylan: Time out of mind - Bob Dylan: Modern times
Byrds: Turn! Turn! Turn!
Beach Boys: Greatest
Bee Gees: Idea
Lou Reed: Transformer
The Kinks: Muswell Hillbillies - The Kinks: Everybody´s in showbiz
The Who: Live at Leeds - The Who: Quadrophenia
Jethro Tull: Benefit - Jethro Tull: Aqualung
Procol Harum: Shine on brightly - Procol Harum: A salty dog - Procol Harum: Hom
Taste: On the boards
Rory Gallagher: Rory Gallagher
Crosby, Stills & Nash: Crosby, Stills & Nash - Crosby, Stills, Nash & Young: 4-way street - Crosby, Stills, Nash & Young: Déjà vu
Steve Miller Band: Children o f the future - Steve Miller Band: Sailor
Van Morrison: Moondance - Van Morrison: Geatest
Jefferson Airplane: Bark
Grateful Dead: Live/Dead
Steppenwolf: Monster - Steppenwolf: Live Steppenwolf
The Band: Music from big pink
Joni Mitchell: Blue - Joni Mitchell: Court and spark
Pink Floyd: Meddle - Pink Floyd: Atom heart mother
The Clash: The Clash - The Clash: London Calling
The Jam: All mod cons - The Jam: Setting Sons
Bruce Springsteen: The wild, the innocent - Bruce Springsteen: Born to run - Bruce Springsteen: Darkness on the edge of town - Bruce Springsteen: The River - Bruce Springsteen: Born in the USA - Bruce Springsteen: Nebraska
Eric Anderson: Be true to you
James Taylor: Mud Slide Slim
Led Zeppelin: II
Jimi Hendrix: Axis: Bold as Love - Jimi Hendrix: Band of Gypsies
Cream: Goodbye Cream
Credence Clearwater Revival: Willy and the poor boys - Credence: Greatest
Dan Fogelbird: Captured Angel
Jackson Browne: Late for the Sky - Jackson Browne: The Pretender - Jackson Browne: Running on empty
Tom Waits: On heartattack and wine - Tom Waits: Rain Dogs - Tom Waits: Orphans
Nick Cave: Murder Ballads
U2: Joshua tree - U2: Achtung Baby - U2: How to dismantle an atomic bomb
The Rolling Stones: Beggar´s Banquet - The Rolling Stones: Let it bleed - The Rolling Stones: Sticky Fingers - The Rolling Stones: Some girls - The Rolling Stones: Tattoo you
Oasis: Definitely Maybe - Oasis: (What´s the story) morning glory
R.E.M.: Out of time - R.E.M.: Automatic for the people
Eagles: Hotel: Eagles - Eagles: Desperado - Eagles: California - Eagles: Hell freezes over (dvd)
Don Henley: End of the innocence
Counting Crows: Across a wire- live in New York - Counting Crows: Recovering the satellites
Aerosmith: Get a grip
Aimee Mann: Magnolia
Cardigans: Long gone before dayligt
Coldplay: X & Y

Danske:
Alrune Rod: Alrunes Rod - Alrune Rod: Hej du - Alrune Rod: Alrune Rock
Savage Rose: Wild Child
Culpeper´s Orchard: Going for a song
Gnags: På vej - Gnags: Del af en ring - Gnags: Det er Det - Gnags: Er du hjemme i aften?
Gnags: Burhøns
Sebastian: Den store Flugt - Sebastian: Stjerne til støv
C.V. Jørgensen: Storbyens små oaser
Kliché: Supertanker
Warm Guns: First shot live - Warm Guns: Italieno Moderno - Warm Guns: Follow your heart or fall
D.A.D.: No fuel left for the pilgrims - D.A.D.: Everything glows
TV-2: Beat - TV-2: Nutidens Unge
Poul Krebs: Små sensationer
Kashmir: The good life
Boat Man Love: A thousand dreams behind

De fleste af de nævnte albums fås hos Rillen

op


F. P. JAC-DIGT OM MICHAEL FALCH

I sin netop udsendte digtsamling, "Agurkerne Kvækker", som Berlingske Tidende giver fem stjerner, har F. P. Jac inkluderet det digt, han havde skrevet til Falch´ens 50-års fødselsdag. "Den gamle mand og scenen - til Michael Falch", er titlen på langdigtet, som F. P. Jac med karakteristisk dramatisk diktion foredrog for de 90 gæster ved arrangementet, der blev holdt den 16. september 06 i et telt på Kalvehave Mark.

Blandt gæsterne var også ven og kollega Poul Krebs, Jacob Biinzer, Ole Michelsen, Boat Man Love, fodboldspillerne Erik Rasmussen og Lars Høgh, Malurt-folkene Peter Mors og Peter Viskinde, bassist og trommeslager fra Nye Rejsende, John Poulsen og Kasper Foss, Falchmanagers Stener Nielsen og Flemming Myllerup, lydmand Peter Brander i et meget blandet selskab, der også bl.a. talte en franciskanermunk, en sognepræst, en godsejer, flere psykologer, en forlægger, pladeselskabsfolk, socialpædagoger, lokale fodboldkammerater, Tjele-folk og venner fra det ædru liv samt hele Falch-klanen.

"Ømhedens ihærdigheder og smertens ridser" er åbningslinjen i F. P. Jac´s fire sider lange digt om Michael Falch, der "kalder hele evangeliet med til rock" i følge Jac, som i sin lejlighed i Allerød i øvrigt siden atter har haft besøg af Michael Falch. Endnu en samskrevet rocktekst har de to karakteristiske næser nu klar til det kommende Falch-album, der indspilles med Boat Man Love i maj-juni 07. Tidligere har Falch søgt Jac´sk meddigtning på tekster til "De første Fugle uden dig", "Din Himmel så blå" og "Falder du nu". Unikke F. P. Jac´s nye sprudlende "Agurkerne Kvækker" er et oplagt sted at begynde for nye digtlæsere og Falch-venner.



op  

op


Mathilde Falch, Magleby Kirke. Foto: Claus Christensen.

NY FALCHEUNGE PÅ SCENEN

Der ventede publikum en gedigen overraskelse ved solokoncerten med Michael
Falch den 13. februar i den mere end udsolgte Magleby Kirke på Møn. Sidst
Falch optrådte på Møn gæstede hans ældste datter, Anna, ham på scenen, men
hun er nu på "barselsorlov" i København, hvor hun bor. Den ledige plads i
angrebet blev
forleden på værdigste vis overtaget af Falchens yngste datter, den nu
17-årige Mathilde, som sang duet med sin far på et helt nyskrevet nummer for
så selv at tage leadvokalen på en af sin fars ældre sange. Det var hendes
debut ved sin fars side og trods hans bekymrede blik på fotoet, gik det
bragende godt for den unge dame. Mathilde har lovet, at hun i hvert fald vil
dukke op igen som gæst ved Falch-koncerten 15. marts i Trommen, Hørsholm.


Michael Falch og Mathilde, Magleby Kirke. Foto: Claus Christensen.

op

FALCH HOTTEST TIL DANISH MUSIC AWARDS

DR satte i februar gang i en afstemning på deres hjemmeside. Falch blev stemt ind som den hotteste af de nominerede til DMA på www.dr.dk/DMA

op

MED FALCH & BOAT MAN LOVE PÅ KRYDSTOGT

Under titlen RockCruises tilbyder DFDS Seaways igen i år sine passagerer en lang række attraktive intimkoncerter med nogle af Danmarks allerbedste musikere og bands.

Med navne såsom Nik & Jay, Lars H.U.G., Saybia og Michael Falch med Boat Man Love, der alle kommer til at optræde om bord på Oslobåden i løbet af 2007, når skibets underholdningsprogram nye højder.
Koncerterne er et resultat af et tæt samarbejde mellem DFDS Seaways og ROSA.

Med det stjernespækkede musikprogram når DFDS Seaways nye højder i bestræbelserne på at "flytte kulturen fra land til vand" ved at opgradere underholdningen om bord på sine skibe mellem København og Oslo.

Mange af de musikere, der optræder på Oslobåden, har spillet ved koncerter med titusinder af mennesker. Oslobådens Club Heaven 11 rummer blot 180 pladser! De intime rammer skaber en helt unik nærhed mellem band og publikum - en nærhed, som flere af de kunstnere, der tidligere har optrådt om bord på Oslobåden, har fremhævet som en særlig positiv oplevelse.

-Prisen for et RockCruise inkl. koncert starter ved 448,- kr.

op

EN HUND EFTER HÆDER OG ÆRE



Michael Falch & Jacob Binzer - Forgyldte.

Ved musikkritikernes prisuddeling den 3. februar faldt der ingen Steppeulve af til Michael Falch, som for ”falder du nu” ellers var nomineret både som årets tekstforfatter, årets album og ved Jacob Binzer som årets producer. Peter Sommer løb med tekstforfatter-prisen,

Michael Simpson med årets album og producer-prisen gik til Troo. L.S. & Rune Rask. I det yderst ungdommelige selskab i Vega på Vesterbro kunne Michael Falch dog nok finde trøst i overhovedet at være udvalgt blandt de kun fem nominerede i hver kategori.

Falch fortæller: ”I situationen stod jeg da lige med en lille, fæl følelse af nederlag til Polen, selv jeg udmærket er klar over, at det er ærefuldt overhovedet at være med i den lille pulje af navne, når der er 50 andre, der også havde fortjent at være nomineret, men som ikke havde fundet nåde for kritikernes hårde hundeøjne.

Jeg mener også at have lært, at det egentlig er et tegn på åndelig umodenhed at gå vældigt op i andres anerkendelse, men jeg er vist stadig ikke nået så langt igen i min udvikling på det felt - især ville jeg gerne have haft fingre i den tekstforfatter-pris - hæ.

Ja, jeg har jo ikke skrevet ”King Baby” uden at have baggrund for det (”Jeg er en hund efter hæder og ære”, red.). Bagefter kom jeg så til at tænke lidt over, hvor jeg egentlig var henne på den danske rockscene for fem år siden! Det hjalp, og så kunne jeg sluge min kamel og erkende, at det vist egentlig går ret godt på mere end flere måder!

– Se ”King Baby”-klip.

op

SLÆGT SKAL FØLGE...


Far og datter, fotograferet under ophold i Assisi i Italien, september 2006. Fotograferet af Stig Holsting.

Ikke mindst for koncertgæster under Michael Falchs akustiske efterårsturné, hvor han flere steder fik besøg på scenen af sin ældste, 21-årige højgravide og syngende datter, Anna, vil det sikkert være sjovt at få denne nyhed: Den 16. januar fødte Anna i København en velskabt dreng. Både moderen, sønnen og hans far har det skønt, og Morfar rapporteres at være højt oppe på dette "miracle drug" og absolut ude af stand til at få et kronisk undrende, lykkeligt smil til at falde lidt ned. Som han skriver i én af sine bøger: Livet vedbliver på forbløffende vis at give muligheder for at debutere i nye roller og erfaringer!

Kort før hun fødte, var Anna i studiet med sin far for at indsynge "Det haver så nyligen regnet" som duet til et hyldest-album til en kulturpersonlighed, hvis navn afsløres senere på året. De to Falch´ere indgår på indspilningen noget af et cross over-samarbejde, nemlig med den internationalit anerkendte jazz-pianist, Carsten Dahl.

op

FLERE NOMINERINGER TIL MICHAEL FALCH


Michael Falch ved DR´s afsløringen af de nominerede i det nye DR i Ørestaden, 15. januar 2007. Foto: Hans Helsner © DR

FALCH NOMINERET VED DMA
Først offentliggjordes nomineringerne af Michael Falch og hans album "Falder du nu" til musikkritikernes pris, Steppeulven, og nu annonceres det så, at hr. Falch også er nomineret ved Danish Music Awards - i kategorien Årets Danske Rock Udgivelse.

Det er 13 år siden, at Michael Falch sidst var nomineret ved dette show, med Malurt-albummet "Ghetto", og rocksangeren, der af filmens verden blev belønnet med en Bodil-statuette for bedste mandlige hovedrolle for sin præstation i Dan Turèll-filmatiseringen, "Mord i Mørket", har endnu til gode at hjemføre en Grammy-statuette for sine sange på sin hjemmebane i musikken. Dog modtag han prisen som Årets Tekstforfatter ved musikbranchens prisfest i 1983, før etableringen af Danish Music Awards.

DMA afholdes den 3. marts i KB-hallen, hvorfra der transmitteres på DR1 kl. 20.
Se mere på www.dr.dk/DMA

 STEPPEULVE OVER KALVEHAVE MARK

”FALDER DU NU”, Michael Falchs comebackalbum, er blevet nomineret i ikke mindre end tre kategorier til de danske musikkritikeres pris, Årets Steppeulv 2007.
Prisuddelingen finder sted lørdag den 3. februar 2007 kl. 20 i Lille VEGA, København.

Billetter til prisfesten i Store VEGA udbydes via Billetlugen.dk.

Årets album:

Michael Falch: Falder du nu?
Moi Caprice: The Art of Kissing Properly
Mikael Simpson: Stille og uroligt
Trentemøller: The Last Resort
Under Byen: Samme stof som stof

Årets tekstforfatter:

Michael Falch
Johnson
Kim Larsen
Henriette Sennenvaldt (Under Byen)
Peter Sommer

Årets producer(e):

Henrik Balling (Peter Sommer, Marie Key Band, Sidste Ambulance)
Jacob Binzer (Michael Falch)
Moi Caprice
Anders Trentemøller
Troo.L.S. & Rune Rask

I Berlingske Tidende udnævner Thomas Søie Hansen "falder du nu" til "årets helt store overraskelse" og placerer den som én af ti bedste danske albums fra 06 med ordene:

"Michael Falchs bedste sange i karrieren (Malurt medregnet). Tillige hans første rigtige rockplade skruet sammen af 110 procent sjæl, nerve, inderlighed og brusende blod."

I sin omtale af årets albums i Politiken taler Erik Jensen om "Michael Falchs fornemme comeback med karrierens måske bedste plade, ’Falder du nu’. En lille gigant i et småslattent år."

I DR´s P4 havde Søren Rebbe og Kurt Bogø et par dage inde i det nye år sat sig for at kåre de bedste albums fra 06. Fem danske blev bragt til torvs, i blandt dem "falder du nu". Én af mærkesangene fra dette album, "Min Historie", blev omtalt som "årets stærkeste sang".
Og mens der således falder hæder og ære af til "falder du nu", er albummet netop gået guld.

op

30 ÅRS JUBILÆUM: PETER BRANDER M/ SPECIAL GUESTS

Fredag den 26. januar kl. 21 i Amager Bio

Da Michael Falch skulle lave sin første demo helt tilbage i 1977, med sit unge orkester, der endnu ikke havde skiftet navn fra Ravage til Malurt, skete det i Ryesgade på Nørrebro. Her lå et beskedent 4-spors studie, Rock Tape Studio, som Aalborg-guitaristen Peter Brander havde etableret. Her indspilledes fire sange, bl.a. den senere klassiker "Superlove" i en meget tidlig version med titlen "Åh, Irma".

Siden mødtes Brander og Falch i musikmiljøet, hvor Falch begejstret fulgte Peter Brander, som var guitarist i det Eagles- og Poco-inspirerede band Allerød Drengekor, der trods navnet var et countryrock-ensemble med base i Vognhjulet på Nørrebro.

I 1989 tiltrådte Peter Brander som lydmand for Falch på "Håbets Hotel"-turnéen, og som sådan har Brander og Falch samarbejdet lige siden ved mere end tusind koncerter. Det er også blevet til et væld af Falch- og Malurt-indspilninger i Branders studie på Amager, Media Sound. Nu fejrer Brander 30-års jubilæum som studieejer og udgiver et nyt album, "Living on the Road", ved samme lejlighed med eget materiale (og en tekst af Falch), og Amager Bio fejrer dette med en galla med Peter Brander i centrum foran en hel stribe af Branders venner i musikken. Michael Falch vil naturligvis dukke op ved Branders side denne aften, der vil demonstrere, hvor eminent en guitarist og sanger, Brander også er. Han er vel et af de mest afholdte mennesker i det danske rockmiljø. Blandt andre medvirkende vil være Twiinsmission (med John og Kurt Poulsen fra Falchs gamle band, De Nye Rejsende), Nikolaj Christensen, Amar Kix, The North, Jan Nielsen og Pete Repete.

En af Danmarks ypperste guitarister og en af musikbranchens hårdest arbejdende personligheder -igennem de seneste 30 år - er personificeret ved én og samme person.

Peter Brander har været og er stadig den uundværlige lyd-kreateur for et utal af danske rock- og popikoner - både som producer i studiet - som lydmand ved utallige koncerter - eller som guitarist og korsanger på plader eller live.

Peter Brander har sat sit umiskendelige fingeraftryk på snesevis af de mest kendte danske rockklassikere.

Denne aften er i samme omgang jubilæum for Peter´s studie: Media Sound!

Forsalg: BilletNet.

op

FALCH INVITERET SOM TALER VED DANSKE KIRKEDAGE

I dagene 17--20. maj afholdes i Haderslev "Danske Kirkedage", det store inspirerende mødested for alle grene af kristent engagerede og søgende sjæle. Som én af hovedtalerne i år har man inviteret Michael Falch til at give sine vinkler ord ud fra de personlige livserfaringer, der har ført ham frem til albummet "Falder du nu", som arrangørerne betegner som "et hudløst vidnesbyrd om en mand i stor sjælelig bevægelse". Selv om arrangementet ligger i en periode, hvor Michael Falch ellers har skruet op for det heftige rockblus med sit nye orkester, Boat Man Love, har han ønsket at tage imod denne tillidsfulde invitation og slutte sit indlæg af et par akustiske sange.

Læs mere på www.danskekirkedage.dk

op

FALCH I CAFÉ HACKS STORE JULEKONCERT PÅ DR P4

Efter 76 koncerter i løbet af 06, såvel solo som med hans nye orkester, Boat Man Love, sluttede Michael Falch sit "falder du nu"-år af i Christianskirken i København. Her medvirkede han med to sange live i Café Hack's store Julekoncert, der blev sendt i radioens P4 10. dec. 2006 - og genudsendt juleaftensdag.

op

SANNES GREATEST ALBUM MED FALCH-TEKSTER

Til sit nye greatest-album "Hits", har Sanne Salomonsen valgt at inkludere to af de sange, hun har skrevet med Michael Falch som tekstforfatter. Det drejer sig om"Ned ad Natten" og "Den Øde Ø", tekster som Michael skrev til Sannes album "Ingen Engel" tilbage i 1987. Alle dette albums tekster var forfattet af Michael Falch.

op

GYLDENDAL UDSENDER TORBEN BILLES BOG OM MICHAEL FALCH, "UD AF MØRKET", I 2. OPLAG

Et utroligt og yderst arbejdsomt år for Falch nærmer sig sin afslutning med artisten selv stadig i rotation ude på scenerne på solo-turné. Turnéen slutter i Frederikshavn den 24. november, og Michael Falch kan se tilbage på en højst succesfyldt tilbagevenden til rockscenen, efter et rost og banebrydende nyt album, som mange regner blandt topkandidaterne til titlen som årets album, efter en heftig sommerturné med hans nye elektriske orkester, Boat Man Love, efter en 50 års fødselsdag og den digre bogudgivelse, "Ud af Mørket", den enestående biografi af Torben Bille, der sætter nye standarder for dansk rockbøger.

Falchen har meldt sin ankomst ved årets bogmesse i Forum søndag den 19. november, hvor han i to omgange deltager i en scenesamtale med Torben Bille og Lars Daneskov kl. 11.40 (Gyldendals Tranescene) og kl. 17 (Bogcaféen).
Han medvirker desuden i en særlig udgave af Café Haack på DR P4 op mod jul med live-sange.
Næste etape bliver en ny soloturné, der åbner den 11. februar 07 og varer til slutningen af april, hvor Michael Falch atter samler Boat Man Love og stævner ud i festivalernes rocksommer.

Læs også: FALCH-BIOGRAFI ALLEREDE BESTSELLER

op

FALCHEN PÅ FARTEN IGEN

Mens Torben Billes bestseller, ”Ud af Mørket”, bogen om rocktrubadouren fra Kalvehave og hans sammensatte liv, nu har nået andenpladsen på boghandlernes hitliste, drager Michael Falch igen på landevejen. Der er turnéstart i Skive Theater torsdag den 12. oktober, og fredag den 13. oktober rammer han en regional hjemmebane i Næstved Kulturcenter. Der meldes på forhånd om flere udsolgte huse på turen, der også vil sende Falchen i fængsel - nemlig i Nyborg Statsfængsel, hvor han lader porten lukke sig bag sig for at give en koncert for de indsatte - i velgørenhedsøjemed som et særligt bidrag til Spil Dansk-dagen den 26. oktober.

Efter sommerens brag på ikke mindre end 27 festivaler med hans nye rockorkester, Boat Man Love, hvor en tændt, elektrisk Falch høstede flere seks-stjernede anmeldelser, bliver det nu sangeren, skuespilleren og forfatteren i det intime hjørne, vi møder på denne akustiske solo-turné. Alene på scenen med de intense mærkesange fra flere årtiers rockliv - ”Mød Mig I Mørket”, ”I et Land uden høje Bjerge”, og ”Den Eneste i Verden” - samt en perlerække af de nye, hudløse sange som ”Under”, ”Min Historie”, ”Din Barndoms blå Tatovering” og ”Kalvehave Mark” der har fået en enig anmelderskare til at kalde Falchens comeback-album, ”falder du nu”, for et mesterstykke og en milepæl, der bejler til titlen som årets bedste danske rockalbum.



Update: Se fotos af Espen Suell fra Michael Falch - solo - efterår 2006

op



FALCH-BIOGRAFI ALLEREDE BESTSELLER

Torben Billes nye bog om Falch, 'Ud af mørket', er kommet rigtig godt fra start. Den ryger direkte ind på andenpladsen på listen for Gads boglader.

Torben Billes biografi er bygget op i bedste udviklingsroman-stil, og som en rockens Lykke-Per udfoldes Falchs liv. Fra den omtumlede barndom, hvor Michael Falch selv og hans to søskende skildrer det både kærlige og kaotiske barndomshjem med alle dets spøgelser, gennem Falchens vilde politiske ungdom, hvor Torben Bille skildrer gennem masser af samtaler med Falch selv og en lang række øjenvidner som Steffen Brandt, Poul Krebs, Peter Viskinde, Ole Michelsen, Mads Mikkelsen, Søren Kragh-Jacobsen, Michael Laudrup, barndomsvennen Nils Gunder Hansen, kammeraten fra behandlingen John Kastrup og mange andre - fra album til album, fra succes til succes, fra eufori til stress, fra fest til druk, helt frem til hovedpersonens alkoholisrede kollaps i Kalvehave og vejen ud af mørket via en Minnesotabehandling, der skildres indgående frem mod Falchs comeback-album fra i år, "falder du nu", der af de fleste regnes for hans karrieres stærkeste og ses som én af topkanditaterne til titlen som årets album.

Læs også:
Gaffas anmeldelse af "Ud af Mørket"
Kristelig Dagblads anmeldelse af "Ud af Mørket"



UD AF MØRKET" - NR. 3 PÅ BESTSELLERLISTEN FOR BIOGRAFIERINDRINGER

Ud af mørket er beretningen om Michael Falchs ned- og opture. Efter at hav været et af 80´ernes største rockikoner fik han en overdosis af showbiz og alkohol, der slog ham helt ud. Både kunstnerisk og bogstaveligt, en succeshistorie. - Læs mere herunder

op



UD AF MØRKET" - TORBEN BILLES BOG OM MICHAEL FALCH UDE 14. SEPTEMBER

Ud af mørket” er beretningen om Michael Falchs ned- og opture. Efter at have været et af 80'ernes største rockikoner fik han en overdosis af showbiz og alkohol, der slog ham helt ud. Både kunstnerisk og bogstaveligt. Stress og angst gik hånd i hånd i det, der udadtil lignede en succeshistorie. Torben Bille, der har fulgt Falch siden de tidligste dage i Malurt, har baseret sin bog på registreringer fra første parket og interviews jævnligt gennem mere end 25 år med hovedpersonen selv. Dertil har han føjet nærgående samtaler med Falchs to søskende Dorte og Jan Falch, hans barndomsvenner Nils Gunder Hansen og Christian Arendt, musikerkolleger som Poul Krebs, Steffen Brandt, Peter Viskinde, Sebastian og Jacob Binzer, behandlingskammerater, mediefolk, forlæggere og pladeselskabsfolk, filmfolk som Mads Mikkelsen, Søren Kragh-Jacobsen og Ole Michelsen, ligesom fodboldfolket er repræsenteret ved Michael Laudrup.

Torben Bille fortæller om Falchs omflakkende opvækst i den danske provins som barn af misbrugere, om hans gennembrud som rebelsk rockrod og Bodil-belønnet skuespiller, og om Falchs menneskelige sammenbrud og genfødsel som et menneske, der har valgt en konsekvent ædru livsstil. Det er ikke mindst en bog om musikkens nødvendighed, men først og sidst er ”Ud af mørket” historien om, hvad det koster, og hvad det giver, at holde fast i retten til at blive voksen og lære af sine erfaringer i en branche, hvor ungdom og letsind ellers er Gud.

Bogens forfatter Torben Bille har skrevet om rock og det, der ligner i mere end 30 år. Han har skrevet og været medredaktør på publikationer som det navnkundige musiktidsskrift MM, Politiken, Ekstra Bladet Søndag, Det fri Aktuelt og har været musikchef på P3, nyhedschef på Dagbladet Information samt ledende redaktionschef på Polfoto. Han er desuden hovedredaktør af Politikens Dansk Rock Leksikon samt medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi.

Læs også:
"Ud af Mørket" nu i 2. oplag

Klik her for yderligere information om Torben Bille
- Tjek også portrætartikel i Journalisten

Køb "Ud af mørket".


op


FALCH & BOAT MAN LOVE PÅ SKANDERBORG FESTIVAL 2006

Århus Stiftstidende:

FALCHENS FLOTTE LANDING (seks hjerter ud af seks)

Med sværvægtsmatrosserne fra Boat Man Love gav Michael Falch en forrygende koncert efter 15 års fravær

... Allerede da bandet, Michael Falch (sang og guitar), Søren Koch (guitar og mundharpe), Johan Leigellett (trommer) og Inside The Whale-brødrene Lars og Troels Skærbæk (på henholdsvis guitar og bas) kom på scenen i Rytme Hans var der en stemning af, at her ville blive godt. Det strålede ud af alle mand og i særlig grad ud fra Michael Falch, at der var noget, der skulle bevises.
Og efter goddav og en-to-tre gik "Mød Mig I Mørket" i gang. Et gammel Malurt-nummer, som Falch og følge har pudset af og piftet op, så det nu sejgynger. Undskyld udtrykket - men hold kæft, hvor det band spiller godt - tæt, sejt og indforstået, så alle altid ved, hvad de andre laver. Og samtidigt så tilpas løst, at der også er plads til små indfald.
Straks efter denne kickstart gave Falch det første af de nye numre, som han har gjort comeback med på cd'en "Falder Du Nu" Vi fik først "Magnoliepigen" - en sang om hende, der ikke længere danser. Det gør Falch så til gengæld - guitaren fik en kinddans, mens bandet skummede af spillelyst og -vilje. Nummeret sluttede med, at de tre på guitar og bassen dannede ring om trommeslageren, og sangen blev kørt op i tempo, der lige før eksplosionspunktet slog over i endnu en Malurt-klassiker "Lev Stærkt".
- Den er fra midten af 1700-tallet, sagde Falch, da bifaldet havde lagt sig efter nummeret.
Rytme Hans var tætpakket, og selv om det var småt med arm- og benplads blev der vugget, danset og klappet...

Læs hele anmeldelsen


Jyllands-Posten:
- Af UFFE CHRISTENSEN

Sammen med Boat Man Love skabte en vital og tændt Michael Falch søndag eftermiddag magi i luften under verdens mindste orange scene på på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.

Michael Falch er aldrig oplevet bedre og mere klar end nu, mener Morgenavisen Jyllands-Postens anmelder. Foto: Morten Flarup

Rytmehans: MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE
Søndag eftermiddag

Manden, der i lidt for mange år har været på flugt fra sig selv og i hidsigt håndgemæng med sine indre dæmoner, er vendt hjem til sit selv ud fra en devise om, at selv de vildeste fugle før eller siden vender hjem.
Det virker - med tanke på hans lange karriere - naturstridigt at hævde, at han aldrig er oplevet bedre og mere klar end nu, men efter at have hørt Michael Falch og Boat Man Love et par gange i løbet af denne sommer, er der nu noget om det...
Falch sprudler på scenen af selvtillid og en energi, man næppe troede, at han kunne genfinde.
Et lille mirakel er det.
Genfødt. Stærk. Blottet for indadvendt livslede. Fremad ! Fremad! Malurt-gadedrengen er back in business, men med en tydelig modenhed og erfaring, der anbringer ham et helt andet sted end dengang.
Falch lagde ud med den forstandige "Mød mig i mørket", og det er jo hvad det handler om. Har man først mødt et medmenneske i mørket, så tåler en efterfølgende virkelighed dagens lys. Der er altid en sommer på vej, og i den livets sommer virker Falchen nu ganske forankret i.
Når Falch er på scenen står han selvsagt overfor et publikumskrav om at spille sine klassikere. Det gør han, men - i modsætning til f.eks. Gnags forleden - er han nået et punkt, hvor han også spiller helt nye sange. Det vidner om selvtillid og overskud og en sund insisteren på, at du står overfor en kunstner, der ikke har tænkt sig at stagnere lige med det første.
Hele fire sange blev det til fra forårets album "Falder du nu": "Magnoliepigen", "Over Vesterbros Torv", den monumentale "Min Historie" og ikke mindst den raspende rå "King Baby".
At tage de sange med på sætlisten, det er et sundhedstegn uden lige. Og jo, jo: Vi fik også øst af klassiker-kataloget. Naturligvis også hans evigtgyldige pendent til Springsteens "Born To Run", der jo i det Falch'ske univers hedder "De Vildeste Fugle".
En modig mand, der stod deroppe og gav sig selv 100 pct. En mand, der har været igennem nogle indre opgør, der ville tage pusten fra de fleste. Modig, fordi han som menneske og musiker er så ærlig og troværdig. Hudløs. Men for pokker: Fit for fight. Mod hvad som helst.
Og så må jeg vel til det: Et noget nær kætterisk postulat, når man betænker, hvor væsentlig en rolle Malurt i sin tid spillede.
Men rolig nu...
Malurt skal ikke forklejnes, men i brødrene Troels og Lars Skjærbæk (hhv. bas og guitar), trommeslageren Johan Lei Gellett og guitaristen Søren Koch (tilsammen Boat Man Love) har Michael Falch fundet sit til dato bedste backingband.
Rystende kompetent og grænseløst loyalt mod Mesteren, som igen er kommet på omgangshøjde med sine største sange. Og det så meget, at han har magt og overskud til at skrive nye.
En stor, stor eftermiddag i selskab med Michael Falch og hans Boat Man Love.
Ja, som min engagerede sidekvinde begejstret råbte under sin orange paraply gennem den massive regn, der - da Falch sang "Sommer på vej" fik koret til at tilføje noget, der lød som et "Gu' er der ej...":
"Falchtastisk".
Og det havde hun ganske ret i. Havde hun.
Min sidekvinde under verdens mindste orange scene.
Den søndag på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.


op


FALCH FORTSÆTTER REJSEN MED BOAT MAN LOVE NÆSTE SOMMER

Midt under det nybrydende samarbejde mellem Michael Falch og heftigt rockende Boat Man Love på den 27 shows lange sommerturné har parterne vurderet det som så gensidigt ekstremt tilfredsstillende og så lovende, at de forlænger eventyrrejsen med hinanden. Når sommerturen slutter ultimo august, vil de søge hvert til sit - Falch på soloturnéer efterår 06 og vinter 07, og Boat Man Love på egen tour og formentlig videre i eget pladeprojekt - men Falch & Bådsmændene har nu besluttet, at de finder hinanden hen på foråret 07 og atter drager med sommeren ud i landet.

Sommeren 07 bliver således også med Falch & Boat Man Love som mulighed på festivalplakaterne.


op


BOAT MAN LOVE PÅ EGEN HÅND

Boat Man Love, som har været backingband for Michael Falch hele sommeren, spiller 6 koncerter på egen hånd i september. Bandet spiller sange fra albummet " A thousand dreams behind" + nye sange som bliver indspillet senere på efteråret.. Her kan de opleves:

14/9 Randers, Von Hatten
15/9 Haderslev, Månen
16/9 Lyngby, Templet
21/9 Århus, musikcafeen
22/9 Odense, TBA
23/9 København, musikcafeen


op


SHOWSTARS I HOLBÆK 18. AUGUST + EKSTRAKONCERT PÅ SJÆLLAND

Fredag den 18. august 2006 fra kl. 17 finder årets eneste ShowStars-event sted. Det bliver Holbæk Stadion, der lægger scene og græstæppe til den særegne kobling med mellem rock, show og topfodbold, som Michael Falch for seks år siden var initiativtager til i samarbejde med den eks-professionelle, Tommy Christensen, og de to brødre Laudrup. Michael Laudrup står for udtagelsen af spillere til truppen og showet med bold, mens Falch står for spillet uden bold i de varierende rockshows på scenen før showkampen. Falch er også bindeled til de af truppens medlemmer, der ikke har baggrund i topfodbold - folkene fra den såkaldte "A-kæde", der ud over Falch selv tæller navne som Mads Mikkelsen, Poul Krebs og D.A.D.´s Jacob Binzer. B-kæden består af Flemming Povlsen, Brian Laudrup, Erik Rasmussen og Michael Laudrup!

Falch vil også finde ind til sin gamle plads på grønsværen som forreste mand, hvor han igen skal prøve at undgå i at løbe artistisk i vejen for det øvrige ShowStars´ angreb, efter at en alvorlig kors- og ledbåndsskade satte ham ud af det spil sidste år. Eksperten Eilif Larsen fra Gildhøjklinikken i Brøndby har netop meldt ham klar til at genoptage "fodboldkarrieren".

EKSTRAKONCERT PÅ SJÆLLAND

Ved ShowStars-arrangementet på Holbæk Stadion fredag den 18. august vil Michael Falch & Boat Man Love give en hel koncert før showkampen. Der bliver således mulighed for at opleve ensemblet på Sjælland, hvis man ikke nåede dem i Tivoli, eller hvis man bare må have mere af deres elektrisk forstærkede rock.

Falch og bådsmændene går på scenen kl. 17 og slutter en god time senere deres optræden af med en version af "Sommerens Hjerte", som Falch skrev til Red Barnet og ShowStars sidste år - og der kan forventes gæsteoptræden af Peter Schmeichel på trommer, Poul Krebs på vokal, Amin Jensen på mundharpe, Lars Høgh på bas, mens David Owe skal prøve kræfter med Mads Mikkelsens rap-stykke, idet sidstnævnte er ude i verden på Bond-mission. Showkampen fløjtes i gang kl. 18.30.

Læs mere om ShowStars her.


op


FALCH OVER LANGELAND

Thomas Treo har gennem en årrække tugtet Michael Falch med aldrig svigtende isnende afvisning i Ekstra Bladet. Årets nye album, "Falder Du Nu" varslede tøvejr, og i fredags viste den forkætrede musikskribent så et overraskende mandsmod, da han lod isen smelte, muren vælte og slugte giraffen og tog hatten af for Falch & Boat Man Love efter sin oplevelse af ensemblet på Langelandsfestivalens store scene:

"NYT BAND FIK MICHAEL FALCH TIL AT LETTE OVER LANGELAND"
Michael Falch - veteranen rystede klapstolenes højborg med overrumplende tordenrock.

Michael Falch fylder 50 til september, og så er det jo ved at være tiden, hvor man skal beslutte sig for, om man bare bevidstløst vil fortsætte i samme flade fuge eller måske opsøge nye græsgange i karrierens efterår.
Noget kunne bestemt tyde på, at Falch heldigvis har valgt det sidste, og flere af sangene fra selvransagende "Falder Du Nu" eksploderede som klyngebomber foran hovedscenens opbud af plastikhamre, girafmaskotter og barnevogne.
I sandhed et spraglet optrin, der dog ikke forhindrede Falch i at flakke indædt gennem nye og gamle sange med uvurderlig assistance af kvartetten Boat Man Love, hvis ungersvende tog fat om den gamle, så man faktisk kunne blive i tvivl om, hvem der bestemte.

Kant og konsekvens
Knøsene eksekverede repertoiret med kant, konsekvens og kaskader af entusiasme, og i radikalt omarrangerede udgaver lyste "Mød Mig I Mørket", mens "I Et Land Uden Høje Bjerge" faktisk fungerede som storladen feedback-hymne.
Neil Young og The Rolling Stones har heller ikke levet forgæves for Falch og drengene, men sjældent er den tørlagte troubadour oplevet så solidt funderet i sig selv, og trods triviel publikumspleje klæder det Falch ikke at hige desperat efter massernes accept.
En kærkommen overraskelse fra en mand, der er blevet gammel nok til at gøre, hvad der passer ham.

* * * * (4 stjerner ud af seks)
Thomas Treo, Ekstra Bladet, 29. juli 2006.


Simon Staun, Fyens Stiftstidendes unge rockanmelder, havde sidste år nærmest forvildet sig ind til Michael Falchs solooptræden i teltet på Langelandsfestival, men selv om hans fordomme stod i kø, endte han ikke desto mindre - som han berettede i en sjældent modig, bekendende anmeldelse - med tårer i øjnene og seks stjerner på sin blok. Det kunne ligne en umulig bedrift at gentage for Falch, da han i år skulle forsøge at erobre store scene med sit nye orkester. Men ...

"DJÆVELSK RØRENDE MICHAEL FALCH"
FALCHEN LETTEDE IGEN
Michael Falch gav alle sine talenter frit løb på Langelandsfestivalen.
SKØNROCK: Michael Falch gentog sidste års triumf - denne gang med herligt velspillende Boat Man Love ved sin side.

* * * * * * (6 stjerner ud af 6)
Michael Falch har foretaget sig mange stupide ting i sit liv. Men heldigvis, og tak for det, har han stået bag endnu flere fantastiske ting. Som blandt andet at indspille sit seneste album "Falder Du Nu" med Jacob Binzer som sparringspartner og guitarmæssig inspirationskilde samt at hyre Boat Man Love som backingband.
Binzer har formået at give Falch anno 2006 en forfriskende rocket sound, der gør albummet til det bedste i sin genre i flere år. Boat Man Love gør det næsten umulige og leverer samme vildskab, intensitet og høje tekniske niveau live, hvilket betyder, at Hr. Falch med følge endnu en gang står for en beundringsværdig, veludført koncert.
Efter sidste års store succes med det eftertænksomme og hudløst ærlige soloridt, kan man kun rose satsningen med at sadle om og ride i stik modsatte retning med hele tre guitarer, der alle bliver presset til det yderste. Og det af håndværkere, der rent faktisk kan deres kram. Tak skæbne, hvor jeg allerede elsker den rockbåds besætning.
Sættet, der både består af nyklassikere og afstøvede gamle perler, er dejligt homogent og afvekslende, så man både lader sig rive med af en a capella-udgave af "I et land uden høje bjerge" og en teatralsk heavyversion af "Magnoliepigen". Begge to og alt ind i mellem langet af sted med nerve og mod en masse.

Djævelsk rørende
Michael Falch giver alle sine talenter frit løb, hvilket betyder, at han flere gange udlever teksterne på scenen. Effektfuldt og betagende at overvære.
Nye sange som "Over Vesterbros Torv", "King Baby" og "Min Historie" cementerer Falchs evne til at skabe effektfulde tekster, der på samme tid er rørende, autentiske og djævelsk syng-med-kapable. Og diabolsk er han flere gange, når han vender det hvide ud af øjnene, kaster sig på knæ og kanaliserer al sin vrede, glæde og kærlighed ud gennem mikrofonen.
Der er kun én ting at sige: "Michael, you did it again".

Simon Staun, Fyens Stiftstidende, 29. juli 2006.


op


FALCH I HØJESTE GEAR

Falch er nu tilbage i højeste gear ude på festivalscenerne. I denne uge gælder det først Skovdalen i Aalborg, hvor han torsdag d. 27. juli kl. 19 med sine Boat Man Love spiller før den amerikanske sangerinde, Beth Hart, der ligesom Falch har en personlig historie med misbrug, kollaps og behandling bag sig.

Fredag 28. juli kl. 16.30 gælder det store scene på Langeland, hvor Falch var med fra den allerførste festival tilbage i 1990 og siden kun har manglet i programmet et enkelt år. De seneste to år har han optrådt solo, men nu rykker han til store scene og går elektrisk med Boat Man Love. Det bliver en rockdag med stort D, for Falch afløses på scenen af Kashmir og senere DAD, med produceren af Falchs nye album, Jacob Binzer, på guitar. Lørdag slutter Falch en intensiv uge af ved Varde Open Air.

Han fortæller: "Det er klart, at jeg nu i denne fase, hvor jeg er kommet tilbage til de store produktioner med et helt orkester omkring mig, teknikere, lastbiler, turmanager, backstagerum og hele det apparat der, ofte med festivaloptrædender tre dage i træk, er ude i en ny manddomsprøve. Men det går godt for mig. Jeg har ikke slækket på nogle af mine faste daglige ritualer. Jeg kører stadig en benhård kurs med helt konsekvent ædruelighed, meditation, bøn, fysisk træning hver dag og 10 km løbeture hver anden dag, også når jeg er ude at optræde. Jeg har gode folk omkring mig, og jeg oplever det som at få fremtiden tilbage."


op


17.000 I TIVOLI TIL FALCH

Fredag den 21. juli 06 kl. 22.03 stod ikke færre end 17.000 mennesker klar med suset i aftenmørket, da Michael Falch & Boat Man Love gik ind til deres Tivoli-optræden. Ud af sommerens 27 shows var det holdets store københavnerkoncert med lysshow og storskærme.

Efter showet fortalte Michael Falch: "Det var en magisk oplevelse for mig at være tilbage på scenen i Tivoli. Jeg kunne mærke den helt særlige stemning blandt de mange tusind mennesker, allerede da jeg gik ind på scenen. Da jeg for 4-5 år siden måtte trække mig tilbage fra showbiz, var jeg overbevist om, at jeg aldrig nogensinde ville blive i stand til at erobre den slags scener tilbage. Nu stod jeg der så alligevel igen - helt rolig og skarp - på sådan en drøm af en sommeraften og med alle de ansigter lysende i mørket i den magiske have. Og omkring mig var mit nye band, Boat Man Love, som jeg har øvet intenst med i foråret med den ambition at forsøge at forny mit samlede udtryk. For ligesom risikovilligt at bruge den nye chance, jeg har fået, til at placere min lyd og udtryk i en nutidig kamp, og ikke bare hvile på gamle laurbær. Og nu stod vi så på en af de mest højprofilerede scener i landet - med dels de gamle sange, som i mine øren ikke længere bare lød som sentimentale museumsgenstande fra en svunden tid, men som fornyede udtryk, der blandede sig naturligt med sangene fra mit nye album, "Falder Du Nu". Min tilstand er nu sådan, at jeg kan være på scenen helt blottet for nerver og uro, og min form er nu så god, at jeg kan køre max igennem et show uden at gå død. Samtidig var det slående for mig, hvor ubegribeligt smukt, publikum kunne bevæge sig mellem vild rockenergi og afdæmpede sekvenser, hvor der blev helt tyst i Tivoli. Da vi drønede den nye "King Baby" ud over Tivoli havde jeg følelsen af drøm, der bliver virkelighed, og efter nogle års hård kamp med mig selv, kunne jeg nu stå der og smile med så mange tusinder venner og bekendte fra nær og fjern, inklusiv mine egne døtre, og føle mig som en af denne klodes mest heldige kartofler. Jeg har lært, at det ikke er nogen selvfølge!"
.



op


MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE, KIM LARSEN & KJUKKEN & TIM CHRISTENSEN M.FL.I STØTTEKONCERT FOR NEDBRÆNDT LYDSTUDIE OG ØVELOKALE 16. AUGUST I VEGA

Forud for sommerens 27-jobs lange sommerturné øvede Michael Falch & Boat Man Love dels på herregården Juelsberg ved Nyborg og dels i det legendarisk øvelokale, "The Club", på Drejervej i København N, der i årevis har været Boat Man Love´s faste tilholdssted. Stedets ejer, Søren Andersen, var i slutningen af maj blevet kontaktet af nogle mennesker, som vill købe hans studie og omdanne lokalerne til en spilleklub. Det var Søren ikke interesseret i, så han takkede pænt nej. Et par dage efter fandt han studiet helt nedbrændt, og musikudstyr for over 1.000.000 kr. ødelagt, heriblandt en del uerstattelige instrumenter. Stedet var forsikret, men ikke nær godt nok til at få det samlede tab dækket. En stribe kunstnere er gået sammen omkring en støttekoncert onsdag den 16. august i Store Vega, Kbh. V., hvor alle optræder gratis, og overskuddet går til "The Club".

Alle kunstnere optræder med tre-fire numre hver, og de medvirkende er:

Kim Larsen
Tim Christensen
Baal
Kira & the Kindred Spirits
Michael Falch med Boat Man Love
Backseat
Superfuzz
Winther-John
Die Dumme Dänen
Boat Man Love

Store Vega
Enghavevej 40
1674 København V

Billetter:
Billetlugen, tlf. 70 263 267.



op


HÅR SOM FALCHS...

På Fyns Stiftstidendes Faaborg-side stod det 10.07.06 at læse:

"Søndag ved 19.30-tiden blev der begået indbrud i en villa på Engvej i Faaborg. Der blev stjålet både kontanter og smykker, men der foreligger endnu ingen endelig opgørelse over udbyttet. Et vidne så tilsyneladende tyven, der beskrives som cirka 30 år, slank og med hår som sangeren Michael Falch..."



op


EFTERÅRET '06 SOLO

MEfter sommerens gnistrende elektriske udladninger med Boat Man Love bag sig på festivaler vil Michael Falch fra 12. oktober bevæge sig ud på en akustisk soloturné, der vil tage ham landet rundt. Turplan offentliggøres snarest her på siden. Tjek allerede offentliggjorte koncerter på billetnet.dk.



op


TV LIVE & RADIO - LIVE I JUNI/JULI

Michael Falch optrådte 30. juni med sit elektriske orkester, Boat Man Love, på DR-tv 1 i en optagelse i fri luft i Horsens med tre nye numre i "SommerZonen". Udsendelsen bliver genudsendt lørdag den 8. juli kl. 12.30.

Falch om sine tre favoritalbums på P4:
P4 Rock søndag 9. juli kl. 19.03:
Koncertaktuelle Michael Falch kommer i studiet med sine 3 absolut favorit rockplader nogensinde! Han fortæller om sine helte og leger gæste disk-jockey for P4 Rock.

En hel times radiooptagelse af Michael Falch & Boat Man Love LIVE fra Nordals Festival den 10. juni 06 bliver udsendt tirsdag d. 11. juli, kl. 21.03 på P4 og genudsendt lørdag d. 15. juli, kl. 13.03, også på P4.



op


Koncertanmeldelse fra Train i Århus, 20. maj 2006

Michael Falch med Boat Man Love, Train, Århus - Live - 4 ud af 6 stjerner:

Lørdag gæstede Michael Falch århusianske Train, og allerede fra koncertstart var publikum på linje med Falchen og backingbandet Boat Man Love.

Koncerten bød på en velspillet kavalkade af alle 10 sange fra det nye album samt en god håndfuld klassiske Falch- og Malurt-sange. Sågar Boat Man Love fik rum til at præsentere den godt fyldte koncertsal for et af deres numre med Michael Falch på rytmeguitar.

Den næsten halvanden time lange musikalske session blev indledt med nummeret ”Under” - en åbning, der blev efterfulgt af titelnummeret fra det nye album ”Falder Du Nu”. Et nærværende og udleverende musikalsk eksperiment, som, trods den på alle måder svære tekst, alligevel fik publikum til at lytte efter en ekstra gang og synge med på omkvædet.For bare et år siden lå tanken om at gå til en Michael Falch-koncert nogenlunde lige så fjern, som følelsen af at glæde sig til en koncert med Lars Lilholt. I dag forholder det sig noget anderledes. Michael Falch har noget på hjerte og formår at kanalisere det ud over scenekanten, så publikum er med hele vejen. Man fornemmer en stærk spilleglæde, og de gamle sange synes at have fået et nyt liv...

Læs hele anmeldelsen


op


Michael Falch – Genfødt for anden gang i år - LIVE

Ikke alene blev der plads til alle 10 sange fra det nye, roste album ”Falder Du Nu”, men også den håndfuld klassiske Falch & Malurt sange, der havde fundet vej til sættet blev præsenteret i en hel ny indpakning, som understregede den Roots-orientering Falch har søgt (og fundet) på sin nye plade i traditionen 'Dylan / Young'.

Og sjældent har en solist haft så kraftfuldt og indflydelsesrigt et hold bag sig. Uden på noget tidspunkt at overtage koncerten (bortset fra da Boat Man Love præsenterede én af deres egne sange med Falch på rytmeguitar) drev Boat Man Love, Michael Falch frem mod nye højder.

Det seneste albums 10 sange var nærmest som skræddersyede til Boat Man Love, men fik alligevel alle nyt liv i anderledes, fremragende arrangementer. ”Under” var en kraftfuld åbning, ”Falder Du Nu” et massivt musikalsk eksperiment og den erotiske fortælling om ”Magnoliepigen” havde fundet nye Blues-Rytmer. Sange der gik rent ind hos publikum var uden tvivl den stærkt swingende ”Over Vesterbros Torv”, ”Min Historie” skabte absolut opmærksomhed fra salen og ”King
Baby” kan efter gårsdagen at dømme gå hen og blive den "nye Superlove” i Falch-Regi. Den største overraskelse blandt aftenens præsentation af nye sange var helt sikkert ”Stresset Mands Blues” – der med sin insisterende rå bluesform tog kegler blandt alle tilstedeværende!

Men også sangene fra bagkataloget skabte begejstring i deres nye indpakning. Således var ”Mød Mig i Mørket” blevet omarrangeret fra at være et klassisk ’Skrål-Med-Hit’ til at være den ’rigtige’ eviggrønne sang den i virkeligheden er, der jo hviler helt i sig selv. På samme måde havde alle de øvrige klassikere fået et pift, der fik dem helt over i ’tonen’ fra ”Falder Du Nu” – og med publikums velsignelse hele vejen igennem!

Der blev skrevet historie i aftes i Pumpehuset ingen tvivl om det. Falch var som man aldrig har set ham før, og Boat Man Love hans konstante musikalske sikkerhedsnet, der aldrig kom i brug.

Desværre vil man nok kun få én enkelt chance mere for at opleve et ligeså fuldt sæt med Falch’en & Boat Man Love denne sommer – nemlig i morgen lørdag d. 20. på Train i Århus. For resten af sommeren står på festivaler og Open-Air koncerter, som utvivlsomt bliver fantastiske koncertoplevelser, men som jo af gode grunde ikke levner plads til det 110 minutter lange show, det blev til ved gårsdagens koncert. Der er dog ingen tvivl om, at ensemblet inden sommeren er overstået vil nå endnu større højder – gårsdagens koncert var jo trods alt deres første officielle sammen - så det er næsten ikke til at forestille sig, hvor det ender, når vi når frem til august.

Aftenens sætliste:

01. Under
02. Mød Mig i Mørket
03. Magnoliepigen
04. Lev Stærkt
05. Lykkelig Undervejs
06. Nye Tider
07. Falder Du Nu
08. Over Vesterbros Torv
09. Kærlighedens Gnist
10. Min Historie
11. Min Barndoms Blå Tatovering
12. Den Eneste i Verden
13. A Crime Being Me (Boat Man Love)
14. Hvornår Er Vi Der?
15. Stresset Mand Blues
16. King Baby
17. Superlove

18. I Et Land Uden Høje Bjerge
19. Kold Krig
20. De Vildeste Fugle

21. Kalvehave Mark

Allan Grauenkær, Kick Music

op


Michael Falch nr. 5 på månedshitlisten

Michael Falch er med albummet "falder du nu" røget direkte ind som nr. 5 på Månedshitlisten (ugerne 10-13) over de mest solgte albums. - Dermed er Michael Falch den højstplacerede nyhed i den forgangne måned på top100-albumlisten!

op


Michael Falch topper hitlisten

At Michael Falch er kommet stærkt tilbage efter 4 års (velfortjent) pause er vist ingen hemmelighed mere.

Og at han samtidig er vendt tilbage med sit nok stærkeste album nogensinde - og måske én af de væsentligste danske udgivelser nogensinde, som det bevidnes i rækken af helt fantastiske anmeldelser!

Det taler nu også sit helt tydelige sprog på den officielle danske Hit-Listen, hvor Michael Falch i denne uge går direkte ind som nr. 2 på listen over de mest solgte albums i den forgangne uge!

Det er den bedste placering et Michael Falch-album har haft på den danske Hit-Liste i 20 år, nemlig siden 1986, hvor han sidst strøg til tops med "Det Andet Land" - og hvis man tillader sig lige et kort øjeblik at se bort fra, at 1. pladsen er besat af et tv-annonceret opsamlingsalbum... er det reelt en førsteplads Falchens nye rå, ru og rørende eksistenssange indtager!

Stort tillykke til Falch for den 'perfekte landing' - må den fortsætte meget, meget længe....!  

Læs: Fantastiske anmeldelser af albummet


op


"FALDER DU NU" - NYT ALBUM UDE

EKSISTENSSANGE I ROCK-FORMAT - PRODUCERET AF JACOB BINZER

Da en udbrændt Michael Falch pakkede sit grej den 2. december 2001 for at isolere sig på sin gård i Kalvehave på Sydsjælland, noterede han på en af de sidste dagbogssider af sin selvbiografiske bogudgivelse, ”Hjemveje”, at han var nødt til at gå ”i pause på ubestemt tid” og forsøge at finde ud af, om han kunne finde nyt fodfæste og eksistere uden at definere sig selv som sangskriver og turnerende sanger. Og underteksten lød: Ikke mere musik og showbiz fra den kant!

Men selvom Falch måske følte sig færdig med sangene, skulle det vise sig, at sangene ikke var færdige med Falch. Efter en flere år lang personlig proces, der inkluderede en Minnesota-behandling og en gennemgribende omlægning af livsstil, begyndte nye sange alligevel at banke på, og pludselig befandt han sig atter der, hvor han ikke troede, han var i stand til at være - på scenerne rundt i landets kulturhuse med sine godt brugte Martin-guitarer, sine livshistorier og nogle helt nye sange.

Med ”Falder du nu” melder Michael Falch sig for alvor ind igen med et album, hvis skildringer af eksistenskamp har få sidestykker i dansk rock, og i sin debut som producer uden for D.A.D. har guitaristen Jacob ”Cobber”  Binzer skabt et insisterende rockværk, der vover det hele og går hele vejen. Og det var netop Cobber, som fik givet Falch’en det sidste afgørende skub i den rigtige retning mod en ny plade, da han spurgte til om der ikke snart var nogle nye demoer klar. Det var der, men de lå i Falchens private gemmer, hvor hovedpersonen mente, at de skulle blive liggende! Men Cobber fik dem lokket frem med lovning om at tage sig af sangene som producer, og de to gik i studiet med et nøje udvalgt band for at færdiggøre det mest skelsættende Falch-album i nogensinde.

Og det er vitterligt en Michael Falch, der rejser sig af asken og ryster støvet af sig. Det er en dansk ”Blood on the Tracks” med en dristig nøgen sound, der giver mindelser om Neil Young og Lou Reed, og nok er sangene dybt personlige i deres udspring, men ikke mere private end at de hele tiden også fremtræder som kollektive smertefulde livshistorier. Det er ru og rørende eksistenssange, der rækker fra barndomslandets spøgelser til den modne alders faldgruber i splittelsen mellem begær og sindsro.

Jacob Binzer er gået til produceropgaven med en vision om at transformere Falchens nye livserfaringer til bevægende rockmusik og samtidig bringe Michael Falch andre steder hen, end han havde været før i sin mere end 25-år lange rockkarriere som sanger i Malurt og siden som solist med succesfulde svinkeærinder ud i skuespilleriet. Med et skarpt blik for stadig skjulte og uforløste sider af det danske rock-ikon har Binzer udfordret Michael Falch i alle produktionens faser og lokket ham ud af gamle scenarier ind i daglige udfordringer, der levede op til de nye teksters risikovillighed og mod til at komme længere ind under huden.

”Falder du nu” er en særdeles varieret sangcyklus, men mest særpræget er vel titelnummerets tonedigt, bygget op omkring Falchens egen demo fra hans primitive hjemmestudie i Kalvehave, og begrebet "rock poetry” får ny mening i denne sangfortælling, som Falch har samskrevet med digteren F. P. Jac.

Lydsporet til sangene leveres af en hård kerne af musikere, der kan mere end deres rockhistorie, hvad enten der spilles gnistrende rock som i den primalterapeutiske "Min Historie" og den selvironiske rocker "King Baby" eller i et lyrisk lydlandskab som i slutsangen, "Kalvehave Mark". Jacob Binzer farver med sine bredsider af prunkløse, flabede riffs i maskinrummet i en rytmegruppe, bestående af bassisten Frederik Damsgaard og trommeslageren Jesper Mechlenburg. Blandt de øvrige bidrag kan nævnes en duet mellem Falch og Sandmen-sangeren, Allan Vegenfeldt her dansksyngende i "Over Vesterbros Torv", ligesom pedal steel-guitaristen Gustav Ljunggren og Lars Skjærbæk, guitarist og sanger i Boat Man Love, Falchens nye backingband på sommerens festivalkoncerter, gør sig bemærket. Lydsiden tilbyder ægte, spillet liv, der matcher teksternes refleksioner over fald og genfødsel, afmagt og frigørelse og blandingen af smertefuld erfaring og spirituel håbefuldhed. Søgende sjæle og rockelskere vil finde masser af den slags sammenhængskraft, og de vil mange gange mærke små hår, der rejser sig, på dette album, hvor vi igen og igen ”går ind i den fortælling/hvor vi selv bliver fortalt”, som Michael Falch synger i "Kærlighedens Gnist".


Læs: Fantastiske anmeldelser af albummet

–> Pladeselskabet Kick.dk


op


MICHAEL FALCH TILBAGE I TV-SHOWBIZ

GØR COMEBACK MED NY SANG OG NYT BACKINGBAND
I DR´S STORE ÅRSSHOW ”SPORT 2005” DEN 28. DECEMBER

Falch rykker igen. Efter nogle års fravær fra det offentlige søgelys og med nye vinkler på tilværelsen har Michael Falch på det seneste turneret med sine velrenommerede solokoncerter for udsolgte huse. Den 6. marts 06 udsendes hans nye album, ”Falder Du Nu”, produceret af guitaristen fra D.A.D., Jacob Binzer.

Men allerede den 28. december 05 vendte Michael Falch tilbage til showbiz, inviteret af DR til at optræde i ”Sport 2005” i Herning Messecenter med en helt ny sang, ”Kærlighedens Gnist”, fra det kommende album - læs mere ved at klikke her.
Ved denne tilbagevenden til rampelyset vil Falchen desuden præsentere sit nye faste backingband, Boat Man Love, der også vil ledsage ham gennem festivalsommeren 06.

BOAT MAN LOVE
Boat Man Love udsendte deres debutalbum i 05 og røber et organisk, sammentømret hold, der dyrker en skarp roots-præget rock i arven fra især Neils Youngs orkester, Crazy Horse, og Bob Dylans faste band. Og selv om gruppemedlemmerne er 15-20 år yngre end hr. Falch, er de langt fra ubeskrevne blade i den danske rockhistorie. Guitaristen i Boat Man Love, Lars Skjærbæk er således især kendt fra Tim Christensen band, ligesom han sammen med sin bror, bassisten Troels Skjærbæk, huskes fra deres eget band, Inside the Whale. Troels Skjærbæk spiller også i Baal og er sideman for Niels Hausgaard. Trommeslageren Johan Lei Gellett kom fra Kira & Kindred Spirits og har desuden spillet med Lars H.U.G. og Hanne Boel. Den anden guitarist i Boat Man Love, Søren Koch, har spillet med Marie Frank og er notorisk Beatles-freak i Beat the Meetles..
Kender man til Falchens passion for netop Beatles, Neil Young og Bob Dylan, vil holdet ikke kun få VM-fodbold og litteratur at tænde på i backstagerummet.

I dagene omkring TV-showet vil de sidste to afsnit af ”Rejseholdet” desuden blive genudsendt med Michael Falch en sidste gang i rollen som retsmedicineren Boysen.

Den 21. februar åbner Falchens soloturné frem gennem foråret, og hen mod sommeren slutter Boat Man Love slutter så til en hr. Falch, der altså bliver elektrisk igen for første gang i fem år. Festivaldatoer vil snarest blive ført på under ”Koncerter” her på siden. .


op


POSTKORT FRA LIVET
Den 30. november 2005 var Michael Falch i Clean Sound-studiet, Kbh. NV, hvor han lagde vokal på sin egen sang til DRZs P4-projekt, "Postkort for Livet", som Poul Krebs siden i sommer har været travl sjakbejs for.
Falchens bidrag er som de øvrige kollegers blevet til med inspiration fra et af de "postkort", P4-lyttere har sendt ind i overbevisning om, at netop deres skildring af en livserfaring fortjente at blive udgangspunkt for en sang. "Min Historie" har Michael kaldt sit - efter sigende - rystende, krasse bidrag til projektet. Med afsæt i et indsendt postkort fra en lytter fortæller han sin ultrapersonlige barndomshistorie. Han backes op af et råt hold af musikere anført af brødrene Troels og Lars Skærbæk, der bl.a. har baggrund i Inside the Whale, Tim Christensens band og deres eget orkester, Boat Man Love.
"Postkort fra livet" med øvrige medvirkende som bl.a. Juncker, Povl Dissing, Elisabeth og Krebs selv m. fl. udsendes i februar.


op


DET NYE ALBUM
Til Falchens eget, nye album, der ligeledes er sat til at udkomme ultimo februar 06, har elleve nye sange i deres rå grundform nu fundet vej til sporene i studiet på Gl. Kongevej i Kbh. med den unge supertalent Kenneth Andersen, som tekniker. Producer, D.A.D.-gunslinger, Jacob Binzer, lægger hen over december flere guitarspor til grundbåndene, Michael Falch hhv. synger og taler, skriger, nær-rapper og synger, og i studiet får man besøg af et helt sjak af gæstemusikere. Sange som "Falder du nu", "Din Barndoms Blå Tatovering" og "Kærlighedens Gnist", som bliver spillet i akustiske versioner på Falchens igangværende søndagsturné med datteren Anna som yderst velmodtaget gæstesanger, er nu transformeret til deres elektrificerede orkester-versioner med Michael Falch alene i vokal forgrund. Titel og eksakt udgivelsesdato i februar er stadig ikke oplyst.


op


I STUDIET IGEN
Det er næsten fem år siden, Michael Falch sidst var i studiet med nye sange og et orkester. Men nu sker det langt om længe igen.

Med 13 nye sange i posen påbegyndtes 14. november indspilningerne i København til et nyt album med en startopstilling bestående af D.A.D.-guitaristen, Jacob Binzer, som producer og guitarist, trommeslageren Jesper Mechlenburg (har spillet med Dicte, Aqua, Kid Creole, Ronan Keating, Kasper Winding, Kenneth Thordal og skrevet filmmusik) og bassisten Frederik Damsgaard (tidl. med Tim Christensen og Swan Lee). Andre musikere vil støde til senere i processen, der i følge den håbefulde plan fra holdet og Kick Music gerne måtte resultere i albumudgivelse i februar 2006.

Michael Falch er frem mod jul desuden ude på akustiske søndagskoncerter, ledsaget af sin ældste datter, Anna.


op


MALURT TILBAGE PÅ HITLISTERNE
Efter mange års fravær er MALURT tilbage på hitlisterne. Opsamlingen med dvd, "Superlove Greatest", har de tre første uger ligget i Top Ti på listen over landets bedst solgte albums.


op


Foto: Benny Vejlby.

MALURT T-SHIRT & FESTSKRIFT
Den nye, lækre MALURT 2005 T-shirt i absolut fineste topkvalitet fra tøjfirmaet GABBA, som kunne købes rundt om i landet ved MALURTs fem selvfejrings-koncerter, sælges nu også via De Vildeste Fugle. T-shirt'en findes i størrelse S, M, L & XL, og koster kun 150 kr. (+ porto/forsendelse) - butikspris uden tryk ca. 200 kr.

Du har også mulighed for at sikre dig det festskrift, som MALURT fik fremstillet i anledning af selvfejringen i september. 16 sider eksklusivt blad i farver med indlæg af bl.a. Jørgen de Mylius, Torben Bille, Lars Daneskov, Jens Unmack (Love Shop), Michael Falch m.fl.
Festskriftet koster 20 kr. (+ porto/forsendelse).

Yderligere info og mulighed for bestilling: De Vildeste Fugle.





op




Malurt: SUPERLOVE Greatest med bonus-dvd
"MALURT: SUPERLOVE GREATEST, der udsendes på selve 25-års dagen for gruppens "Kold Krig"-debut, den 15. september 2005, består ikke alene af de 21 mest mindeværdige indspilninger fra MALURTZs to liv i 80erne og 90erne, men også af en særlig bonus-dvd med et videomateriale, der for hovedpartens vedkommende aldrig før har været udsendt eller på anden måde været tilgængeligt.

Det handler dels om deciderede videoproduktioner til sangene "Spøgelser", "Hjerte af Is", "Gorilla med Guldøl", "Gammel Kærlighed" og to forskellige versioner til en live-udgave af "Den Eneste i Verden" samt en unik promotionvideo, der med enkle midler blev filmet i 1981 på en scene i Brumleby på Østerbro. Sekvensen indeholder sangene: "Sidste Station", "CPR", "Superlove", "Neonsolen" og "Panik".

Se Malurt tv-reklame

Læs også:

"Tilstanden Malurt" af Michael Falch, skrevet til Gaffa Klub:

Malurt 25 år
Firsernes danske rockkonger fejrer jubilæum med
opsamling og turné. Michael Falch fortæller om
dengang og nu i et underfundigt essay.


op

Malurt: SUPERLOVE Greatest

For første gang nogen sinde udsendes en autoriseret MALURT-opsamling, der dækker hele orkestrets levetid. Det sker på selve dagen for bandets 25-års jubilæum den 15. september. Kick Music står bag "SUPERLOVE Greatest", der bliver albummets titel, og samme aften står det legendariske danske rockband på scenen i Store Vega i København til åbningen af deres såkaldte "selvfejrings-tour", der bare tæller fem shows.

I et øvelokale i en fabriksbygning på Amager bankes der rust, og der meldes om elektrisk stemning og solid grundform, selv om det er 11 år siden, orkestret sidst var samlet. De gamle kamphaner Peter Viskinde og Michael Falch meldes i godt humør i selskab med Pete Repete, Peter Mors og Dia Nielsen. Spilleglæde og energisk rockånd er intakt, rapporteres det desuden fra Høje Bøge Stadion i Svendborg, hvor MALURT den 19. august uannonceret gik på scenen ved Showstars-arrangementet i byen og dermed gav en snigpremiere på deres kommende mini-turné.


op

MICHAEL FALCH - IND UNDER JUL
- SØNDAGSKONCERTER MED SÆRLIG GÆST

Michael Falch giver en stribe akustiske solo-koncerter som søndagsmatinéer i årets mørkeste måneder med de sårbare stemninger op mod jul. Med en ganske særlig gæst ved sin side, idet den ældste af hans tre døtre, den nu 19-årige Anna Falch, vil optræde sammen med ham disse søndag eftermiddage

Flere tusinde festivaldeltagere oplevede hende uannonceret slutte sig til sin far i spotlyset på sommerens Langelands Festival og give sit vokale bidrag til duetten "Din Himmel så blå", ligesom hun allerede i 2001 gjorde på Falch-albummet, "Hjemveje LIVE.

Når Michael Falch inden da - midt i september 2005 - har fuldført det nostalgiske rockbrag med 25-års-fejringen af MALURT, vil han således atter vende tilbage til rollen som den akustiske solist med den godt brugte Martin-guitar. Som storyteller´en, hvis temaer især folder sig ud i det psykologiske spændingsfelt - åbenhjertigt, humoristisk og bevægende. Underholdning med den helt særlige radikale intimitet, Michael Falch deler med sit medlevende publikum under sine solo-forestillinger, hvor livshistorier med knaster og krasse nuancer vil veksle med sangene. Mange af hans mere hemmelige, søgende sange vil finde vej til sætlisten på denne specielle turné ind under jul ved siden af klassikere som ”Mød Mig I Mørket” og ”Den Eneste I Verden”, ligesom flere helt nyskrevne sange vil få uropførelse og vidne om den proces, Michael Falch har været igennem, siden han i 2001, stresset og medtaget, måtte kaste håndklædet i ringen og i et par år trække sig helt ud af rampelyset.

Efter den lange pause fra musiklivet vendte Michael Falch i 2004 tilbage til scenen i ny mental balance, og soloturnéer med udsolgte huse overalt har siden bragt den garvede rocksanger videre i sit livs eventyr. Uden at vende sig imod sin fortid er det i årenes løb lykkedes Michael Falch at vriste sig ud af sit gamle image som vild rockstar og ungt filmidol og vinde ny respekt som hudløs og hjertevarm entertainer. Efter års pause arbejder han nu igen med sange i studiet frem mod et nyt album, og ”Sommerens Hjerte” - hans sang til det Showstars-projekt, han har etableret sammen med bl.a. brødrene Laudrup, Mads Mikkelsen, Peter Schmeichel, D*A*D´s Jacob Binzer og kollegaen Poul Krebs – blev sommeren 2005 udgivet til fordel for Red Barnet og vidner om ny spilleglæde og fortællelyst. ”Rejseholdet” ruller igen over danske skærme på mandage gennem hele efteråret med Michael Falch i sin roste præstation som retsmediciner Boysen.

Michael Falch SOLO er sangene, de personlige livshistorier og glimtet i øjet. Det er forfatteren til de to selvbiografiske bogudgivelser fra Kalvehave i Sydsjælland, "Helligdage" og "Hjemveje", der naturligt møder retsmedicineren fra "Rejseholdet" og den navnløse helt fra Dan Turèlls filmatiserede krimier. Det er rockrebellen fra MALURT, der smelter sammen med den søgende, livserfarne historiefortæller. Og så er det altså ikke mere solo, end at vi nu også får en falkeunge på scenen.

–> Turnéen ses i koncertoversigten



"Godt vi har Michael Falch",
rapporterede Jyllands-Postens udsendte fra den seneste turné. "Energien fra manden på taburetten ligner den samme, som han slap løs i Malurt-tiden. Her får vi den blot i ufortyndet form uden rockband-muren, som en direkte injektion i gyse-nerven" - "på én gang noget til pæren, noget til sjælen og et genhør af soundtracket til ens eget liv".
"Hos Michael Falch bliver tingene til kunst i sammensmeltningen mellem hans indre gadedreng og følsomme gemyt",
skrev den udsendte fra samme avis sidste forår. "Falch synger om det liv, vi går rundt i. Lige nu! I sange spækket med metaforer, der er til at forstå. Aldrig fortænkte. Falch har det hele med. Mørket og lyset. Dengang han kyssede Mette i Perlegade, nedturene og opturene. Livet."

–> Skandinavian.dk

 

op

”SOMMERENS HJERTE” – SHOWSTARS-SANGEN
- se videoen

Den 9. maj 2005 vil den første nyskrevne Michael Falch-sang siden 2001-albummet ”Lykkelig Undervejs” blive tilgængelig som single - først til download fra nettet og fra den 13. maj som rigtig cd-single.

Det drejer sig om Showstars-sangen, ”Sommerens Hjerte”, og publikum under Falchens seneste soloturnéer har allerede hørt den akustiske version af denne uforbeholdne hyldest til fodboldenglens trylleri og den danske sommers magiske øjeblikke.

Nu udkommer den i fuldfed, sommerrockende Showstars-version med et mylder af medvirkende: Falch deler vokalen med Poul Krebs og med Mads Mikkelsen, som hermed får sin debut i en helt ny rolle - som ”jazz-rapper”.

Hårdtslående Peter Schmeichel deles om trommerne med Jens Fredslund fra Big Fat Snake, hvorfra også tangentspiller og medproducer Pete Repete kommer.

Guitarerne håndteres af D*A*D's Jacob Binzer, Amin Jensen spiller mundharpen, Lars Høgh bassen, og brødrene Laudrup agerer fortrop i det store Showstars-kor, der også tæller medlemmernes fruer og børn.

Alle indtægter både fra salg og radioafspilninger, tilfalder Red Barnet. Cd'en vil ud over den korte, ”radio-version”, også indeholde en længere ”stadion-version” samt en ”karaoke-version”. Salgskanaler og distributionen fra Kick Music er endnu ikke på færdigaftalt.

Hold øje med denne side og www.showstars.dk for nyt og se billeder fra indspilningerne under ”Fotos”.

Læs sangteksten til "Sommerens Hjerte".

"SOMMERENS HJERTE" FÅS PÅ 2 MÅDER
"Sommerens Hjerte",  den nye single for Showstars-projektet til fordel for Red Barnet kan fås på 2 måder - nemlig:

-> Købes som Download på følgende portaler:

· CDON.com
· Bilka
· Føtex
· Jubii
· Payload

-> Købes som RIGTIG single i butikker over hele landet eller hos Red Barnet.

Den færdige single indeholder 3 versioner af sangen "Sommerens Hjerte" - de ville kunne downloades hver for sig på de nævnte portaler.

Kick Music håber naturligvis, at alle vil være med til at bakke "Sommerens Hjerte" op det bedste de kan, i radio, TV og i den skrivende presse for at få så mange penge som muligt skrabet ind til Red Barnet og deres store vigtige arbejde!

- Kommende udgivelse: Michael Falch & Showstars / Sommerens Hjerte
(Download-& Radio-Release: 09.05.05 / CDS-Release: 13.05.05 / CDS: KICKCD 240)

  - se også videoen

 

op

MICHAEL FALCH SOLO PÅ FESTIVALER 2005

–> Festival-/soloturnéen ses i koncertoversigten

ANMELDELSE: LANGELANDSFESTIVALEN 2005 * * * * * *
Fyens Stiftstidende, d. 30. juli 2005:

Sentimentalitetens sejr
Af Simon Staun

Michael Falch solo, "Poppen" på Langelands Festivalen, fredag d. 29. juli:

Jeg har aldrig brudt mig synderligt om hverken Malurt eller Michael Falch. I en brandert har jeg nok kunnet synge med på et par af sangene, så det er ikke med store forventninger, at jeg stiller mig tilrette i et proppet telt, hvor luften sitrer, kvinderne skælver og savsmuldsgulvtæppet vibrerer.

Michael Falch skridter ind på scenen iført hvid habitjakke og sort T-shirt med v-hals. Han sætter sig. Lader fingrene kæle lidt for strengene. Og så kaster han sig ud i mere en en times vidunderlige sange.

Bedre end i radioen

Så godt har han da aldrig sunget i radioen, tænker jeg og noterer, at den akustiske guitar går lige i mellemgulvet. Fascinerende, at én mand og én guitar på den måde kan fylde et enormt telt med vellyd.

Første antræk til saltvand i øjenkrogen kommer med "I Et Land Uden Høje Bjerge", der burde være danskernes uofficielle nationalsang. Derefter kommer "Mød Mig I Mørket", hvor scenelyset symbolsk ryger sig en tur. Så kommer "Kærlighedens Gnist", en af Falchs nye sange, hvor ordene præcis som i gamle dage smelter sammen og vokser til en brændende flamme.

Tårerne kommer

Jeg føler, at jeg bevæger mig ind under huden på troubadouren. Og da han synger "Der er ikke noget at være bange for" i sangen "Den Eneste I Verden", sker det, der ikke må ske. Jeg græder. Jeg står simpelthen med min blok i hånden og græder sagte tårer. Sådan skal musik mærkes. Helt derinde, hvor det både gør forbandet ondt og banker befriende af glæde.

Så kommer ekstranumrene. Og deres ekstranumre. "Superlove" bliver en messende, nyreligiøs oplevelse. Folk skråler "Vil du, vil du break my heart" så intenst og længe, at Michael Falch bliver nødt til at springe direkte ind i "De Vildeste Fugle". Ganske enkelt et magisk øjeblik.

Når en mand kan skrive linier som: "Ka' jeg drømme du lægger dig som solskin mod min hud", så er der vist ikke brug for flere ord.

 

op

MALURT GÅR IGEN TIL SEPTEMBER

Den 15. september 2005 - præcis på 25-årsdagen for deres debut med ”Kold Krig” i 1980 - vil rockbandet MALURT igen samles og lufte rockspøgelset i klassiske sange som ”Superlove”, ”Mød mig i Mørket”, ”Lev Stærkt”, ”Den Eneste i Verden” og ”Spøgelser”. I anledning af 25-året triller orkestret ud fra deres såkaldte ”langtidsparkering” og går igen - med start i Store Vega i Købehavn på selve mærkedagen og herefter i yderligere fire byer.

–> Turnéen ses i koncertoversigten

Længere vil aktionen ikke vare, og efter ”selvfejringen” vil MALURT atter blive kørt tilbage i p-kælderen uden yderligere aktuelle fremtidsplaner. For publikum giver det imidlertid en uge i september med uventede chancer for at opleve et af 80ernes og 90ernes mest legendariske danske livebands på scenen.

Det bliver MALURT i stærkeste opstilling: Michael Falch (vokal og guitar), Peter Viskinde (guitar), Pete Repete (keyboards), Peter Mors (trommer) og Dia Nielsen (bas) på følgende eksklusive tur:

Sanger Michael Falch trækker efter et par års pause fra showbiz nu igen fulde huse til sine akustiske soloshows og kan samtidig genses på tv i sin rolle i ”Rejseholdet”. Guitaristen Peter Viskinde og tangentspilleren Pete Repete har som medlemmer af Big Fat Snake været medskabere af en af dansk rocks største succeser nogensinde. Viskinde dyrker sideløbende en aktiv karriere som solist. Trommeslager Peter Mors, som sammen med Falch dannede MALURT helt tilbage i 1977, arbejder til hverdag som billedjournalist, og gruppens færøske bassist, Dia Nielsen, vender for en stund tilbage til rocken fra sit faste job som arkitekt.

Kick Music står bag udgivelsen af det første autoriserede MALURT Greatest-album, der vil dække gruppens to produktive perioder: 1980-84 og 1990-94. Det forventes klar til udgivelse ultimo august 2005. 
Yderligere oplysninger: Skandinavian.


 
- Se også: Superlove Greatest

op

Boysen er tilbage!

Rejseholdet" ruller igen over danske skærme. Mandage kl. 20. I samme uge som Michael Falch indleder sin soloturné 2005, træder han i afsnit 4 i rollen som retsmedicineren Jan Boysen ind i seriens faste persongalleri og begynder sideløbende med sit respekterede faglige arbejde som patolog det amourøse erobringstogt, der er blevet kaldt "tv-filmhistoriens længste scoringsforsøg". Hans kærlighed er rettet mod seriens hovedfigur, Ingrid Dahl, og som tv-seere med god hukommelse erindrer, vil Boysens hårde fight langt om længe vise sig at være hele kampen værd i denne moderne love story, der udspiller sig parallelt med Rejseholdets barske opklaringsarbejde.


 

op

HJEMVEJE SOM BILLIGBOG

Bogen "Hjemveje" er efterfølgende blevet udgivet nu som billigbog og har ligesom sin forgænger, "Helligdage", opnået bestseller-status. Således har Michael Falch oplevet det enestående at ligge nr. et eller to på hitlisterne inden for både musik, film, tv, hjemmesider og bøger. 

Falchs bøger fås hos Saxo


op

Støtte til flodbølgeofrene i Asien og
ny ShowStars sommersang

Lørdag den 8. januar 2005 optrådte Michael Falch til fordel for Asien-indsamlingen ved DR P4-arrangementet i Næstved med et sæt, der også inkluderede et splinternyt nummer. Konferencier ved Regionalens støttearrangement var radioværten Søren Rebbe, der også er fast speaker på Showstars-projektet.

Og årets første uge har netop stået i Showstars´ tegn for Michael Falch. Til dette blandingskulturelle velgørenhedsprojekt - som han sammen med de eks-professionelle fodboldfolk Brian og Michael Laudrup og Tommy Christensen - etablerede tilbage i år 2000, har Michael Falch skrevet en særlig Showstars-sommersang, hvortil grundsporene netop er blevet indspillet. På sangen. der forventes udsendt i Red Barnet-regi til maj, medvirker et så blandet et hold "musikere" som Mads Mikkelsen, Peter Schmeichel, Lars Høgh, Pete Repete, Anna Falch, Søren Rebbe, Poul Krebs og Michael selv.

Nu venter der flere gæsteoptrædender, inden det store Showstars-kor kan laves som sidste punkt i produktionsplanen.

op

"Ud af Mørket" for Unicef og prinsessen

Den 16. og 17. november 2004 stillede Michael Falch op for UNICEF i anledning af den danske afdelings 50-årsfest. Med prinsesse Alexandra på første række sang Michael Falch sin "Ud af Mørket" som afslutning på en performance i hjælpeorganisationens haller på Frihavnen i København for UNICEF´s medarbejdere og sponsorer.

Han blev akkompagneret af showets lyddesigner, Pete Repete, og stod omgivet af dansere fra Cantabile, koreograferet specielt til denne sang af australieren Stuart Lynch.

Filmatiseringerne af Dan Turèlls krimier, "Mord i Mørket", der indbragte Michael Falch en Bodil for bedste mandlige hovedrolle, og "Mord i Paradis" (baseret på "Mord i Rodby") er nu tilgængelige på dvd, bl.a. hos dvdoo.dk - den indeholder som bonusmateriale bl.a. en teaser med Dan Turèll og Michael Falch sammen i en elevator.

"Mig & Mama Mia", Erik Clausens legendariske børnefilm med Michael Falch i rollen som far til den hesteglade Vesterbro-pige fås også på DVD

- Se i øvrigt under "Film".

op

Pressemeddelelse fra Skandinavian.

MICHAEL FALCH SOLO -
REJSEN FORTSÆTTER FORÅR 2005
 

2005 står som bekendt i H. C. Andersens navn, og ingen i dansk rockmusik har besunget den sære, gamle digter så ofte og så kærligt som Michael Falch. På sit seneste studiealbum hyldede Michael Falch "H. C. Anderledes", og allerede tilbage i 80'erne sang han i "Cowboyblå":

"Jeg er fan af H. C. Andersen / Har eventyret i mit blod
Jeg har set den lille havfrue / Både med - og uden hoved"

(Michael Falch: Cowboyblå, 1986.)

Efter en lang pause fra musiklivet vendte Michael Falch i 2004 tilbage til scenen med nye kræfter. En intens soloturné i foråret med udsolgte huse overalt førte den garvede rocksanger videre til en håndfuld af sommerens festivaler, hvor han ene mand løftede publikum op i en stemning som efter den vildeste rockkoncert. Han optrådte året ud ledsaget af sin MALURT-makker, Pete Repete, på tangenter, på en stribe af landets større kulturhuse, ligeledes for fulde huse.

Nu drager Michael Falch atter ud fra sit hjem på den sydsjællandske gård og fortsætter sin rejse mod nye byer - af sted med sit livs eventyr i sit akustiske show, Michael Falch SOLO, med mærkesange som "Mød mig i Mørket", "Superlove", "Den Eneste i Verden" og "I et Land uden høje Bjerge". Med både et par nyskrevne, de ældre sange og så de ældgamle, hvoraf nogle i 2005 sågar kan fejre 25-års jubilæum. Det var i 1980, at Michael Falch og MALURT debuterede med "Kold Krig".

Michael Falch SOLO er sangene og glimtet i øjet. Det er den åbenhjertige historiefortæller fra de to selvbiografiske bogudgivelser "Helligdage" og "Hjemveje", der naturligt møder retsmedicineren fra "Rejseholdet" og den navnløse helt fra Dan Turèlls filmatiserede krimier. Det er mennesket og skuespilleren, der smelter sammen med rockrebellen fra MALURT i den livserfarne sangskriver i fineste vokale form og i ny mental balance.

- "Godt vi har Michael Falch", rapporterede Jyllands-Postens udsendte (Jørgen Rye) fra den seneste turné. "Energien fra manden på taburetten ligner den samme, som han slap løs i Malurt-tiden. Her får vi den blot i ufortyndet form uden rockband-muren, som en direkte injektion i gyse-nerven."

"Ambassadøren for fædreland, fodbold og kærlighed" - "på én gang noget til pæren, noget til sjælen og et genhør af soundtracket til ens eget liv".

"Hos Michael Falch bliver tingene til kunst i
sammensmeltningen mellem hans indre gadedreng og følsomme gemyt", skrev den udsendte (Uffe Christensen) fra samme avis sidste forår.

"Falch synger om det liv, vi går rundt i. Lige nu! I sange spækket med metaforer, der er til at forstå. Aldrig fortænkte. Falch har det hele med. Mørket og lyset. Dengang han kyssede Mette i Perlegade, nedturene og opturene. Livet."

Michael Falch er igen undervejs. Eventyret fortsætter.

"Her gik du engang H. C. Anderledes / Hånet af verden, uden kærlighed
Men gik du i graven og vidste præcis / At den der ler bedst, er den der ler til sidst?"

(Michael Falch: I De Stores Spor, 2001)

Se Koncert-oversigten for 2005.

(Skandinavian, tlf. 8612 7722)


op

Belli og Falch  

I midten af 90erne fik Michael Falch opfordring til at skrive en sang specielt vinklet til den gamle rockulv, Peter Belli. Michael skrev sangen "Talisman", en fars sang til sine næsten voksne børn. Den gik hen og blev albummets titelnummer.

Nu har Peter Belli indspillet en stribe af sine danske favoritkompositioner til sit album, "Når Timerne Blir Små", og han giver her sin version af Michaels klassiske kærlighedsballade, "Den Eneste I Verden".

  

op

Falchs egen "I Danmark er jeg født" 

Under efterårsturnéen var Michael Falch også i studiet igen for første gang efter min lange pause. Sammen med Pete Repete på div. lyde prøvede han i studiet at skabe den skrabede lyd fra koncerterne.

Han var blevet tilbudt at indsynge en klassisk dansk sang til et album, der snart udkommer under titlen ”I Skovens dybe stille Ro”.

Han valgte uden tøven at indspille H. C. Andersens Danmarkssang, “I Danmark er jeg født”, i sin egen personlige version.

Tjek www.recart.dk/Indhold/home.htm

op

"Sommerens hjerte" indspilles  

En del af jer hørte i sommer Michaels første, enkle version af ”Sommerens Hjerte”, som han har skrevet til ShowStars´ velgørenhedsprojekt.

Denne sang har han arbejdet videre med, og i januar er det planen, at han går i Poul Krebs´ studiet på Samsø sammen med resten af ShowStars-truppen: Brødrene Laudrup, Mads Mikkelsen, Flemming Povlsen, Amin Jensen, Lars Høgh, Erik Rasmussen osv. med henblik på at gøre sangen færdig til udgivelse i forsommeren 2005 i forbindelse med det første af ShowStars to arrangementer.

Tjek www.showstars.dk 

 

op

Malurts 25 årsdag

Den 15. september 2005 er det 25-årsdagen for Malurts debut med "Kold Krig".

 

op

STATUS - SOMMER 2003

Michael Falch har nu afsluttet forårets spredte række af foredrag og sær-optrædender, der bragte ham nogle skridt ud af sidste års tilbagetrukne liv på gården i Sydsjælland. Foredragene har både fundet sted i offentligt og lukket regi rundt i landet, og under titlen "Lykkelig Undervejs?" har Michael Falch ud fra sine to bøger fortalt om et liv som hans og især fokuseret på fænomener som selvværd, stress og alkoholproblemer i såvel hans barndomshjem som i hans voksne liv bag kulisserne i hans lange karriere. Via ARTE (www.artebooking.dk) er han lovet ud til en stribe foredrag også i andet halvår af 2003, afbrudt en enkelt eksklusiv musikalsk solokoncert i anledning af 25-års jubilæet på Skråen i Aalborg den 4. september. Optagelserne til de sidste to afsnit af Rejseholdet, der sendes i spillefilmslængde til jul, med Michael Falch i rollen som retsmedicineren, Jan Boysen, kom også i kassen i forårets løb, hvor han ellers er han mest optaget af nye skriftlige udfordringer.

Siden udgivelsen af bogen "Hjemveje" og live-albummet med samme titel i marts 2002 har Michael Falch ikke optrådt i medierne, og han opfatter sig fortsat som "en udenforstående på sidelinjen". Artikler i et kulørt ugeblad har taget sig ud, som om man har talt med Michael Falch. Det er ikke tilfældet, men Michael Falch fremhæver dog, at der sådan set ikke er graverende fejloplysninger i artiklerne, bortset fra en litteraturhenvisning, der rettelig bør være:

Janet G. Woititz: Voksne Børn Af Alkoholikere, Borgen Forlag, 1990.

Michael Falch bekræfter, at han siden april 2002 har søgt erfaring og styrke i et fællesskab af ligesindede for at lære at leve konsekvent ædru, ligesom han med et halvt års ædruelighed valgte at intensivere sin indsats i retning mod et liv uden alkohol ved at tage i Minnesota-behandling på Behandlingscenter Tjele.

(Døgntelefon: 86 65 31 99 - www.tjele.com. Ved generelle spørgsmål vedr. egne eller pårørendes alkoholproblemer ring f.eks.: 70 10 12 24

 

op

 SHOWSTARS, AALBORG, 13. JUNI

Ved ShowStars-projektet i Aalborg den 13. juni på FC Nordjyllands baner bliver det ikke som tidligere Michael Falch & Poul Krebs, der åbner velgørenhedsarrangementet. Den musikalske opvarmning er i Aalborg lagt i hænderne på Søs Fenger. Hun sang i sin tid duet med Michael Falch på "Den Eneste i Verden" til Malurts unplugged-album, "Uden Filter", ligesom Fenger og Falch stod side om side i Bellevue Teatrets opførelse af "Woyzeck" tilbage i 1990. Michael Falch har dog lovet at deltage på grønsværen og løbe mindst muligt i vejen for de øvrige showstjerner med brødrene Laudrup i spidsen. Det løfte bliver nok svært at holde for ham. Ved ShowStars-arrangementet i Kolding den 9. maj, hvor Michael Falch åbnede ved at præsentere Thomas Helmig på scenen, fremgik det nemlig ret tydeligt, at han ikke har passet sin fodboldtræning! Den 15. august finder sæsonens sidste ShowStars-arrangement sted i Ballerup i samarbejde med Dansk Handicap Idræt med nye musikalske opvarmningsnavne. (www.showstars.dk)

 

op

 SKRÅEN, AALBORG, 4. SEPTEMBER

Løsner Michael Falch ikke en tone i Aalborg den 13. juni, råder han til gengæld bod den 4. september på byens legendariske spillested, Skråen. Her fejrer man et enestående 25-års jubilæum som spillested, og i den anledning har man indbudt nogle af de kunstnere, der har været mest tilknyttede gennem årene, til at give en jubilæum-koncert hver. Michael Falch har fået en sådan invitation, og han træder ekstraordinært ud af sit selvvalgte eksil fra musikscenen for at være med til at hylde Skråen i anledning af jubilæet, og han holder dermed et løfte, han gav Skråen-folkene, før han trak sig tilbage. Fordi netop Skråen har været det eneste spillested i landet, der har overlevet i alle de år, der er gået - helt fra dengang Michael Falch optrådte her første gang med Malurt, før de endnu havde indspillet deres første plade, "Kold Krig" i 1980 til sidste års live-album, "Hjemveje LIVE", der selvfølgelig også indeholder tracks fra flere af de specielle aftener på Skråen. Bl.a. en mindeværdig aften, hvor strømmen gik, og publikum selv fortsatte koncerten. På noget nær hver eneste turné i karrierens løb er Michael Falch´s vej faldet forbi Skråen, hvor han altid har følt sig velkommen hos et talstærkt, helhjertet publikum og gode arrangører.

Michael Falch optræder med en hel koncert solo akustisk, og mon ikke vi til denne sær-forestilling kan forvente et bredt udvalg af de sange, der har lydt i det tætpakkede rum gennem årene, brudstykker fra hans to bøger, "Helligdage" og "Hjemveje" og personlige vidnesbyrd fra sådan et liv som hans. (www.skraaen.dk)

op

 25. APRIL 2003: MICHAEL FALCH OM NEIL YOUNG OG SAMMEN MED STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE

Fredag den 25. april kl. 19 står Michael Falch for endnu en speciel optræden - denne gang i Stege Bio på Møn.

Stege Bio præsenterer en galla-aften, hvor Michael Falch vil introducere med oplæsning af kapitler fra sine to bøger om sit forbillede, Neil Young.

Siden vil Michael spille en stribe af sine egne sange, hvoraf han på nogle af dem vil blive akkompagneret af Storstrøms Kammerensemble. Derefter blændes der op for filmen om Neil Youngs turnéliv, "Year of the Horse". Neil Young gæster Danmark i denne uge.

Billetter via Stege Bio. Tlf. 54 82 74 82.

op

 FALCH-FOREDRAG, FORÅR 2003

Michael Falch &endash; foredragsrække primo 2003:

6. februar kl. 19.30
Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, Højbjerg 

20. februar kl. 19.30* - læs mere
Egnsteatret, Maskens hus, Skolegade 16, Nykøbing F.

27. februar kl. 19.30
Herning Kongrescenter, Herning

18. marts kl. 19.30
Ishøj Bibliotek, Ishøj Store Torv 1, Ishøj

25. marts kl. 19.00
Borgerhuset, Tinglev Midt 2, Tinglev

1. april kl. 19.30
Guldager Kirke, Kirkevænget 9, Esbjerg V.

22. april kl. 19.30
Bøstrup Kirke, Langeland

 

Der bliver ikke sunget ved forårets foredrag, men den 20. februar ved Egnsteatret Masken i Nykøbing F. bliver der gjort en undtagelse, idet Storstrøms Kammerensemble til denne lejlighed har arrangeret tre Michael Falch-sange. Som afslutning på en aften med oplæsning og fortælling vil det klassiske ensemble sammen med Michael give en helt speciel musikalsk optræden. Billetbestilling på tlf.nr. : 54 88 99 66 i kontortiden kl. 10-15 eller mail

op

 HJEMVEJE LIVE INDSTILLET TIL PRISER

"Hjemveje live", sidste års dobbelte live-album fra de foreløbig sidste turnéer med De Nye Rejsende og Michael solo, er indstillet til to priser ved Danish Folk Awards, der afholdes i Michaels ungdomsby, Tønder, den 8. marts. "Hjemveje live" er indstillet i flg. kategorier:

ÅRETS DANSKE FOLK SANGSKRIVER

Michael Falch (Hjemveje · Live · Kick Music)

Laura Illeborg (Lidt in Love · Kick Music)

Niels Skousen (Dobbeltsyn - Auditorium/ Playground Music)

ÅRETS DANSKE ROOTS ALBUM

Diamond on a Dump · The Blue Junction (In The House Records)

Hjemveje · Live - Michael Falch (Kick Music)

Take Me Home · H.P. Lange & Troels Jensen (Olufsen)

Cuckanandy · Moving Cloud (GO Danish Folk Music)

Trio Klezmer · Nussbaum/Smidl/Ougaard (Kinky Klezmer Records)

op

 NY FILM: "EN VILD FAMILIE"

I december var Michael Falch "ude i samfundet" igen, nærmere bestemt i et filmstudie på Vesterbro, hvor han og Iben Hjejle "dubbede" danske stemmer til en amerikansk tegnefilm, der får biografpremiere til påske under titlen, "En Vild Familie". Iben Hjejle og Michael Falch spiller filmens forbryder-ægtepar, et par meget lidt rare krybskytter og kidnappere på den afrikanske savanne.

op

 GENUDSENDELSET AF REJSEHOLDET

De to afsnit af Rejseholdet, der var vurderingsgrundlag for juryen i New York, da serien 26. november blev tildelt den fornemme, internationale Emmy-pris, genudsendes mellem jul og nytår. Jan Boysen medvirker i dem begge. Optagelserne til de to helt nye afsnit, i spillefilmslængde, begynder i januar, og retsmedicineren kommer også her på arbejde, i både faglige og personlige anliggender. De nye afsnit rammer skærmen i julen 2003. 

op

 HJEMVEJE - NU SOM PAPERBACK

"Hjemveje", den anden erindringsdagbog fra Michael Falch, får i januar 2003 æren af også at blive udsendt som Gyldendal paperback/billigbog, ligesom forgængeren "Helligdage".

op

 BARE DE SYNGER OM ÅRHUS, IKK'Å

Et selvstændigt kapitel om Michael Falch og hans forhold til Århus optræder i bogudgivelsen "Bare de synger om Århus, ikk´å" af Uffe Normand, Århus Stiftstidendes forlag, 2002. På tilhørende cd er Falch-kompositionen "Hvornår Er Vi Der?" inkluderet sammen med 18 andre Århus-sange. Michael er ligeledes hyppigt citeret i bogen om Poul Krebs af Jonathan Løw.

op

EMMY til Rejseholdet

Rejseholdet har vundet en EMMY - Verdens mest prestigefyldte tv-pris. I den festlige anledning genudsendte DR første afsnit af Rejseholdet den 24. november på DR 1.

- Læs mere om Michael Falch i Rejseholdet

op

"Hjemveje" hitter i salget

Bogen "Hjemveje" ligger på bestsellerlisten over de mest solgte biografier og erindringer i landets boghandlere. Den er desuden en af de mest solgte bøger på nettet i Danmark overhovedet.

På Bog & Idés bestsellerliste er Michael Falch i maj placeret som nr. 1 med "Hjemveje"

Falchs bøger (herunder "Helligdage" fŒs hos E-boghandel

"Hjemveje - Live" på top 40

Albummet "Hjemveje Live" røg - uden brug af tv-reklamer - direkte ind på Top 40 ved udgivelsen.

"Hjemveje - Live" kan bestilles online hos CD-skiven - direkte ved at klikke på coveret til albummet herunder:

Hjemveje - live 

op

ShowStars - sommeren 2002

Der er sommeren 2002 planlagt tre arrangementer med velgørenhedsprojektet ShowStarS, som Michael Falch var med til at etablere i 2000. Overskuddet fra showkampene går til lokalt ungdomsarbejde, og truppen med brødrene Laudrup, Poul Krebs, Flemming Povlsen, Amin Jensen, Michael Falch m.m.fl. optræder:

fredag den 3. maj ca. kl. 18 ved Vollsmose i Odense; fredag den 2. august ca. kl. 18 i Holstebro; fredag den 30. august ca. kl. 18 i Stensved (ved Vordingborg).

Forslagssteder til ShowStarS-arrangementerne:

I Vollsmose, Odense: Boldklubben 1909, Gillestedvej i Odense.
SPORTMASTER ved Kay Jørgensen, Dalumvej 15.
Løvbjerg Supermarked A/S, Center Øst.
World Trade Sports, Vestergade 102.

I Holstebro:
Holstebro Boldklub (klubhus) tlf. 9741 1815

I Stensved I.F. (ved Vordingborg):
Lindevejskiosken tlf. 5538 6834

op

 

"Hjemveje"
- Ny bog fra Michael Falch

Efter 22 års turnéliv og noget nær 2000 koncertoptrædener vender Michael Falch næsen hjemad og trækker stikket ud på familiens gård i Kalvehave. Her har han skrevet dagbogsberetningen "Hjemveje" - en blanding af øjebliksbilleder og erindringsglimt - der fortæller om rocklivets op- og nedture, om rakkerlivet på landevejene, om vennerne i branchen, om de musikalske og litterære forbilleder, om forældrene, hans tre døtre og om forholdet til den kvinde, han har fulgtes med, siden han mødte hende som 16-årig.

Det er den mere alvorlige side af rockmusikeren, skuespilleren og forfatteren Michael Falch, læseren møder i hans nye bog. Men midt i alvoren er der også plads til afvæbnende passager, hvor han skildrer de folk, han møder på sin vej. Og ikke mindst er der en selvironisk stemme i fortællingen, der tager os med bag om personen Michael Falch og viser den lille og den store verden, som den tager sig ud i hans øjne.

Falchs bøger (herunder "Hjemveje") fås hos E-boghandel

op

Pressen skrev om bogen "Hjemveje"

* * * * * Ekstra Bladet

"Og lad mig straks sige: Han er ikke bange a´ sig. For Falchen er uden filter. Han vover og vibrerer (…) Set gennem menneskelig optik er han marven i en verden af blottet maveskind. (…) "Hjemveje" er en slags status over veje og vildveje."

Michael Holbek Jensen

"Hjemveje giver os Falch bag facaderne. Og er på næsten alle måder behagelig læsning. For ikke bare virker vores hovedperson som et utroligt sympatisk menneske, han skriver også godt, på en gang letlæst, billedrigt og fængende. Man befinder sig godt i hans selskab, simpelthen."

Tue Andersen Nexø i Information

"(…) overvejelser om tidens gang, der inkluderer 11. september og følger af den dag. Michael Falch får trukket den sorte dag og de mange nervøse dage og nætter på vor klode helt ned i øjenhøjde (…) fin underholdning med holdning. Man glæder sig over, at Michael Falch har givet sig tid til at nedskrive de refleksioner over vores tid og åbenbare sine meninger, så man i det mindste har en menneskelig stemme at forholde sig til."

Erik Jensen i Politiken

* * * * * * Jyllands-Posten

"(?) et stærkt og vedkommende statement (?) Det hele krydret med Michael Falchs forstandige kommentarer over store og små ting, som han har været konfronteret med på sin lange hjemvej på de danske lande- og motorveje. (?) Michael Falch skriver rasende godt - han har verbal pondus og sans for sprogets små finurligheder"

Uffe Christensen

"Man befinder sig godt i Michael Falchs reflekterende univers, der hans rastløse sjæl til trods har en ro, der gør bogen velegnet til meditativ godnatlæsning (…) Smukkest skriver han om kvinden, der har fulgt ham, siden hun som 16-årig mødte ham på en sprogskole i England.(…) Et menneske, der besidder så stor en indsigt om den anden, må også kende sig selv."

Dorte Remar i Kristeligt Dagblad

"En verden sat i relief fra Lars Tyndskids mark (…) "Hjemveje" er en meget hyggelig bog, en slentrende læseoplevelse om stort og småt, folk og fæ. Hans sprog er levende med mange gode billeder og hans emner ofte overraskende."

Marianne Hein i Fyns Amts Avis

"En modnet sjæle-åbner (?) Bogen er et poetisk manifest, serveret med lune, varme og ikke mindst Michael Falchs velkendte, velovervejede små-filosofiske udredninger, garneret med en modnet mands ofte dyrekøbte livserfaring - og mesterligt smagt til med både små-anekdoter, følsomme private indblik, kærlighed, humor"

Niels Bangild i Vordingborg Dagblad

* * * * * Nordjyske Stiftstidende

"Den er om muligt endnu mere tænksom og velovervejet end "Helligdage" - her er virkelig tale om en umådeligt velskrivende, næsten konstant reflekterende og sansende rocksanger med højt indtag af åndelige føde."

Ove Nørhave

Falchs bøger (herunder "Hjemveje") fås hos E-boghandel

op

 

"Hjemveje - Live"
- Nyt live-album fra Michael Falch

Samtidig med udgivelsen af sin anden erindringsdagbog, HJEMVEJE, udsender Michael Falch dobbelt-cd´en HJEMVEJE LIVE - optaget netop i den periode, hvor Falch mest intenst skrev på sin nye bog. HJEMVEJE LIVE er således en slags lydspor til bogen, hvor Michael Falch gør status og siger farvel til landevejen på ubestemt tid.

Efter 22 års turnéliv og nogle uhyre arbejdsomme sæsoner med optagelser til Rejseholdet på fridagene og udgivelsen af sin forfatterdebut, bestselleren HELLIGDAGE, er det blevet tid til at standse op. Noget tyder på, at HJEMVEJE LIVE bliver en lang tankestreg i forhold til Falchens udadvendte karriere på de danske rockscener, han har sat sit umiskendelige præg på, siden han som hæsblæsende rebelrocker drog på sin første turné med Malurt tilbage i 1979.

Live-albummet er optaget undervejs på den tre måneder lange turné hen over efteråret 2001, hvor Falchen på første del blev backet op af sit orkester, De Nye Rejsende og siden forsatte solo på udsolgte kulturhuse og teatre landet rundt.

HJEMVEJE LIVE rummer koncertoptagelser fra adskillige af de byer, Michael Falch besøgte på turnéen, fra Aalborg til Vordingborg, over Esbjerg, Odense og til Pumpehuset i København. Materialet omfatter såvel hans nyere sangskrivning som de 20 år gamle overlevere. klassikerne fra Malurt-tiden som Neonsolen, Mød Mig I Mørket og et af dansk rocks største hits, Superlove.

Det er en nydefineret sound, Falchen byder på her i forhold til de tidligere faser af sin karriere, både i de skrabede numre med De Nye Rejsende, og i de nøgne akustiske solosange, hvor skrøbeligheden er den eneste råvare. Desuden føjer cd´erne endnu en facet til billedet af Michael Falch ved at byde på et par af de muntre, selvironiske monologer, han har underholdt med ved sine solokoncerter.

Solo-cd´en rummer desuden en ganske særlig gæsteoptræden af Michael Falchs ældste datter, den 16-årige Anna, som forvandler Din Himmel Så Blå til en generationsduet i Pumpehuset. Poul Krebs dukker op i Ålborg og bidrager til Den Eneste I Verden; Steffen Brandt kommer forbi og kaster sin vanlige finurlige glans over Nye Tider, ligesom Falchens gamle Malurt-makker, Pete Repete, medvirker på flere numre med sit tangentspil.

"Hjemveje - Live" kan bestilles online hos CD-skiven - direkte ved at klikke på coveret til albummet herunder:

Hjemveje - live 

op

Pressen skrev om "Hjemveje - Live" 

"Nedbraldret og nærværende (…) En stemme, som nu tier fra scenerne. Heldigvis fylder Michael Falch tomrummet for sine trofaste fans gevaldigt op med den omfangsrige dobbelt-cd "Hjemveje" (…) en modnet sanger, som i fin vokal form favner det hele. (…)

Hvis Michael Falch vil bruge sit farvel til turnélivet til at fortsætte arbejdet med at raffinere sit sangskriveri, der aldrig har været bedre end nu. Herfra må det være tilladt at sige tak for turen til manden fra Malurt, der så stærkt er brændt igennem i så mange år. Vi, der så på, lyttede og læste, blev glimrende underholdt og var ofte lykkelige undervejs."

Erik Jensen i Politiken

* * * * * Nordjyske Stiftstidende

"Det levende og vedkommende dirrer og vibrerer noget nær hvert eneste sekund på den mageløse souvenir fra et hektisk turnéliv, som "Hjemveje Live" er."

Ove Nørhave

* * * * * * Jyllands-Posten

"(…) en flot gengivelse af, hvad Michael Falch tilbagelagde musikalsk i 2001 (…) det har været spændende og givende at følge hans signifikante udvikling og modning. Som er sket i takt med, at han har fået åbnet flere og flere af de mentale "flyttekasser", som han har slæbt rundt på"

Uffe Christensen

* * * * Ekstra Bladet

"(…) indtil den rejse ender, må vi varme os ved de levende flammer på live-cd´en. Stærkest står de seneste sange, flankeret af nøgne udgaver af f.eks. holdbare klasssikere som "De vildeste fugle" og "Ud af mørket". Og charmerende kuriøst ender vi op med Falch/Steffen Brandt-duetten "Nye Tider" fra Pumpehuset.

Nye tider. Okay så: Bare kom an, din sære fugl!"

Michael Holbek Jensen

op

21. marts 2002 - datoen for en unik dobbeltudgivelse:
Ny bog og live-album fra Michael Falch.

HJEMVEJE bliver titlen på anden del af Falchens dagbogsberetning, der udsendes på Gyldendal. Skrevet dag for dag som i debutbogen, Helligdage, lader Michael Falch dagens små hændelser fremkalde erindringsglimt og større perspektiver i tilværelsen.

Men hvor Helligdage havde sangskrivningen som bærende tema, stiller Hjemveje skarpt på turnélivet. Med nye vinkler følger vi i Falchens fodspor ud på landevejene, på optagelser med Rejseholdet og hjem i privatlivet med et mylder af humoristiske og alvorlige historier fra et liv levet i rockmusikkens og filmens univers.

Samtidig udgiver Kick Music live-albummet HJEMVEJE LIVE med optagelser fra mange af aftenerne på den Lykkelig Undervejs-turné, der strakte sig gennem efteråret fra 8. september i Kalvehave til 1. december i Pumpehuset. I netop denne periode skrev Michael Falch samtidig intest på sin nye bogudgivelse, og albummet kommer således også til at fungere som en slags lydspor til bogen.

Fra studiet, hvor Michael Falch sammen med sin faste lydtekniker, Peter Brander, nærlytter de 60 timers live-optagelser for at udvælge de bedst egnede versioner af sangene, forlyder det, at planen går i retning af et dobbeltalbum. Det vil rumme både solo-tracks, solo med gæster og optagelser med Falchens faste band de senere år, De Nye Rejsende - nye versioner af sange, der er skrevet gennem en periode på mere end tyve år.

Michael Falch har aldrig tidligere udgivet live-matieriale i eget navn. Med Malurt udsendte han helt tilbage i 1984 albummet Kys Mig Før Jeg Blir Cool - Live, i 1992 unplugged-samlingen Uden Filter og i 1994 Live*Længe*Leve, som bl.a. Ekstra Bladet kaldte dansk rocks bedste live-album nogen sinde.

Hjemveje LIVE vil i såvel solooptagelser som tracks med De Nye Rejsende vise en Michael Falch i ny version og med andre mål og midler end tidligere.

op

Lykkelig Undervejs-turen - De sidste aftener

Solo-delen af Lykkelig Undervejs-turen sluttede den 1. december for fuldt hus i Pumpehuset, København. Stille bliver der dog ikke omkring Falchen, selv om stikket nu trækkes ud en tid.

Ligesom hele september-turen med Michael Falch & De Nye Rejsende blev optaget, var et mobil-studie koblet på under hver af de sidste solo-aftener - med henblik på en mulig live-udgivelse næste år.

Endvidere kan Michael Falch igen opleves i Rejseholdet, når serien fra 27. december vender tilbage til skærmen og kører helt frem til 1. april, og vi vil - fraset det første nye afsnit - komme til at se en Michael Falch med mere og mere spilletid i sin comeback-rolle som retsmedicineren, Jan Boysen.

Sideløbende skriver Michael Falch videre på sin næste bog, anden del af Helligdage, som Gyldendal håber at kunne udsende i løbet af marts 2002.

Se oversigten over de sidste koncerter før lang turnépause ved at klikke her.

op

Lykkelig Undervejs - live

Mere end fire måneder efter udgivelsen af albummet Lykkelig Undervejs, samlede Michael Falch igen sit faste band, De Nye Rejsende - og drog af sted til en stribe af landets bedste koncerthuse i september måned.

I stedet for at optæde ved alle sommerens festivaler valgte Falch at trække sig tilbage til sin Crazy Horse Farm i Sydsjælland for at pleje sit familiære bagland, og nøjedes i år med at dukke op solo påen håndfuld udvalgte sommerscener.

Men nu er holdet bag Lykkelig Undervejs - Falchens største anmeldersucces siden gennembruddet med det tyve år gamle Malurt-album "Vindueskigger" - atter rejseklart. Og det som et rockorkester, der støt og roligt har spillet sig ind på en Michael Falch i rivende kunstnerisk udvikling.

De senere års mange soloturnéer for udsolgte huse har føjet nye facetter til fænomenet Falch, og hans bestseller af en debutbog, Helligdage, har givet såvel publikum som ham selv et nyt afsæt ind i en spændende, moden livsfase. Sideløbende har Michael Falch genoptaget sin skuespillerkarriere i tv-successen, Rejseholdet, i rollen som retsmedicineren, der i de 14 kommende afsnit vilfå mere og mere plads.

De Nye Rejsende består af tangentspilleren Pete Repete, trommeslageren Kasper Foss, bassisten John Poulsen og guitaristen Oliver Steffensen.

op

Ny dagbog

Michael Falch skriver her i sensommeren 2001 dagbogsblade påny!

Klik her for at følge med i Falchens hverdag.

op

"Lykkelig Undervejs" - albummet fra 2001

Sangene er indspillet undervejs og i kølvandet på Michaels arbejde med sin bog, "Helligdage", og kompositioner som "Lykkelig Undervejs", "Syng Nu, Chicago" og "Din Himmel Så Blå" vil læsere af bogen allerede have stiftet et specielt forhåndskendskab til.

Albummet har titlen, "Lykkelig Undervejs", og med Michaels egne ord har han "forsøgt at omplante bogens tone til et nærværende, tidsløst rocksprog".

Michael Falch har selv produceret sammen med sin gamle Malurt-kollega, Pete Repete. "De Nye Rejsende" med Kasper Foss på trommer, John Poulsen på bas, Oliver Steffensen på guitar og Pete Repete på tangenter optræder gennemgående på albummet, og de er netop nu ved at færdiggøre indspilningerne i studiet. Som gæstesangere optræder både Poul Krebs og Lis Sørensen på albummet.

Første radiosingle fra Lykkelig Undervejs er sangen, "Baby Blue Eyes", en humoristisk rockende ørehænger om nattens uheldige helte, ikke så fjernt fra den oprindelige Malurt-sound.

Den egentlige turnévirksomhed efter det nye album indledes formentlig først fra sidste uge af juli (bl.a. Langelands festival den 28. juli).

Læs sangtekster fra albummet

Lyt til en godbid af "Baby Blue Eyes" som MP3  

MP3-afspiller kan hentes her
Apple QuickTime kan hentes her

op

Anmeldelser af "Lykkelig Undervejs"

Om Michael Falch: Lykkelig Undervejs skrev pressen:

* * * * * Jyllands-Posten

'"Falchs flotte farver…meget personligt album…helstøbte iagttagende tekster…Med "Lykkelig Undervejs" har den livskloge drengerøv præsteret et intenst og vedkommende landskabsmaleri, der i høj grad taler til dine følelser…Rummelighed. Udsyn. Forstand. Og modet til at fremture i sit eget tempo…Michael Falch er - om nogen - "dansker". Ingen afkrog er ham fremmed, men dette indbyggede modsætningsforhold mellem storbybissen og den berejste cowboyblå romantiker, slipper han aldrig af med - og det er også godt det samme. For hele vejen igennem - uanset, hvordan han stiller sig an - opleves en iboende ydmyghed over for det, han har med at gøre…en eftertænksom, reflekterende og ukuelig Falch…En stribe helstøbte sange"

Uffe Christensen

* * * * * BT

"…har Michael Falch på "Lykkelig Undervejs" genfundet rocken, spontaniteten og sin allerskarpeste lyrikerpen…én af hans stærkeste sange nogensinde, "Hvornår er vi der?"…Og titelnummeret - min personlige favorit - er en opbrudssang i klasse med samtlige forbilleder fra Springsteen til John Hiatt."

Henning Høeg

"Focuseret Falch…når selverkendelse og en god dagsform finder sammen, er der basis for en god Falchplade. Noget kunne tyde på, at dagbogsprojektet "Helligdage" ikke blot har affødt sangtekster…men også har været med til at indstille sigtekornet. Falch har i hvert fald sjældent lydt bedre balanceret end på "Lykkelig undervejs"…Øm og kærlig i forholdet til kvinden og med et skarpt blik for skyggesiden…Det er lystsange snarere end pligtsange, og musikken udspilles med en tilsvarende afslappet nerve, der hverken falder for fristelsen til det friskfyragtige eller det selvhøjtidelige. Fra cowboyblå til skumringsblå.. Det ligner en vellykket modningsproces for Michael Falch."

Kim Skotte i Politiken

"Michael Falch insisterer i sine nye sange på at være og have "et godt liv"…Michael Falch har længe været et yndet hadeobjekt for de hippe af anmelderne. Min påstand er, at de for længst er holdt op med at høre efter musikken, men snydes af deres fordomme…det største var, at han ikke begik spektakulært selvmord lige efter Malurts andet album eller blev stiknarkoman, så havde der været herlig megen myte at koge kritikersuppe på - han kunne være blevet rockens svar på "Unge Strunge". Så var der kommet retrospektive bokssæt på stribe, hyldestplader og - koncerter på årsdagene for hans død, og han var blevet fremhævet for sin særlige blanding af landevejsliderlig americana og traditionsforankret danskhed.

Nu er han "bare" et menneske, der af og til sender livstegn ud til andre mennesker. Og enhver, der de senere år har oplevet ham i en koncertsal vil vide, at mange føler sig velgørende ramt af Falch.

Lykkelig Undervejs et det seneste livstegn…Og Falch lyder som sig selv, præcis som Nick Cave og Van Morrison lyder som Cave og Morrison…har vel aldrig sunget mere indtrængende…Godt hjulpet på vej af med-produceren og keyboardisten Pete Repete, for hvem diskret elegance er en dyd, og i Oliver Steffensen har Falch gjort et guitarfund, der både er til lyrik og lidenskab. Præcis som Falch…burde kunne gøre andre end Falch "lykkelig undervejs".

Torben Bille i Information

* * * * * Aalborg Stiftstidende

"…tilbage i fornem stil…i mine ører ska´ man faktisk tilbage til de der Malurt´ske stjernedage for at mærke den samme energiske nødvendighed i udtrykket."

Michael Holbek Jensen i Ekstra Bladet

* * * * Århus Stiftstidende

"…nye sange af ny, nærmest zen-rolig karakter er netop landet på Michael Falchs nye album, "Lykkelig undervejs"…det måske hidtil bedste bud fra den kant."

Erik Jensen i Politiken

"Afklaret Falch…Michael Falch er stadig en romantisk drømmer, til gengæld virker han for første gang afklaret om sin alder og mission i nærværende sange…"

Thomas Søie Hansen i Berlingske Tidende

"…hans måske hidtil bedste soloplade"

Søren Stidsholt Nielsen i Fyns Amts Avis

* * * * * Fyens Stiftstidende

"Halvakustisk og enkel, renset for overflødigheder står musikken. I et nøgent mix, der er så naturtro, at musikken virker helt stoflig.

Og midt i det hele Michael Falchs inderlige men usentimentale vokal omkranset af De Nye Rejsende, hvor især Pete Repetes følsomt-energiske Würlitzer og Oliver Steffensens mangefarvede guitarspil imponerer."

Lene Kryger

op

Falch medvirker i "Rejseholdet"

Michael Falch sagde ja til et mindre comeback i filmsammenhæng. Han er retsmediciner i DR´s store dramaserie "Rejseholdet", det efterfølger "Taxa" søndag aften i den bedste sendetid på DR 1. Indspilningerne er i fuld gang. Falch spiller rollen som den gennemgående retsmediciner. Skarp, ironisk og slet skjult forelsket i seriens kvindelige hovedperson.

Mens de første 16 afsnit af "Rejseholdet" rullede over de svenske og norske skærme, var optagelserne af tv-successen fortsat med Michael Falch som retsmedicineren, Jan Boysen - en rolle, der stille og roligt har vokset sig større i årets løb. Mellem alle aktiviteterne omkring albummet "Lykkelig Undervejs", bogen "Helligdage", sommerens optrædender og fritidsfunktionen som direktør for ShowStarS-holdet har Michael været i filmoptagelser til "Rejseholdet". Hen over efteråret 2001 et fridagene under turnéerne også blevet brugt sammen med kollegerne på "Rejseholdet".

De sidste 14 afsnit af serien blev indledt på DR1 ved årsskiftet. Michael Falch medvirker ikke i det første af de nye afsnit, men ellers vokser hans rolle sig støt og roligt større i seriens sidste fjorten afsnit, der vil præge hver søndag aften frem til omkring 1. april.

Læs også: Gensyn med Rejseholdet
 

op

Med "Helligdage" debuterer Michael Falch i bogform

"Helligdage" er en hudløs dagbogsberetning, skrevet dag for dag gennem et års tid. En bearbejdelse af den internet dagbog, Michael Falch har ført på sin hjemmeside. Det er en poetisk fortælling af sangskriveren, som har forladt storbyen for at slå rødder i landlig idyl. Igennem hverdagenes tankestrøm forsøger han at komme overens med sig selv og sin tid efter en omflakkende barndom og tyve års rockliv, og under jagten efter nye sange og på turnéer og rejser træder hans livs temaer og hans indre dæmoner stadig skarpere frem.

"Helligdage" bliver månedens paperback på Gyldendal til maj.

Læs anmeldelserne af dagbogen

Falchs bøger (herunder "Helligdage" fŒs hos E-boghandel

op

"Helligdage" udkom den 9. oktober.

Om HELLIGDAGE skrev pressen bl.a.:

"Kanon på den fede måde...Det er både genkendeligt og morsomt, og for pokker hvor han skriver godt...Michael Falch ejer som forfatter den samme evne, han også som musiker har vist: Evnen til at kollektivisere det private, at gøre sine følelser til publikums." (Michael Holbek i Ekstra Bladet)

"Nogle af os har længe vidst, at den 44-årige danske rocksanger brændte efter at digte mere - at tale i lange ubrudte sætninger, der ikke behøver rime, for Michael Falch tager imod farver, følelser, dæmoner og bratte skift i vejret på en måde, han ikke bare kan lade ligge ubrugt hen." (Sørine Gotfredsen i Aktuelt)

"...en smuk og vigtig læseoplevelse...mere et generationsportræt end et selvportræt...Han skriver godt, tænker klart" (Asger Brandt i Kristeligt Dagblad)

"Michael Falch er ikke kun en god sangskriver. Han har også sans for at gribe sin læser og er både sjov og eftertænksom når han hudløst udleverer sig selv" (Tine Glindvad i Næstved Tidende)

"...en både dybsindig og meget humoristisk erindringsdagbog, hvor fortid møder nutid..."Helligdage" kan komme til at rykke ved mange menneskers opfattelse af Michael Falch" (Jan Eriksen i BT)

"...Falch er faktisk ualmindeligt godt skrivende og sprogligt bevidst. Helt sikkert." (Mads Kastrup i Berlingske Tidende)

"et ærlig og selvironisk selvportræt...et verdensbillede med udsigt fra den danske provins i Kalvehave. "Helligdage" er renset for nostalgi...rummer et ukunstlet og tankevækkende generationsportræt...en lovende debut" (Kim Skotte i Politiken)

"en rigtig god læseoplevelse...En forstandig bog. Velskrevet og hurtigt ganske medrivende. Skrevet fra hjertet, nogenlunde styret af en garvet sjæl" (Uffe Christensen i Jyllandsposten)

Falchs bøger (herunder "Helligdage" fŒs hos E-boghandel

op

Falchen optrådte som special guest hos Blues Brothers i maj/juni '01

Ved den overraskende åbning af Midtfyns Festival 2000 dukkede Michael Falch op som special guest i det forrygende Blues Brothers Souvenir Show og sang nogle klassikere med ensemblet, blandt andet Van Morrisons "Brown Eyed Girl", og den "Hungry Heart", han tilbage i 1981 havde sunget som duet med Bruce Springsteen selv i ved Malurt-koncerten i Forum, samt hans egen "Superlove".

Det var så positiv en oplevelse, at Falchen takkede ja til at være gæstestjerne ved 6 Blues Brothers-koncerter i fynske havnebyer i løbet af maj/juni 2001. Han optrådte med et par af de splinternye sange fra Lykkelig Undervejs og en stribe rockklassikere.

Blues Brothers med Michael Falch kunne opleves:

11. maj i Middelfart Havn
19. maj i Odense Havn
24. maj i Nyborg Havn
2. juni i Kertminde Havn
9. juni i Svendborg Havn
16. juni i Fåborg Havn

op

Falchs Føljeton i Ekstra-Bladet

Michael Falch begyndte den 3. februar en selvskreven ugentlig føljeton i Ekstra Bladet. Det er en humoristisk, selvironisk og brancheudleverende skildring af hans alter egos Don Quijote´ske tvekampe med musikindustrien og moderne showbizz. I første afsnit skildres et møde med dansk musikindustris store kanon, Al Capone, og den kontrakt, der ender med at sende "Falchen" afsted mod det internationale gennembrud.

Føljetonen er på 7 afsnit,.

Klik her for at læse de første afsnit af føljetonen

op

Falchen med ShowStars på Samsø

En vidunderlig sommeraften sidste år debuterede ShowStarS i Kalvehave, en lille landsby i det sydligste Sjælland. De gudbenådede boldspillere Brian og Michael Laudrup spillede side om sidste for første gang siden VM i 1998 i spidsen for et showhold med en stribe af andre tidligere landsholdsstjerner som Klaus Berggren, Henrik "Store" Larsen, Lars Høgh, Søren Busk m.fl. Rocksangeren og skuespilleren Michael Falch, som havde inviteret fodboldstjernerne ned til sin lokale klub, kæmpede ihærdigt for at forstå brødrene Laudrups geniale stikninger. På et tidspunkt afløstes Høghen i målet af den store stand up-komiker, Amin Jensen, og latteren afløste klapsalverne blandt de 3.000 tilskuere, der fik deres livs showkamp.

Efter kampen nød både ShowStarS og det lokale modstanderhold en eksklusiv tredje halvleg, der stadig sladres om nede i Kalvehave. ShowStarS´ holdleder, den professionelle tryllekunster, Joachim Solberg, optrådte med sine fænomenale tricks, og Michael Falch gav et hårdtpumpet sæt med sit band. Den lokale klub fik et gedigent overskud på arrangementet og en livsoplevelse oveni. Og rammerne omkring festlighederne var koordineret på en måde, så selv truppens største stjerner fik lov til at hygge sig.

Den dejlige førstegangsoplevelse betød, at såvel brødrene Laudrup som de øvrige stjernenavne fik mod på at gøre ShowStarS til mere end en engangsforestilling. I sommeren 2001 arrangeres der 2-3 showkampe forskellige steder i landet. Holdet har fået tilgang af Falchens ven og kollega, Poul Krebs, og Brian Laudrup har fået sin angrebsmakker fra EM-sejren i 1992, Flemming Povlsen, med på ShowStarS. De navnkundige legender, John Faxe Jensen og Lars Olsen, er ligeledes kommet til sammen med forsvarsklippen Ivan Nielsen, boldvirtuosen Erik Rasmussen og endnu en tidligere landsholdsspiller, Jakob Friis-Hansen.

  ShowStarS må være ét af de eneste hold i verden, der har egen holdmaler. Malerkunstneren Jeppe Eisner, et markant navn i moderne dansk malerkunst, som fodboldpublikummet bl.a. kender fra sidelinien i Parken, og som i øvrigt stod bag forsideillustrationen til Michael Falch´s debutbog, "Helligdage", er travlt beskæftiget med at male portrætter af alle ShowStarS´ medlemmer til et unikt holdmaleri.

Som fast speaker har ShowStarS allieret sig med Søren Rebbe, der til daglig er kendt radiovært på DR´s P4 Regionalen.

  Dommerrollen deles mellem de to verdensberømte danske mænd i sort, Kim Milton og Peter Mikkelsen.

  Sågar egen kok følger med ShowStarS, idet den kontroversielle tv-kok, Henrik Boserup, tager fri fra d´Angleterre for at deltage både på og udenfor grønsværen.

Baggrunden for ShowStarS skal dels findes i adskillige sommerkampe gennem årene, hvor Michael Laudrup undrende har forsøgt at forstå, hvilke løbemønstre, Michael Falch mon forsøgte at opfinde. Og dels spiller den eks-professionelle topspiller, Tommy Christensen, en aktiv rolle som koordinator. Denne tidligere PSV-spiller har efter sin fodboldkarriere skabt sig en markant succes med sin kølefirma, Air-Con, og har sideløbende stået for adskillige mindre og større arrangementer med bl.a. Joachim Solberg, Amin Jensen og Michael Falch.

Sæsonens første arrangement fandt sted 11. maj i Randers, hvor Michael måtte konstatere, at hans enorme arbejdsindsats i medierne omkring "Lykkelig Undervejs" havde taget det meste af hans energi. Bortset fra den hovedstødsafdeling til Flemming Povlsen, der førte til et straffe, var han ikke oppe i normale omdrejninger. Heller ikke hans ven og kollega, Poul Krebs, som debuterede for ShowStarS formåede at imponere, men til gengæld tog d´herrer kraftig revanche efter kampen, da de sammen spillede et tændt sæt ved afterpartyet på kulturstedet, Værket. Her medvirkede ShowStarS´ reservekeeper, Amin Jensen, på forrygende mundharpe på I De Stores Spor fra det nye album.

ShowStarS kan opleves:

Fredag den 11. maj kl. 15 på Randers Stadion

Lørdag den 28. juli på Bornholm (dog uden Michael Falch, som samme dag spiller p Langelands Festival)

Fredag den 17. august kl. 18 på Samsø


ShowStarS er:

Brian Laudrup  *  Michael Laudrup * Michael Falch   *  Poul Krebs  *  Amin Jensen * Flemming Povlsen  *  Lars Høgh  *  Klaus Berggren * John Faxe Jensen * Henrik Larsen * Erik Rasmussen * Søren Busk * Lars Olsen * Torben Piechnik * Henrik Jensen * Ivan Nielsen * Jakob Friis-Hansen * Tommy Christensen * Peter Mikkelsen * Kim Milton * Søren Rebbe * Henrik Boserup * Joachim Solberg * Jeppe Eisner

op

Falchen fløj ind ind i studiet

I januar rykkede Michael Falch sangskrivningen fra gården i Kalvehave til studiet i København sammen med sin Malurt-kollega, tangenttryllekunstneren Pete Repete samt De Nye Rejsende: bassisten John Poulsen, trommeslageren Kasper Foss og guitaristen Oliver Steffensen. Først færdiggøres de sange, der dukkede op under arbejdet med bogen HELLIGDAGE, nemlig "Chicago Blues", "Lykkelig Undervejs" og "Din Himmel Så Blå", hvor Michael synger duet med hans egen hjemlige favorit, landets mest varmblodige sangerinde. Derpå tager holdet fat på de 12 øvrige nye sange, der har taget form i løbet af efteråret og vinteren.

Såvel tonen fra bogen som soloturnéerne vil præge lyden af den nye sangcyklus, og selv om det meste af materialet vil blive håndteret af hele orkestret, vil det akustiske, det intense og lidt indadvendte brænde igennem.

op

3.300 tilskuere oplevede Falch og Brødrene Laudrup i Kalvehave

Fredag den 4. august kom der fornemt besøg på Kalvehave Stadion på Sydsjælland: Michael og Brian Laudrup spillede sammen igen for første gang siden VM-kampen mod Brasilien. Nu stod de i spidsen for et Showstars-hold, der også talte prominente navne som de tidligere landsholdsstjerner John Faxe Jensen, Kim Vilfort, Lars Olsen, Klaus Berggren, Søren Busk, Henrik Jensen, Lars Høgh med mange flere. Med i truppen var også Kalvehaves egen spillende rocksanger, Michael Falch.

Det stjernespækkede showhold mødte Kalvehaves serie 5-hold forstærket med de bedste veteraner. Kampens dommer var den verdensberømte Kim Milton og i en del af kampen kunne man høre Jørn Møder kommenterer slagets gang...

 

 Showstars Fodbold

op

En akustisk efterårsaften
med Michael Falch og Pete Repete

Rocksangeren Michael Falch spillede i løbet af sommeren 2000 ved en række festivaler (bl.a. Midtfyn og Langeland) med sit rockorkester De Nye Nye Rejsende.   

Og i oktober-november 2000 kunne publikum igen opleve ham i det intime hjørne ved en stribe af de akustiske koncerter, der i de sidste par år har føjet endnu en side til billedet af den Michael Falch, vi har lært at kende gennem mere end to årtier i dansk rock og film.

Ved adskillige koncerter på den seneste soloturné i foråret 2000 blev publikum overrasket over gæsteoptræden af Falchens gamle makker fra MALURT, tangentspilleren Pete Repete, som i disse år nyder stor succes med Big Fat Snake. Også på efterårsturen 2000 var Pete Repete fast mand på scenen ved siden af Michael Falch.

Det er sangskriveren med hans elskede slidte Martin-guitarer, vi møder disse særlige aftener. Det er mennesket, skuespilleren og historiefortælleren, der både deler ud af sine skæve livsoplevelser og giver stærke, hudløse versioner af sine sange. Mange af dem var inkluderet på sidste års succesfulde opsamlingsalbum Mød Mig I Mørket med klassikere som "Superlove", "I et Land uden Høje Bjerge", "Den Eneste I Verden" eller "Sommer på Vej", der har vist sig at kunne få selv et siddende koncertpublikum op af stolene og levere fællessang, som var vi til stadionrockkoncert.

Med Pete Repete´s backing vil denne turné formentlig også trække på inspiration fra d´herrers samarbejde omkring film- og teatermusik til f.eks. Dan Turèll-filmene og sceneversionen af "Odysseen".

Michael Falch har også brugt det sidste års tid på at skrive sin debutbog, HELLIGDAGE, der udkom på Gyldendal i oktober. Sideløbende er han optaget af sangskrivning til sit kommende album hjemme på sin Crazy Horse Gård i det sydsjællandske, hvor han har slået rødder efter mange år som "jysk københavner" i storbyen. Turnéen efterår 2000 bød på nogle af de helt friske sange, der i skrivende stund endnu ikke er indspillet.

op

Michael Falch på Midtfyns Festivalen

Michael Falch optrådte sammen med De Nye Nye Rejsende på årets Midtfyns Festival d. 9. juli 2000 på Rock Scenen. Midtfyns Festivalens omtale af koncerten med Michael Falch lyder således: "Falchen er altid god for en iørefaldende sang. Uanset om han spiller med Malurt, med eget band eller er solo. Ja faktisk er det som om vekselvirkningen er med til at berige Michael Falch, så der hver gang han skifter bliver frigivet nye kræfter og ny inspiration. Denne gang kommer Michael Falch med De Nye Nye Rejsendede, som også bakkede op på den seneste Falch-plade".

Læs i øvrigt B.T.'s anmeldelse af koncerten

op

Blues Brothers Souvenirs Show med Falch som solist

Midtfyns Festivalen fulgte en mangeårig tradition og således afsluttede de odenseanske bluesbrødre åbningsdagen, onsdag den 5. juli.

I år optrådte Michael Falch som solist sammen med brødrene.

Se live-optagelsen fra Midtfyns Festival 2000 med Michael Falch og Blues Brothers Souvenirs Show - hit her...

For at opleve liveoptagelse skal du have Real Player installeret - hit den her.

op

Galla i Tivoli

Dn 28. april 2000 var Michael Falch blandt de kunstnere, der var indbudt på Plænen i Tivoli til at spille et par sange ved en Galla, der blev overværet af Dronningen. Blandt de øvrige medvirkende var Poul Krebs, Sanne, Søs Fenger og Anders Blichfeldt. 

op

AB-sangen Update er nu lanceret

"AB-sangen Update" nu færdigindspillet efter fire heftige studiedage med spillerkor i studiet. Den havde "premiere" 26. marts i Gladsaxe Idrætspark før kampen AB-Silkeborg. Sangen vil kun kunne købes i AB-regi fra medio april på cd-single med også alternative versioner (dance og instrumental).

Det nye Gladsaxe Stadion berettigede en ny-indspilning, der lydmæssigt bedre matcher de større forhold. Sangen er indspillet i marts 2000 og er en revideredet udgave af "AB-Sangen", oprindelig skrevet til klubben i 1994.

op

Sommertur 2000

MICHAEL FALCH & De NYE Nye Rejsende er ved at gøre sig klar til afgang ud på sommerens scener i følgende opstilling: Oliver Steffensen (guitar), Morten Bolvig (keyboard), Kasper Foss (trommer), John Poulsen (bas) og naturligvis Michael Falch. - Se koncertplanen ved at klikke her...

Det nye mandskab debuterer ved et lukket hygge-job for fodboldlandsholdet efter kampen mod Sverige i Parken den 26. april 2000 og Michael Falch & De NYE Nye Rejsende åbner ellers sommeren ved Sølund Festival den 8. juni 2000.

op

Steffen Brandt gæstede scenen i Silkeborg

Steffen Brandt dukkede op som gæst på scenen i Lunden i Silkeborg, den 10. marts 2000, og deltog i "Nye Tider", en lille monolog til ære for Michael Falch, "Lanternen", og så tog Falch og Brandt også lige "Duggede Ruder" blandt ekstranumrene. Ikke et øje var tørt...

op

TV2 Øst sendte program med Falch

TV2 Øst viste den 12. marts 2000 en halv times protrætprogram med bl.a. indslag om stenalderfund, Henrik Stangerup og Kalvehave. Falch medvirkede i programmet med selvvalgte indslag. Primært lokalhistorisk og litterært.

op

Company Film med på soloturné

Company Film har med fire-fem fotografer, her i blandt fotografen Peter Mors (tidl. trommeslager i Malurt) fulgt denne såkaldte SUPERLOVE-turné både på scenen, backstage og undervejs gennem landet. Turnéen sluttede i Portalen, Greve lørdag den 18. marts 2000.

op

Michael Falch - solo 2000

Med en selvkritik og en selvbevidsthed, der har været lige ihærdig, har Michael Falch formået at etablere sig som solist og samtidig være del af et band.

Michael Falch har gennem årene bevist, at han spænder bredt - ikke blot er han kendt som energisk rockmand - vi har også kunnet se ham i en hel del filmroller - senest som den usympatiske digter type i TV2´s "Karrusel".

I foråret 1998 og 2000 valgte Michael Falch at lægge bandet "på hylden" - for at sidde aldeles alene på scenen - kun flankeret af sin guitar, sine historier og sange.

Soloturene bragte Michael Falch stor succes og fulde huse.

Læs anmeldelse af Odense-koncerten i foråret 2000

op

Falchens dagbog On-line her på hjemmesiden

Efter afslutningen på sommerturnéen i 1999 begyndte Michael Falch i den forbindelse at føre en slags "On-line dagbog" her på hjemmesiden, mens han koncentrerede sig om sangskrivningen. Du kan læse dagbogen ved at klikke her!

Nyhedsarkiv

op

2 årtier med Falch

Superlove, Sommer på vej, I et land uden høje bjerge, Ud af mørket, Kærlighedens lysthus, Nye tider, De vildeste fugle og mange, mange flere…

I år har Michael Falch 20-års jubilæum. 20 år med dansk rock som blandt andet markeres med dette ultimative opsamlings-album med sange fra såvel Malurt-tiden som solo-karrieren. Ud over "best of" finder man på de to pladesider versioner, som aldrig tidligere har været udsendt &endash; blandt andet specielle live-versioner. På enkelte numre medvirker også andre kendte danske musikere som Steffen Brandt, Poul Krebs, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen.

Cd'en kom på gaden den 26. maj.

"Michael Falch kan gå ind i det næste årtusind i bevidstheden om, at tiden ikke løber fra den, der skaber sin egen tid, sit eget rum. Det har Falch gjort som få……Og mens døgnfluerne kommer og går, konjunkturerne svinger og smagsløgene skifter, kan Michael Falch finde styrke og bekræftelse i sine egne linjer om at "hjerter der banker, de går aldrig af mode…""

Torben Bille, Journalist i et citat fra booklet



Video: Se TV-reklamen for det nye album, klik her...

Apple QuickTime kan hentes her

op

Ny liveversion af "Sommer På Vej"

Lyt til godbid af den nye live-/promotionsingle "Sommer På Vej" som MP3 eller QuickTime 

MP3-afspiller kan hentes her
Apple QuickTime kan hentes her

Der er tale om en speciel version af "Sommer På Vej". Ikke den originale fra Falchens første solo-album, heller ikke versionen fra malurt: "Live Længe Leve", men en Malurt-version fra Langelands Festival 1993.

op

Sommerkoncerter 99

Planen for MIchael Falchs sommerkoncerter er nu offentliggjort - se under Koncerter

op

Nyt opsamlingsalbum den 26. maj
Det store autoriserede opsamlingsalbum - Michael Falch: Mød Mig I Mørket - udsendes den 26. maj og er et dobbeltalbum, hvor cd 1 udgøres af alle de mest elskede sange fra "Superlove" til "Det Ender Med En Blues", og hvor cd 2 rummer alskens blandet guf: Aldrig udsendte Malurt-numre, ikke udgivne solo-sange, ting, der aldrig har været på et Malurt- eller Falch-album før, samt en lille super-specialitet: En af Michaels sange i akustisk tenor-udgave med Steffen Brandt, Poul Krebs og Michael Falch. Desuden indeholder cd 2 live-versioner, der ikke før er udsendt samt nogle af de sange, Michael gerne selv har villet fremhæve i sin sangskrivning 1980-1999.

  

op

Michael Falch på Danmarkstur - solo 99
I februar og marts 99 drog Michael Falch afsted landet rundt - denne gang solo...

- En aften med Michael Falch var krydret med anekdoter fra et turbulent liv som energi-bundt i rocken, sangskriver, skribent og lejlighedsvis skuespiller. Alene på scenen med sin akustiske guitar byder Falch'en på intime versioner af sine sange, fra den tidligste Malurt-tid til den seneste soloudgivelse "Nye Rejsende".


op

Vilde Fugle på vingerne
Michael Falch og hans nye rejsende turnerede i efteråret 1998 rundt i hele landet. I Uffe C. Forsbergs artikel kan du opleve hvad der skete på en del af turen...

Se artiklen Vilde Fugle på vingerne her...


falch-foto


op

Falchs 10 nye spændende kapitler

Læs om 1998 albummet "Nye Rejsende" her...


op

"Det Ender Med En Blues"
Læs om det første singleudspil fra "Nye Rejsende" her...
Lyt til godbid af singlen som MP3 eller QuickTime

MP3-afspiller kan hentes her
Apple QuickTime kan hentes her


Copyright © Falch & Stjernekasterne. Oplysninger kan frit citeres - med kildeangivelse · Redaktion og layout: Stjernekasterne. Booking: Skandinavian.