|
2007:
Ny Falcheunge på scenen
Falch hottest ved Danish Music Awards
Med Falch & Boat Man Love på krydstogt
En hund efter hæder og ære
Slægt skal følge...
Flere nomineringer til Michael Falch
30 års jubilæum: Peter Brander
Falch taler ved Danske Kirkedage
2006:
Hilsen fra Michael Falch
Falch i Café Hacks julekoncert 10. dec.
Sannes Greatest album med Falch-tekster
"Ud af Mørket" nu i 2. oplag
Falchen på farten igen
Falch-biografi allerede bestseller
"Ud af Mørket" - Torben Billes bog
om Michael Falch
Falch & Boat Man Love på
Skanderborg Festival '06
Falch fortsætter rejsen med
Boat Man Love næste sommer
Boat Man Love på egen hånd
ShowStars i Holbæk 18. august &
EKSTRAKONCERT PÅ SJÆLLAND
Falch over Langeland
Falch i højeste gear
17.000 i TIVOLI til Falch
Støttekoncert i Vega 16. august
Hår som Falchs...
Efteråret '06 Solo
TV & radio Live - juni/juli 06
Michael Falch nr. 5 på månedshitlisten
Koncertanmeldelse, Train i Århus
Genfødt for anden gang i år - LIVE
Michael Falch atter elektrisk
Michael Falch topper hitlisten
Fantastiske anmeldelser af nyt album
Seneste album "falder du nu"
2004/05:
Tilbage i showbizz
Postkort fra livet
Det nye album
I studiet igen
Malurt på hitlisten
T-shirt & festskift
Superlove - Greatest
Falch - ind under jul
"Sommerens Hjerte"
- ShowStars-sangen
Falch solo på
festivaler 2005
Malurt gik igen
i september
Boysen er tilbage
Hjemveje som billigbog
Støtte til Asien og ny ShowStars sang
"Ud af Mørket" for Unicef og prinsessen
Michael Falch - rejsen fortsætter
Belli og Falch
Koncerter 2005
Hilsen fra Falch - ind i 2005
Falchs egen "I Danmark er jeg født"
"Sommerens hjerte" indspilles
Malurt 25 år
2003:
Status - sommer 2003
ShowStars, 13. juni
Skråen, Aalborg 4. sept. 2003
Falch i Stege Bio 25.4
Falch-foredrag foråret 2003
Live indstillet til tre priser
Ny film: "En Vild Familie"
Genudsendelse af Rejseholdet
"Hjemveje" som paperback
Bare De Synger Om Århus, ikk'å
EMMY til Rejseholdet
"Hjemveje" hitter i salget
ShowStarS - sommeren 2002
Hjemveje - ny bog
Anmeldelser af bogen Hjemveje
Hjemveje - Live - nyt album
Anmeldelser af Hjemveje - Live
Dobbeltugivelse 21. marts
2002:
De sidste aftener - lykkelig undervejs
Lykkelig Undervejs - Live
Ny dagbog
Nyt album på gaden
Anmeldelser af Lykkelig Undervejs
Falch medvirker i "Rejseholdet"
"Helligdage" som paperback
Anmeldelser af "Helligdage"
2001:
Falchen special guest hos blues Brothers
Falchs føljeton i Ekstra-Bladet
ShowStarS på Samsø
Falch i studiet
2000
Til fodbold med Falch og Brødrene Laudrup
Falch Solo / Efterår 2000"
Live: Falch som gæstesolist
Galla i Tivoli
AB-sangen Update klar
Klar til sommertur 2000
Steffen Brandt gæst i Silkeborg
Falch i TV2 Øst
Company Film med på soloturné
Falch Solo forår
Falchens
Dagbog
1999:
2 årtier med Falch
Sommer På Vej
- Ny single
Sommer-
koncerter 99
Nyt album
26. maj
Danmarkstur
- solo 99
1998:
Vilde fugle
på vingerne
10 nye kapitler
De nye sange
Lyt udspil
Det Ender Med En Blues
|
Mathilde Falch, Magleby Kirke. Foto: Claus Christensen.
NY FALCHEUNGE PÅ SCENEN
Der ventede publikum en gedigen overraskelse ved solokoncerten med Michael
Falch den 13. februar i den mere end udsolgte Magleby Kirke på Møn. Sidst
Falch optrådte på Møn gæstede hans ældste datter, Anna, ham på scenen, men
hun er nu på "barselsorlov" i København, hvor hun bor. Den ledige plads i
angrebet blev
forleden på værdigste vis overtaget af Falchens yngste datter, den nu
17-årige Mathilde, som sang duet med sin far på et helt nyskrevet nummer for
så selv at tage leadvokalen på en af sin fars ældre sange. Det var hendes
debut ved sin fars side og trods hans bekymrede blik på fotoet, gik det
bragende godt for den unge dame. Mathilde har lovet, at hun i hvert fald vil
dukke op igen som gæst ved Falch-koncerten 15. marts i Trommen, Hørsholm.
Michael Falch og Mathilde, Magleby Kirke. Foto: Claus Christensen.
FALCH HOTTEST TIL DANISH MUSIC AWARDS
DR satte i februar gang i en afstemning på deres hjemmeside. Falch blev stemt ind som den hotteste af de nominerede til DMA på www.dr.dk/DMA
MED FALCH & BOAT MAN LOVE PÅ KRYDSTOGT
Under titlen RockCruises tilbyder DFDS Seaways igen i år sine passagerer en lang række attraktive intimkoncerter med nogle af Danmarks allerbedste musikere og bands.
Med navne såsom Nik & Jay, Lars H.U.G., Saybia og Michael Falch med Boat Man Love, der alle kommer til at optræde om bord på Oslobåden i løbet af 2007, når skibets underholdningsprogram nye højder.
Koncerterne er et resultat af et tæt samarbejde mellem DFDS Seaways og ROSA.
Med det stjernespækkede musikprogram når DFDS Seaways nye højder i bestræbelserne på at "flytte kulturen fra land til vand" ved at opgradere underholdningen om bord på sine skibe mellem København og Oslo.
Mange af de musikere, der optræder på Oslobåden, har spillet ved koncerter med titusinder af mennesker. Oslobådens Club Heaven 11 rummer blot 180 pladser! De intime rammer skaber en helt unik nærhed mellem band og publikum - en nærhed, som flere af de kunstnere, der tidligere har optrådt om bord på Oslobåden, har fremhævet som en særlig positiv oplevelse.
-Prisen for et RockCruise inkl. koncert starter ved 448,- kr.
EN HUND EFTER HÆDER OG ÆRE
Michael Falch & Jacob Binzer - Forgyldte.
Ved musikkritikernes prisuddeling den 3. februar faldt der ingen Steppeulve af til Michael Falch, som for ”falder du nu” ellers var nomineret både som årets tekstforfatter, årets album og ved Jacob Binzer som årets producer. Peter Sommer løb med tekstforfatter-prisen,
Michael Simpson med årets album og producer-prisen gik til Troo. L.S. & Rune Rask. I det yderst ungdommelige selskab i Vega på Vesterbro kunne Michael Falch dog nok finde trøst i overhovedet at være udvalgt blandt de kun fem nominerede i hver kategori.
Falch fortæller: ”I situationen stod jeg da lige med en lille, fæl følelse af nederlag til Polen, selv jeg udmærket er klar over, at det er ærefuldt overhovedet at være med i den lille pulje af navne, når der er 50 andre, der også havde fortjent at være nomineret, men som ikke havde fundet nåde for kritikernes hårde hundeøjne.
Jeg mener også at have lært, at det egentlig er et tegn på åndelig umodenhed at gå vældigt op i andres anerkendelse, men jeg er vist stadig ikke nået så langt igen i min udvikling på det felt - især ville jeg gerne have haft fingre i den tekstforfatter-pris - hæ.
Ja, jeg har jo ikke skrevet ”King Baby” uden at have baggrund for det (”Jeg er en hund efter hæder og ære”, red.). Bagefter kom jeg så til at tænke lidt over, hvor jeg egentlig var henne på den danske rockscene for fem år siden! Det hjalp, og så kunne jeg sluge min kamel og erkende, at det vist egentlig går ret godt på mere end flere måder!
Se ”King Baby”-klip.
SLÆGT SKAL FØLGE...
Far og datter, fotograferet under ophold i Assisi i Italien, september 2006. Fotograferet af Stig Holsting.
Ikke mindst for koncertgæster under Michael Falchs akustiske efterårsturné, hvor han flere steder fik besøg på scenen af sin ældste, 21-årige højgravide og syngende datter, Anna, vil det sikkert være sjovt at få denne nyhed: Den 16. januar fødte Anna i København en velskabt dreng. Både moderen, sønnen og hans far har det skønt, og Morfar rapporteres at være højt oppe på dette "miracle drug" og absolut ude af stand til at få et kronisk undrende, lykkeligt smil til at falde lidt ned. Som han skriver i én af sine bøger: Livet vedbliver på forbløffende vis at give muligheder for at debutere i nye roller og erfaringer!
Kort før hun fødte, var Anna i studiet med sin far for at indsynge "Det haver så nyligen regnet" som duet til et hyldest-album til en kulturpersonlighed, hvis navn afsløres senere på året. De to Falch´ere indgår på indspilningen noget af et cross over-samarbejde, nemlig med den internationalit anerkendte jazz-pianist, Carsten Dahl.
FLERE NOMINERINGER TIL MICHAEL FALCH
Michael Falch ved DR´s afsløringen af de nominerede i det nye DR i Ørestaden, 15. januar 2007. Foto: Hans Helsner © DR
FALCH NOMINERET VED DMA
Først offentliggjordes nomineringerne af Michael Falch og hans album "Falder du nu" til musikkritikernes pris, Steppeulven, og nu annonceres det så, at hr. Falch også er nomineret ved Danish Music Awards - i kategorien Årets Danske Rock Udgivelse.
Det er 13 år siden, at Michael Falch sidst var nomineret ved dette show, med Malurt-albummet "Ghetto", og rocksangeren, der af filmens verden blev belønnet med en Bodil-statuette for bedste mandlige hovedrolle for sin præstation i Dan Turèll-filmatiseringen, "Mord i Mørket", har endnu til gode at hjemføre en Grammy-statuette for sine sange på sin hjemmebane i musikken. Dog modtag han prisen som Årets Tekstforfatter ved musikbranchens prisfest i 1983, før etableringen af Danish Music Awards.
DMA afholdes den 3. marts i KB-hallen, hvorfra der transmitteres på DR1 kl. 20.
Se mere på www.dr.dk/DMA
STEPPEULVE OVER KALVEHAVE MARK
”FALDER DU NU”, Michael Falchs comebackalbum, er blevet nomineret i ikke mindre end tre kategorier til de danske musikkritikeres pris, Årets Steppeulv 2007.
Prisuddelingen finder sted lørdag den 3. februar 2007 kl. 20 i Lille VEGA, København.
Billetter til prisfesten i Store VEGA udbydes via Billetlugen.dk.
Årets album:
Michael Falch: Falder du nu?
Moi Caprice: The Art of Kissing Properly
Mikael Simpson: Stille og uroligt
Trentemøller: The Last Resort
Under Byen: Samme stof som stof
Årets tekstforfatter:
Michael Falch
Johnson
Kim Larsen
Henriette Sennenvaldt (Under Byen)
Peter Sommer
Årets producer(e):
Henrik Balling (Peter Sommer, Marie Key Band, Sidste Ambulance)
Jacob Binzer (Michael Falch)
Moi Caprice
Anders Trentemøller
Troo.L.S. & Rune Rask
I Berlingske Tidende udnævner Thomas Søie Hansen "falder du nu" til "årets helt store overraskelse" og placerer den som én af ti bedste danske albums fra 06 med ordene:
"Michael Falchs bedste sange i karrieren (Malurt medregnet). Tillige hans første rigtige rockplade skruet sammen af 110 procent sjæl, nerve, inderlighed og brusende blod."
I sin omtale af årets albums i Politiken taler Erik Jensen om "Michael Falchs fornemme comeback med karrierens måske bedste plade, ’Falder du nu’. En lille gigant i et småslattent år."
I DR´s P4 havde Søren Rebbe og Kurt Bogø et par dage inde i det nye år sat sig for at kåre de bedste albums fra 06. Fem danske blev bragt til torvs, i blandt dem "falder du nu". Én af mærkesangene fra dette album, "Min Historie", blev omtalt som "årets stærkeste sang".
Og mens der således falder hæder og ære af til "falder du nu", er albummet netop gået guld.
30 ÅRS JUBILÆUM: PETER BRANDER M/ SPECIAL GUESTS
Fredag den 26. januar kl. 21 i Amager Bio
Da Michael Falch skulle lave sin første demo helt tilbage i 1977, med sit unge orkester, der endnu ikke havde skiftet navn fra Ravage til Malurt, skete det i Ryesgade på Nørrebro. Her lå et beskedent 4-spors studie, Rock Tape Studio, som Aalborg-guitaristen Peter Brander havde etableret. Her indspilledes fire sange, bl.a. den senere klassiker "Superlove" i en meget tidlig version med titlen "Åh, Irma".
Siden mødtes Brander og Falch i musikmiljøet, hvor Falch begejstret fulgte Peter Brander, som var guitarist i det Eagles- og Poco-inspirerede band Allerød Drengekor, der trods navnet var et countryrock-ensemble med base i Vognhjulet på Nørrebro.
I 1989 tiltrådte Peter Brander som lydmand for Falch på "Håbets Hotel"-turnéen, og som sådan har Brander og Falch samarbejdet lige siden ved mere end tusind koncerter. Det er også blevet til et væld af Falch- og Malurt-indspilninger i Branders studie på Amager, Media Sound. Nu fejrer Brander 30-års jubilæum som studieejer og udgiver et nyt album, "Living on the Road", ved samme lejlighed med eget materiale (og en tekst af Falch), og Amager Bio fejrer dette med en galla med Peter Brander i centrum foran en hel stribe af Branders venner i musikken. Michael Falch vil naturligvis dukke op ved Branders side denne aften, der vil demonstrere, hvor eminent en guitarist og sanger, Brander også er. Han er vel et af de mest afholdte mennesker i det danske rockmiljø. Blandt andre medvirkende vil være Twiinsmission (med John og Kurt Poulsen fra Falchs gamle band, De Nye Rejsende), Nikolaj Christensen, Amar Kix, The North, Jan Nielsen og Pete Repete.
En af Danmarks ypperste guitarister og en af musikbranchens hårdest arbejdende personligheder -igennem de seneste 30 år - er personificeret ved én og samme person.
Peter Brander har været og er stadig den uundværlige lyd-kreateur for et utal af danske rock- og popikoner - både som producer i studiet - som lydmand ved utallige koncerter - eller som guitarist og korsanger på plader eller live.
Peter Brander har sat sit umiskendelige fingeraftryk på snesevis af de mest kendte danske rockklassikere.
Denne aften er i samme omgang jubilæum for Peter´s studie: Media Sound!
Forsalg: BilletNet.
FALCH INVITERET SOM TALER VED DANSKE KIRKEDAGE
I dagene 17--20. maj afholdes i Haderslev "Danske Kirkedage", det store inspirerende mødested for alle grene af kristent engagerede og søgende sjæle. Som én af hovedtalerne i år har man inviteret Michael Falch til at give sine vinkler ord ud fra de personlige livserfaringer, der har ført ham frem til albummet "Falder du nu", som arrangørerne betegner som "et hudløst vidnesbyrd om en mand i stor sjælelig bevægelse". Selv om arrangementet ligger i en periode, hvor Michael Falch ellers har skruet op for det heftige rockblus med sit nye orkester, Boat Man Love, har han ønsket at tage imod denne tillidsfulde invitation og slutte sit indlæg af et par akustiske sange.
Læs mere på www.danskekirkedage.dk
FALCH I CAFÉ HACKS STORE JULEKONCERT PÅ DR P4
Efter 76 koncerter i løbet af 06, såvel solo som med hans nye orkester, Boat Man Love, sluttede Michael Falch sit "falder du nu"-år af i Christianskirken i København. Her medvirkede han med to sange live i Café Hack's store Julekoncert, der blev sendt i radioens P4 10. dec. 2006 - og genudsendt juleaftensdag.
SANNES GREATEST ALBUM MED FALCH-TEKSTER
Til sit nye greatest-album "Hits", har Sanne Salomonsen valgt at inkludere to af de sange, hun har skrevet med Michael Falch som tekstforfatter. Det drejer sig om"Ned ad Natten" og "Den Øde Ø", tekster som Michael skrev til Sannes album "Ingen Engel" tilbage i 1987. Alle dette albums tekster var forfattet af Michael Falch.
GYLDENDAL UDSENDER TORBEN BILLES BOG OM MICHAEL FALCH, "UD AF MØRKET", I 2. OPLAG
Et utroligt og yderst arbejdsomt år for Falch nærmer sig sin afslutning med artisten selv stadig i rotation ude på scenerne på solo-turné. Turnéen slutter i Frederikshavn den 24. november, og Michael Falch kan se tilbage på en højst succesfyldt tilbagevenden til rockscenen, efter et rost og banebrydende nyt album, som mange regner blandt topkandidaterne til titlen som årets album, efter en heftig sommerturné med hans nye elektriske orkester, Boat Man Love, efter en 50 års fødselsdag og den digre bogudgivelse, "Ud af Mørket", den enestående biografi af Torben Bille, der sætter nye standarder for dansk rockbøger.
Falchen har meldt sin ankomst ved årets bogmesse i Forum søndag den 19. november, hvor han i to omgange deltager i en scenesamtale med Torben Bille og Lars Daneskov kl. 11.40 (Gyldendals Tranescene) og kl. 17 (Bogcaféen).
Han medvirker desuden i en særlig udgave af Café Haack på DR P4 op mod jul med live-sange.
Næste etape bliver en ny soloturné, der åbner den 11. februar 07 og varer til slutningen af april, hvor Michael Falch atter samler Boat Man Love og stævner ud i festivalernes rocksommer.
Læs også: FALCH-BIOGRAFI ALLEREDE BESTSELLER
FALCHEN PÅ FARTEN IGEN
Mens Torben Billes bestseller, ”Ud af Mørket”, bogen om rocktrubadouren fra Kalvehave og hans sammensatte liv, nu har nået andenpladsen på boghandlernes hitliste, drager Michael Falch igen på landevejen. Der er turnéstart i Skive Theater torsdag den 12. oktober, og fredag den 13. oktober rammer han en regional hjemmebane i Næstved Kulturcenter. Der meldes på forhånd om flere udsolgte huse på turen, der også vil sende Falchen i fængsel - nemlig i Nyborg Statsfængsel, hvor han lader porten lukke sig bag sig for at give en koncert for de indsatte - i velgørenhedsøjemed som et særligt bidrag til Spil Dansk-dagen den 26. oktober.
Efter sommerens brag på ikke mindre end 27 festivaler med hans nye rockorkester, Boat Man Love, hvor en tændt, elektrisk Falch høstede flere seks-stjernede anmeldelser, bliver det nu sangeren, skuespilleren og forfatteren i det intime hjørne, vi møder på denne akustiske solo-turné. Alene på scenen med de intense mærkesange fra flere årtiers rockliv - ”Mød Mig I Mørket”, ”I et Land uden høje Bjerge”, og ”Den Eneste i Verden” - samt en perlerække af de nye, hudløse sange som ”Under”, ”Min Historie”, ”Din Barndoms blå Tatovering” og ”Kalvehave Mark” der har fået en enig anmelderskare til at kalde Falchens comeback-album, ”falder du nu”, for et mesterstykke og en milepæl, der bejler til titlen som årets bedste danske rockalbum.
Update: Se fotos af Espen Suell fra Michael Falch - solo - efterår 2006
FALCH-BIOGRAFI ALLEREDE BESTSELLER
Torben Billes nye bog om Falch, 'Ud af mørket', er kommet rigtig godt fra start. Den ryger direkte ind på andenpladsen på listen for Gads boglader.
Torben Billes biografi er bygget op i bedste udviklingsroman-stil, og som en rockens Lykke-Per udfoldes Falchs liv. Fra den omtumlede barndom, hvor Michael Falch selv og hans to søskende skildrer det både kærlige og kaotiske barndomshjem med alle dets spøgelser, gennem Falchens vilde politiske ungdom, hvor Torben Bille skildrer gennem masser af samtaler med Falch selv og en lang række øjenvidner som Steffen Brandt, Poul Krebs, Peter Viskinde, Ole Michelsen, Mads Mikkelsen, Søren Kragh-Jacobsen, Michael Laudrup, barndomsvennen Nils Gunder Hansen, kammeraten fra behandlingen John Kastrup og mange andre - fra album til album, fra succes til succes, fra eufori til stress, fra fest til druk, helt frem til hovedpersonens alkoholisrede kollaps i Kalvehave og vejen ud af mørket via en Minnesotabehandling, der skildres indgående frem mod Falchs comeback-album fra i år, "falder du nu", der af de fleste regnes for hans karrieres stærkeste og ses som én af topkanditaterne til titlen som årets album.
Læs også:
Gaffas anmeldelse af "Ud af Mørket"
Kristelig Dagblads anmeldelse af "Ud af Mørket"
UD AF MØRKET" - NR. 3 PÅ BESTSELLERLISTEN FOR BIOGRAFIERINDRINGER
Ud af mørket er beretningen om Michael Falchs ned- og opture. Efter at hav været et af 80´ernes største rockikoner fik han en overdosis af showbiz og alkohol, der slog ham helt ud. Både kunstnerisk og bogstaveligt, en succeshistorie. - Læs mere herunder
UD AF MØRKET" - TORBEN BILLES BOG OM MICHAEL FALCH UDE 14. SEPTEMBER
”Ud af mørket” er beretningen om Michael Falchs ned- og opture. Efter at have været et af 80'ernes største rockikoner fik han en overdosis af showbiz og alkohol, der slog ham helt ud. Både kunstnerisk og bogstaveligt. Stress og angst gik hånd i hånd i det, der udadtil lignede en succeshistorie. Torben Bille, der har fulgt Falch siden de tidligste dage i Malurt, har baseret sin bog på registreringer fra første parket og interviews jævnligt gennem mere end 25 år med hovedpersonen selv. Dertil har han føjet nærgående samtaler med Falchs to søskende Dorte og Jan Falch, hans barndomsvenner Nils Gunder Hansen og Christian Arendt, musikerkolleger som Poul Krebs, Steffen Brandt, Peter Viskinde, Sebastian og Jacob Binzer, behandlingskammerater, mediefolk, forlæggere og pladeselskabsfolk, filmfolk som Mads Mikkelsen, Søren Kragh-Jacobsen og Ole Michelsen, ligesom fodboldfolket er repræsenteret ved Michael Laudrup.
Torben Bille fortæller om Falchs omflakkende opvækst i den danske provins som barn af misbrugere, om hans gennembrud som rebelsk rockrod og Bodil-belønnet skuespiller, og om Falchs menneskelige sammenbrud og genfødsel som et menneske, der har valgt en konsekvent ædru livsstil. Det er ikke mindst en bog om musikkens nødvendighed, men først og sidst er ”Ud af mørket” historien om, hvad det koster, og hvad det giver, at holde fast i retten til at blive voksen og lære af sine erfaringer i en branche, hvor ungdom og letsind ellers er Gud.
Bogens forfatter Torben Bille har skrevet om rock og det, der ligner i mere end 30 år. Han har skrevet og været medredaktør på publikationer som det navnkundige musiktidsskrift MM, Politiken, Ekstra Bladet Søndag, Det fri Aktuelt og har været musikchef på P3, nyhedschef på Dagbladet Information samt ledende redaktionschef på Polfoto. Han er desuden hovedredaktør af Politikens Dansk Rock Leksikon samt medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi.
Læs også: "Ud af Mørket" nu i 2. oplag
Klik her for yderligere information om Torben Bille
- Tjek også portrætartikel i Journalisten
Køb "Ud af mørket".
FALCH & BOAT MAN LOVE PÅ SKANDERBORG FESTIVAL 2006
Århus Stiftstidende:
FALCHENS FLOTTE LANDING (seks hjerter ud af seks)
Med sværvægtsmatrosserne fra Boat Man Love gav Michael Falch en forrygende koncert efter 15 års fravær
... Allerede da bandet, Michael Falch (sang og guitar), Søren Koch (guitar og mundharpe), Johan Leigellett (trommer) og Inside The Whale-brødrene Lars og Troels Skærbæk (på henholdsvis guitar og bas) kom på scenen i Rytme Hans var der en stemning af, at her ville blive godt. Det strålede ud af alle mand og i særlig grad ud fra Michael Falch, at der var noget, der skulle bevises.
Og efter goddav og en-to-tre gik "Mød Mig I Mørket" i gang. Et gammel Malurt-nummer, som Falch og følge har pudset af og piftet op, så det nu sejgynger. Undskyld udtrykket - men hold kæft, hvor det band spiller godt - tæt, sejt og indforstået, så alle altid ved, hvad de andre laver. Og samtidigt så tilpas løst, at der også er plads til små indfald.
Straks efter denne kickstart gave Falch det første af de nye numre, som han har gjort comeback med på cd'en "Falder Du Nu" Vi fik først "Magnoliepigen" - en sang om hende, der ikke længere danser. Det gør Falch så til gengæld - guitaren fik en kinddans, mens bandet skummede af spillelyst og -vilje. Nummeret sluttede med, at de tre på guitar og bassen dannede ring om trommeslageren, og sangen blev kørt op i tempo, der lige før eksplosionspunktet slog over i endnu en Malurt-klassiker "Lev Stærkt".
- Den er fra midten af 1700-tallet, sagde Falch, da bifaldet havde lagt sig efter nummeret.
Rytme Hans var tætpakket, og selv om det var småt med arm- og benplads blev der vugget, danset og klappet...
Læs hele anmeldelsen
Jyllands-Posten:
- Af UFFE CHRISTENSEN
Sammen med Boat Man Love skabte en vital og tændt Michael Falch søndag eftermiddag magi i luften under verdens mindste orange scene på på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.
Michael Falch er aldrig oplevet bedre og mere klar end nu, mener Morgenavisen Jyllands-Postens anmelder. Foto: Morten Flarup
Rytmehans: MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE
Søndag eftermiddag
Manden, der i lidt for mange år har været på flugt fra sig selv og i hidsigt håndgemæng med sine indre dæmoner, er vendt hjem til sit selv ud fra en devise om, at selv de vildeste fugle før eller siden vender hjem.
Det virker - med tanke på hans lange karriere - naturstridigt at hævde, at han aldrig er oplevet bedre og mere klar end nu, men efter at have hørt Michael Falch og Boat Man Love et par gange i løbet af denne sommer, er der nu noget om det...
Falch sprudler på scenen af selvtillid og en energi, man næppe troede, at han kunne genfinde.
Et lille mirakel er det.
Genfødt. Stærk. Blottet for indadvendt livslede. Fremad ! Fremad! Malurt-gadedrengen er back in business, men med en tydelig modenhed og erfaring, der anbringer ham et helt andet sted end dengang.
Falch lagde ud med den forstandige "Mød mig i mørket", og det er jo hvad det handler om. Har man først mødt et medmenneske i mørket, så tåler en efterfølgende virkelighed dagens lys. Der er altid en sommer på vej, og i den livets sommer virker Falchen nu ganske forankret i.
Når Falch er på scenen står han selvsagt overfor et publikumskrav om at spille sine klassikere. Det gør han, men - i modsætning til f.eks. Gnags forleden - er han nået et punkt, hvor han også spiller helt nye sange. Det vidner om selvtillid og overskud og en sund insisteren på, at du står overfor en kunstner, der ikke har tænkt sig at stagnere lige med det første.
Hele fire sange blev det til fra forårets album "Falder du nu": "Magnoliepigen", "Over Vesterbros Torv", den monumentale "Min Historie" og ikke mindst den raspende rå "King Baby".
At tage de sange med på sætlisten, det er et sundhedstegn uden lige. Og jo, jo: Vi fik også øst af klassiker-kataloget. Naturligvis også hans evigtgyldige pendent til Springsteens "Born To Run", der jo i det Falch'ske univers hedder "De Vildeste Fugle".
En modig mand, der stod deroppe og gav sig selv 100 pct. En mand, der har været igennem nogle indre opgør, der ville tage pusten fra de fleste. Modig, fordi han som menneske og musiker er så ærlig og troværdig. Hudløs. Men for pokker: Fit for fight. Mod hvad som helst.
Og så må jeg vel til det: Et noget nær kætterisk postulat, når man betænker, hvor væsentlig en rolle Malurt i sin tid spillede.
Men rolig nu...
Malurt skal ikke forklejnes, men i brødrene Troels og Lars Skjærbæk (hhv. bas og guitar), trommeslageren Johan Lei Gellett og guitaristen Søren Koch (tilsammen Boat Man Love) har Michael Falch fundet sit til dato bedste backingband.
Rystende kompetent og grænseløst loyalt mod Mesteren, som igen er kommet på omgangshøjde med sine største sange. Og det så meget, at han har magt og overskud til at skrive nye.
En stor, stor eftermiddag i selskab med Michael Falch og hans Boat Man Love.
Ja, som min engagerede sidekvinde begejstret råbte under sin orange paraply gennem den massive regn, der - da Falch sang "Sommer på vej" fik koret til at tilføje noget, der lød som et "Gu' er der ej...":
"Falchtastisk".
Og det havde hun ganske ret i. Havde hun.
Min sidekvinde under verdens mindste orange scene.
Den søndag på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.
FALCH FORTSÆTTER REJSEN MED BOAT MAN LOVE NÆSTE SOMMER
Midt under det nybrydende samarbejde mellem Michael Falch og heftigt rockende Boat Man Love på den 27 shows lange sommerturné har parterne vurderet det som så gensidigt ekstremt tilfredsstillende og så lovende, at de forlænger eventyrrejsen med hinanden. Når sommerturen slutter ultimo august, vil de søge hvert til sit - Falch på soloturnéer efterår 06 og vinter 07, og Boat Man Love på egen tour og formentlig videre i eget pladeprojekt - men Falch & Bådsmændene har nu besluttet, at de finder hinanden hen på foråret 07 og atter drager med sommeren ud i landet.
Sommeren 07 bliver således også med Falch & Boat Man Love som mulighed på festivalplakaterne.
BOAT MAN LOVE PÅ EGEN HÅND
Boat Man Love, som har været backingband for Michael Falch hele sommeren, spiller 6 koncerter på egen hånd i september. Bandet spiller sange fra albummet " A thousand dreams behind" + nye sange som bliver indspillet senere på efteråret.. Her kan de opleves:
14/9 Randers, Von Hatten
15/9 Haderslev, Månen
16/9 Lyngby, Templet
21/9 Århus, musikcafeen
22/9 Odense, TBA
23/9 København, musikcafeen
SHOWSTARS I HOLBÆK 18. AUGUST + EKSTRAKONCERT PÅ SJÆLLAND
Fredag den 18. august 2006 fra kl. 17 finder årets eneste ShowStars-event sted. Det bliver Holbæk Stadion, der lægger scene og græstæppe til den særegne kobling med mellem rock, show og topfodbold, som Michael Falch for seks år siden var initiativtager til i samarbejde med den eks-professionelle, Tommy Christensen, og de to brødre Laudrup. Michael Laudrup står for udtagelsen af spillere til truppen og showet med bold, mens Falch står for spillet uden bold i de varierende rockshows på scenen før showkampen. Falch er også bindeled til de af truppens medlemmer, der ikke har baggrund i topfodbold - folkene fra den såkaldte "A-kæde", der ud over Falch selv tæller navne som Mads Mikkelsen, Poul Krebs og D.A.D.´s Jacob Binzer. B-kæden består af Flemming Povlsen, Brian Laudrup, Erik Rasmussen og Michael Laudrup!
Falch vil også finde ind til sin gamle plads på grønsværen som forreste mand, hvor han igen skal prøve at undgå i at løbe artistisk i vejen for det øvrige ShowStars´ angreb, efter at en alvorlig kors- og ledbåndsskade satte ham ud af det spil sidste år. Eksperten Eilif Larsen fra Gildhøjklinikken i Brøndby har netop meldt ham klar til at genoptage "fodboldkarrieren".
EKSTRAKONCERT PÅ SJÆLLAND
Ved ShowStars-arrangementet på Holbæk Stadion fredag den 18. august vil Michael Falch & Boat Man Love give en hel koncert før showkampen. Der bliver således mulighed for at opleve ensemblet på Sjælland, hvis man ikke nåede dem i Tivoli, eller hvis man bare må have mere af deres elektrisk forstærkede rock.
Falch og bådsmændene går på scenen kl. 17 og slutter en god time senere deres optræden af med en version af "Sommerens Hjerte", som Falch skrev til Red Barnet og ShowStars sidste år - og der kan forventes gæsteoptræden af Peter Schmeichel på trommer, Poul Krebs på vokal, Amin Jensen på mundharpe, Lars Høgh på bas, mens David Owe skal prøve kræfter med Mads Mikkelsens rap-stykke, idet sidstnævnte er ude i verden på Bond-mission. Showkampen fløjtes i gang kl. 18.30.
Læs mere om ShowStars her.
FALCH OVER LANGELAND
Thomas Treo har gennem en årrække tugtet Michael Falch med aldrig svigtende isnende afvisning i Ekstra Bladet. Årets nye album, "Falder Du Nu" varslede tøvejr, og i fredags viste den forkætrede musikskribent så et overraskende mandsmod, da han lod isen smelte, muren vælte og slugte giraffen og tog hatten af for Falch & Boat Man Love efter sin oplevelse af ensemblet på Langelandsfestivalens store scene:
"NYT BAND FIK MICHAEL FALCH TIL AT LETTE OVER LANGELAND"
Michael Falch - veteranen rystede klapstolenes højborg med overrumplende tordenrock.
Michael Falch fylder 50 til september, og så er det jo ved at være tiden, hvor man skal beslutte sig for, om man bare bevidstløst vil fortsætte i samme flade fuge eller måske opsøge nye græsgange i karrierens efterår.
Noget kunne bestemt tyde på, at Falch heldigvis har valgt det sidste, og flere af sangene fra selvransagende "Falder Du Nu" eksploderede som klyngebomber foran hovedscenens opbud af plastikhamre, girafmaskotter og barnevogne.
I sandhed et spraglet optrin, der dog ikke forhindrede Falch i at flakke indædt gennem nye og gamle sange med uvurderlig assistance af kvartetten Boat Man Love, hvis ungersvende tog fat om den gamle, så man faktisk kunne blive i tvivl om, hvem der bestemte.
Kant og konsekvens
Knøsene eksekverede repertoiret med kant, konsekvens og kaskader af entusiasme, og i radikalt omarrangerede udgaver lyste "Mød Mig I Mørket", mens "I Et Land Uden Høje Bjerge" faktisk fungerede som storladen feedback-hymne.
Neil Young og The Rolling Stones har heller ikke levet forgæves for Falch og drengene, men sjældent er den tørlagte troubadour oplevet så solidt funderet i sig selv, og trods triviel publikumspleje klæder det Falch ikke at hige desperat efter massernes accept.
En kærkommen overraskelse fra en mand, der er blevet gammel nok til at gøre, hvad der passer ham.
* * * * (4 stjerner ud af seks)
Thomas Treo, Ekstra Bladet, 29. juli 2006.
Simon Staun, Fyens Stiftstidendes unge rockanmelder, havde sidste år nærmest forvildet sig ind til Michael Falchs solooptræden i teltet på Langelandsfestival, men selv om hans fordomme stod i kø, endte han ikke desto mindre - som han berettede i en sjældent modig, bekendende anmeldelse - med tårer i øjnene og seks stjerner på sin blok. Det kunne ligne en umulig bedrift at gentage for Falch, da han i år skulle forsøge at erobre store scene med sit nye orkester. Men ...
"DJÆVELSK RØRENDE MICHAEL FALCH"
FALCHEN LETTEDE IGEN
Michael Falch gav alle sine talenter frit løb på Langelandsfestivalen.
SKØNROCK: Michael Falch gentog sidste års triumf - denne gang med herligt velspillende Boat Man Love ved sin side.
* * * * * * (6 stjerner ud af 6)
Michael Falch har foretaget sig mange stupide ting i sit liv. Men heldigvis, og tak for det, har han stået bag endnu flere fantastiske ting. Som blandt andet at indspille sit seneste album "Falder Du Nu" med Jacob Binzer som sparringspartner og guitarmæssig inspirationskilde samt at hyre Boat Man Love som backingband.
Binzer har formået at give Falch anno 2006 en forfriskende rocket sound, der gør albummet til det bedste i sin genre i flere år. Boat Man Love gør det næsten umulige og leverer samme vildskab, intensitet og høje tekniske niveau live, hvilket betyder, at Hr. Falch med følge endnu en gang står for en beundringsværdig, veludført koncert.
Efter sidste års store succes med det eftertænksomme og hudløst ærlige soloridt, kan man kun rose satsningen med at sadle om og ride i stik modsatte retning med hele tre guitarer, der alle bliver presset til det yderste. Og det af håndværkere, der rent faktisk kan deres kram. Tak skæbne, hvor jeg allerede elsker den rockbåds besætning.
Sættet, der både består af nyklassikere og afstøvede gamle perler, er dejligt homogent og afvekslende, så man både lader sig rive med af en a capella-udgave af "I et land uden høje bjerge" og en teatralsk heavyversion af "Magnoliepigen". Begge to og alt ind i mellem langet af sted med nerve og mod en masse.
Djævelsk rørende
Michael Falch giver alle sine talenter frit løb, hvilket betyder, at han flere gange udlever teksterne på scenen. Effektfuldt og betagende at overvære.
Nye sange som "Over Vesterbros Torv", "King Baby" og "Min Historie" cementerer Falchs evne til at skabe effektfulde tekster, der på samme tid er rørende, autentiske og djævelsk syng-med-kapable. Og diabolsk er han flere gange, når han vender det hvide ud af øjnene, kaster sig på knæ og kanaliserer al sin vrede, glæde og kærlighed ud gennem mikrofonen.
Der er kun én ting at sige: "Michael, you did it again".
Simon Staun, Fyens Stiftstidende, 29. juli 2006.
FALCH I HØJESTE GEAR
Falch er nu tilbage i højeste gear ude på festivalscenerne. I denne uge gælder det først Skovdalen i Aalborg, hvor han torsdag d. 27. juli kl. 19 med sine Boat Man Love spiller før den amerikanske sangerinde, Beth Hart, der ligesom Falch har en personlig historie med misbrug, kollaps og behandling bag sig.
Fredag 28. juli kl. 16.30 gælder det store scene på Langeland, hvor Falch var med fra den allerførste festival tilbage i 1990 og siden kun har manglet i programmet et enkelt år. De seneste to år har han optrådt solo, men nu rykker han til store scene og går elektrisk med Boat Man Love. Det bliver en rockdag med stort D, for Falch afløses på scenen af Kashmir og senere DAD, med produceren af Falchs nye album, Jacob Binzer, på guitar. Lørdag slutter Falch en intensiv uge af ved Varde Open Air.
Han fortæller: "Det er klart, at jeg nu i denne fase, hvor jeg er kommet tilbage til de store produktioner med et helt orkester omkring mig, teknikere, lastbiler, turmanager, backstagerum og hele det apparat der, ofte med festivaloptrædender tre dage i træk, er ude i en ny manddomsprøve. Men det går godt for mig. Jeg har ikke slækket på nogle af mine faste daglige ritualer. Jeg kører stadig en benhård kurs med helt konsekvent ædruelighed, meditation, bøn, fysisk træning hver dag og 10 km løbeture hver anden dag, også når jeg er ude at optræde. Jeg har gode folk omkring mig, og jeg oplever det som at få fremtiden tilbage."
17.000 I TIVOLI TIL FALCH
Fredag den 21. juli 06 kl. 22.03 stod ikke færre end 17.000 mennesker klar med suset i aftenmørket, da Michael Falch & Boat Man Love gik ind til deres Tivoli-optræden. Ud af sommerens 27 shows var det holdets store københavnerkoncert med lysshow og storskærme.
Efter showet fortalte Michael Falch: "Det var en magisk oplevelse for mig at være tilbage på scenen i Tivoli. Jeg kunne mærke den helt særlige stemning blandt de mange tusind mennesker, allerede da jeg gik ind på scenen. Da jeg for 4-5 år siden måtte trække mig tilbage fra showbiz, var jeg overbevist om, at jeg aldrig nogensinde ville blive i stand til at erobre den slags scener tilbage. Nu stod jeg der så alligevel igen - helt rolig og skarp - på sådan en drøm af en sommeraften og med alle de ansigter lysende i mørket i den magiske have. Og omkring mig var mit nye band, Boat Man Love, som jeg har øvet intenst med i foråret med den ambition at forsøge at forny mit samlede udtryk. For ligesom risikovilligt at bruge den nye chance, jeg har fået, til at placere min lyd og udtryk i en nutidig kamp, og ikke bare hvile på gamle laurbær. Og nu stod vi så på en af de mest højprofilerede scener i landet - med dels de gamle sange, som i mine øren ikke længere bare lød som sentimentale museumsgenstande fra en svunden tid, men som fornyede udtryk, der blandede sig naturligt med sangene fra mit nye album, "Falder Du Nu". Min tilstand er nu sådan, at jeg kan være på scenen helt blottet for nerver og uro, og min form er nu så god, at jeg kan køre max igennem et show uden at gå død. Samtidig var det slående for mig, hvor ubegribeligt smukt, publikum kunne bevæge sig mellem vild rockenergi og afdæmpede sekvenser, hvor der blev helt tyst i Tivoli. Da vi drønede den nye "King Baby" ud over Tivoli havde jeg følelsen af drøm, der bliver virkelighed, og efter nogle års hård kamp med mig selv, kunne jeg nu stå der og smile med så mange tusinder venner og bekendte fra nær og fjern, inklusiv mine egne døtre, og føle mig som en af denne klodes mest heldige kartofler. Jeg har lært, at det ikke er nogen selvfølge!"
.
MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE, KIM LARSEN & KJUKKEN & TIM CHRISTENSEN M.FL.I STØTTEKONCERT FOR NEDBRÆNDT LYDSTUDIE OG ØVELOKALE 16. AUGUST I VEGA
Forud for sommerens 27-jobs lange sommerturné øvede Michael Falch & Boat Man Love dels på herregården Juelsberg ved Nyborg og dels i det legendarisk øvelokale, "The Club", på Drejervej i København N, der i årevis har været Boat Man Love´s faste tilholdssted. Stedets ejer, Søren Andersen, var i slutningen af maj blevet kontaktet af nogle mennesker, som vill købe hans studie og omdanne lokalerne til en spilleklub. Det var Søren ikke interesseret i, så han takkede pænt nej. Et par dage efter fandt han studiet helt nedbrændt, og musikudstyr for over 1.000.000 kr. ødelagt, heriblandt en del uerstattelige instrumenter. Stedet var forsikret, men ikke nær godt nok til at få det samlede tab dækket. En stribe kunstnere er gået sammen omkring en støttekoncert onsdag den 16. august i Store Vega, Kbh. V., hvor alle optræder gratis, og overskuddet går til "The Club".
Alle kunstnere optræder med tre-fire numre hver, og de medvirkende er:
Kim Larsen
Tim Christensen
Baal
Kira & the Kindred Spirits
Michael Falch med Boat Man Love
Backseat
Superfuzz
Winther-John
Die Dumme Dänen
Boat Man Love
Store Vega
Enghavevej 40
1674 København V
Billetter:
Billetlugen, tlf. 70 263 267.
HÅR SOM FALCHS...
På Fyns Stiftstidendes Faaborg-side stod det 10.07.06 at læse:
"Søndag ved 19.30-tiden blev der begået indbrud i en villa på Engvej i Faaborg. Der blev stjålet både kontanter og smykker, men der foreligger endnu ingen endelig opgørelse over udbyttet. Et vidne så tilsyneladende tyven, der beskrives som cirka 30 år, slank og med hår som sangeren Michael Falch..."
EFTERÅRET '06 SOLO
MEfter sommerens gnistrende elektriske udladninger med Boat Man Love bag sig på festivaler vil Michael Falch fra 12. oktober bevæge sig ud på en akustisk soloturné, der vil tage ham landet rundt. Turplan offentliggøres snarest her på siden. Tjek allerede offentliggjorte koncerter på billetnet.dk.
TV LIVE & RADIO - LIVE I JUNI/JULI
Michael Falch optrådte 30. juni med sit elektriske orkester, Boat Man Love, på DR-tv 1 i en optagelse i fri luft i Horsens med tre nye numre i "SommerZonen". Udsendelsen bliver genudsendt lørdag den 8. juli kl. 12.30.
Falch om sine tre favoritalbums på P4:
P4 Rock søndag 9. juli kl. 19.03:
Koncertaktuelle Michael Falch kommer i studiet med sine 3 absolut favorit rockplader nogensinde! Han fortæller om sine helte og leger gæste disk-jockey for P4 Rock.
En hel times radiooptagelse af Michael Falch & Boat Man Love LIVE fra Nordals Festival den 10. juni 06 bliver udsendt tirsdag d. 11. juli, kl. 21.03 på P4 og genudsendt lørdag d. 15. juli, kl. 13.03, også på P4.
Koncertanmeldelse fra Train i Århus, 20. maj 2006
Michael Falch med Boat Man Love, Train, Århus - Live - 4 ud af 6 stjerner:
Lørdag gæstede Michael Falch århusianske Train, og allerede fra koncertstart var publikum på linje med Falchen og backingbandet Boat Man Love.
Koncerten bød på en velspillet kavalkade af alle 10 sange fra det nye album samt en god håndfuld klassiske Falch- og Malurt-sange. Sågar Boat Man Love fik rum til at præsentere den godt fyldte koncertsal for et af deres numre med Michael Falch på rytmeguitar.
Den næsten halvanden time lange musikalske session blev indledt med nummeret ”Under” - en åbning, der blev efterfulgt af titelnummeret fra det nye album ”Falder Du Nu”. Et nærværende og udleverende musikalsk eksperiment, som, trods den på alle måder svære tekst, alligevel fik publikum til at lytte efter en ekstra gang og synge med på omkvædet.For bare et år siden lå tanken om at gå til en Michael Falch-koncert nogenlunde lige så fjern, som følelsen af at glæde sig til en koncert med Lars Lilholt. I dag forholder det sig noget anderledes. Michael Falch har noget på hjerte og formår at kanalisere det ud over scenekanten, så publikum er med hele vejen. Man fornemmer en stærk spilleglæde, og de gamle sange synes at have fået et nyt liv...
Læs hele anmeldelsen
Michael Falch Genfødt for anden gang i år - LIVE
Ikke alene blev der plads til alle 10 sange fra det nye, roste album ”Falder Du Nu”, men også den håndfuld klassiske Falch & Malurt sange, der havde fundet vej til sættet blev præsenteret i en hel ny indpakning, som understregede den Roots-orientering Falch har søgt (og fundet) på sin nye plade i traditionen 'Dylan / Young'.
Og sjældent har en solist haft så kraftfuldt og indflydelsesrigt et hold bag sig. Uden på noget tidspunkt at overtage koncerten (bortset fra da Boat Man Love præsenterede én af deres egne sange med Falch på rytmeguitar) drev Boat Man Love, Michael Falch frem mod nye højder.
Det seneste albums 10 sange var nærmest som skræddersyede til Boat Man Love, men fik alligevel alle nyt liv i anderledes, fremragende arrangementer. ”Under” var en kraftfuld åbning, ”Falder Du Nu” et massivt musikalsk eksperiment og den erotiske fortælling om ”Magnoliepigen” havde fundet nye Blues-Rytmer. Sange der gik rent ind hos publikum var uden tvivl den stærkt swingende ”Over Vesterbros Torv”, ”Min Historie” skabte absolut opmærksomhed fra salen og ”King
Baby” kan efter gårsdagen at dømme gå hen og blive den "nye Superlove” i Falch-Regi. Den største overraskelse blandt aftenens præsentation af nye sange var helt sikkert ”Stresset Mands Blues” der med sin insisterende rå bluesform tog kegler blandt alle tilstedeværende!
Men også sangene fra bagkataloget skabte begejstring i deres nye indpakning. Således var ”Mød Mig i Mørket” blevet omarrangeret fra at være et klassisk ’Skrål-Med-Hit’ til at være den ’rigtige’ eviggrønne sang den i virkeligheden er, der jo hviler helt i sig selv. På samme måde havde alle de øvrige klassikere fået et pift, der fik dem helt over i ’tonen’ fra ”Falder Du Nu” og med publikums velsignelse hele vejen igennem!
Der blev skrevet historie i aftes i Pumpehuset ingen tvivl om det. Falch var som man aldrig har set ham før, og Boat Man Love hans konstante musikalske sikkerhedsnet, der aldrig kom i brug.
Desværre vil man nok kun få én enkelt chance mere for at opleve et ligeså fuldt sæt med Falch’en & Boat Man Love denne sommer nemlig i morgen lørdag d. 20. på Train i Århus. For resten af sommeren står på festivaler og Open-Air koncerter, som utvivlsomt bliver fantastiske koncertoplevelser, men som jo af gode grunde ikke levner plads til det 110 minutter lange show, det blev til ved gårsdagens koncert. Der er dog ingen tvivl om, at ensemblet inden sommeren er overstået vil nå endnu større højder gårsdagens koncert var jo trods alt deres første officielle sammen - så det er næsten ikke til at forestille sig, hvor det ender, når vi når frem til august.
Aftenens sætliste:
01. Under
02. Mød Mig i Mørket
03. Magnoliepigen
04. Lev Stærkt
05. Lykkelig Undervejs
06. Nye Tider
07. Falder Du Nu
08. Over Vesterbros Torv
09. Kærlighedens Gnist
10. Min Historie
11. Min Barndoms Blå Tatovering
12. Den Eneste i Verden
13. A Crime Being Me (Boat Man Love)
14. Hvornår Er Vi Der?
15. Stresset Mand Blues
16. King Baby
17. Superlove
18. I Et Land Uden Høje Bjerge
19. Kold Krig
20. De Vildeste Fugle
21. Kalvehave Mark
Allan Grauenkær, Kick Music
Michael Falch nr. 5 på månedshitlisten
Michael Falch er med albummet "falder du nu" røget direkte ind som nr. 5 på Månedshitlisten (ugerne 10-13) over de mest solgte albums. - Dermed er Michael Falch den højstplacerede nyhed i den forgangne måned på top100-albumlisten!
Michael Falch topper hitlisten
At Michael Falch er kommet stærkt tilbage efter 4 års (velfortjent) pause er vist ingen hemmelighed mere.
Og at han samtidig er vendt tilbage med sit nok stærkeste album nogensinde - og måske én af de væsentligste danske udgivelser nogensinde, som det bevidnes i rækken af helt fantastiske anmeldelser!
Det taler nu også sit helt tydelige sprog på den officielle danske Hit-Listen, hvor Michael Falch i denne uge går direkte ind som nr. 2 på listen over de mest solgte albums i den forgangne uge!
Det er den bedste placering et Michael Falch-album har haft på den danske Hit-Liste i 20 år, nemlig siden 1986, hvor han sidst strøg til tops med "Det Andet Land" - og hvis man tillader sig lige et kort øjeblik at se bort fra, at 1. pladsen er besat af et tv-annonceret opsamlingsalbum... er det reelt en førsteplads Falchens nye rå, ru og rørende eksistenssange indtager!
Stort tillykke til Falch for den 'perfekte landing' - må den fortsætte meget, meget længe....!
Læs: Fantastiske anmeldelser af albummet
"FALDER DU NU" - NYT ALBUM UDE
EKSISTENSSANGE I ROCK-FORMAT - PRODUCERET AF JACOB BINZER
Da en udbrændt Michael Falch pakkede sit grej den 2. december 2001 for at isolere sig på sin gård i Kalvehave på Sydsjælland, noterede han på en af de sidste dagbogssider af sin selvbiografiske bogudgivelse, ”Hjemveje”, at han var nødt til at gå ”i pause på ubestemt tid” og forsøge at finde ud af, om han kunne finde nyt fodfæste og eksistere uden at definere sig selv som sangskriver og turnerende sanger. Og underteksten lød: Ikke mere musik og showbiz fra den kant!
Men selvom Falch måske følte sig færdig med sangene, skulle det vise sig, at sangene ikke var færdige med Falch. Efter en flere år lang personlig proces, der inkluderede en Minnesota-behandling og en gennemgribende omlægning af livsstil, begyndte nye sange alligevel at banke på, og pludselig befandt han sig atter der, hvor han ikke troede, han var i stand til at være - på scenerne rundt i landets kulturhuse med sine godt brugte Martin-guitarer, sine livshistorier og nogle helt nye sange.
Med ”Falder du nu” melder Michael Falch sig for alvor ind igen med et album, hvis skildringer af eksistenskamp har få sidestykker i dansk rock, og i sin debut som producer uden for D.A.D. har guitaristen Jacob ”Cobber” Binzer skabt et insisterende rockværk, der vover det hele og går hele vejen. Og det var netop Cobber, som fik givet Falch’en det sidste afgørende skub i den rigtige retning mod en ny plade, da han spurgte til om der ikke snart var nogle nye demoer klar. Det var der, men de lå i Falchens private gemmer, hvor hovedpersonen mente, at de skulle blive liggende! Men Cobber fik dem lokket frem med lovning om at tage sig af sangene som producer, og de to gik i studiet med et nøje udvalgt band for at færdiggøre det mest skelsættende Falch-album i nogensinde.
Og det er vitterligt en Michael Falch, der rejser sig af asken og ryster støvet af sig. Det er en dansk ”Blood on the Tracks” med en dristig nøgen sound, der giver mindelser om Neil Young og Lou Reed, og nok er sangene dybt personlige i deres udspring, men ikke mere private end at de hele tiden også fremtræder som kollektive smertefulde livshistorier. Det er ru og rørende eksistenssange, der rækker fra barndomslandets spøgelser til den modne alders faldgruber i splittelsen mellem begær og sindsro.
Jacob Binzer er gået til produceropgaven med en vision om at transformere Falchens nye livserfaringer til bevægende rockmusik og samtidig bringe Michael Falch andre steder hen, end han havde været før i sin mere end 25-år lange rockkarriere som sanger i Malurt og siden som solist med succesfulde svinkeærinder ud i skuespilleriet. Med et skarpt blik for stadig skjulte og uforløste sider af det danske rock-ikon har Binzer udfordret Michael Falch i alle produktionens faser og lokket ham ud af gamle scenarier ind i daglige udfordringer, der levede op til de nye teksters risikovillighed og mod til at komme længere ind under huden.
”Falder du nu” er en særdeles varieret sangcyklus, men mest særpræget er vel titelnummerets tonedigt, bygget op omkring Falchens egen demo fra hans primitive hjemmestudie i Kalvehave, og begrebet "rock poetry” får ny mening i denne sangfortælling, som Falch har samskrevet med digteren F. P. Jac.
Lydsporet til sangene leveres af en hård kerne af musikere, der kan mere end deres rockhistorie, hvad enten der spilles gnistrende rock som i den primalterapeutiske "Min Historie" og den selvironiske rocker "King Baby" eller i et lyrisk lydlandskab som i slutsangen, "Kalvehave Mark". Jacob Binzer farver med sine bredsider af prunkløse, flabede riffs i maskinrummet i en rytmegruppe, bestående af bassisten Frederik Damsgaard og trommeslageren Jesper Mechlenburg. Blandt de øvrige bidrag kan nævnes en duet mellem Falch og Sandmen-sangeren, Allan Vegenfeldt her dansksyngende i "Over Vesterbros Torv", ligesom pedal steel-guitaristen Gustav Ljunggren og Lars Skjærbæk, guitarist og sanger i Boat Man Love, Falchens nye backingband på sommerens festivalkoncerter, gør sig bemærket. Lydsiden tilbyder ægte, spillet liv, der matcher teksternes refleksioner over fald og genfødsel, afmagt og frigørelse og blandingen af smertefuld erfaring og spirituel håbefuldhed. Søgende sjæle og rockelskere vil finde masser af den slags sammenhængskraft, og de vil mange gange mærke små hår, der rejser sig, på dette album, hvor vi igen og igen ”går ind i den fortælling/hvor vi selv bliver fortalt”, som Michael Falch synger i "Kærlighedens Gnist".
Læs: Fantastiske anmeldelser af albummet
> Pladeselskabet Kick.dk
MICHAEL FALCH TILBAGE I TV-SHOWBIZ
GØR COMEBACK MED NY SANG OG NYT BACKINGBAND
I DR´S STORE ÅRSSHOW ”SPORT 2005” DEN 28. DECEMBER
Falch rykker igen. Efter nogle års fravær fra det offentlige søgelys og med nye vinkler på tilværelsen har Michael Falch på det seneste turneret med sine velrenommerede solokoncerter for udsolgte huse. Den 6. marts 06 udsendes hans nye album, ”Falder Du Nu”, produceret af guitaristen fra D.A.D., Jacob Binzer.
Men allerede den 28. december 05 vendte Michael Falch tilbage til showbiz, inviteret af DR til at optræde i ”Sport 2005” i Herning Messecenter med en helt ny sang, ”Kærlighedens Gnist”, fra det kommende album - læs mere ved at klikke her.
Ved denne tilbagevenden til rampelyset vil Falchen desuden præsentere sit nye faste backingband, Boat Man Love, der også vil ledsage ham gennem festivalsommeren 06.
BOAT MAN LOVE
Boat Man Love udsendte deres debutalbum i 05 og røber et organisk, sammentømret hold, der dyrker en skarp roots-præget rock i arven fra især Neils Youngs orkester, Crazy Horse, og Bob Dylans faste band. Og selv om gruppemedlemmerne er 15-20 år yngre end hr. Falch, er de langt fra ubeskrevne blade i den danske rockhistorie. Guitaristen i Boat Man Love, Lars Skjærbæk er således især kendt fra Tim Christensen band, ligesom han sammen med sin bror, bassisten Troels Skjærbæk, huskes fra deres eget band, Inside the Whale. Troels Skjærbæk spiller også i Baal og er sideman for Niels Hausgaard. Trommeslageren Johan Lei Gellett kom fra Kira & Kindred Spirits og har desuden spillet med Lars H.U.G. og Hanne Boel. Den anden guitarist i Boat Man Love, Søren Koch, har spillet med Marie Frank og er notorisk Beatles-freak i Beat the Meetles..
Kender man til Falchens passion for netop Beatles, Neil Young og Bob Dylan, vil holdet ikke kun få VM-fodbold og litteratur at tænde på i backstagerummet.
I dagene omkring TV-showet vil de sidste to afsnit af ”Rejseholdet” desuden blive genudsendt med Michael Falch en sidste gang i rollen som retsmedicineren Boysen.
Den 21. februar åbner Falchens soloturné frem gennem foråret, og hen mod sommeren slutter Boat Man Love slutter så til en hr. Falch, der altså bliver elektrisk igen for første gang i fem år. Festivaldatoer vil snarest blive ført på under ”Koncerter” her på siden. .
POSTKORT FRA LIVET
Den 30. november 2005 var Michael Falch i Clean Sound-studiet, Kbh. NV, hvor han lagde vokal på sin egen sang til DRZs P4-projekt, "Postkort for Livet", som Poul Krebs siden i sommer har været travl sjakbejs for.
Falchens bidrag er som de øvrige kollegers blevet til med inspiration fra et af de "postkort", P4-lyttere har sendt ind i overbevisning om, at netop deres skildring af en livserfaring fortjente at blive udgangspunkt for en sang. "Min Historie" har Michael kaldt sit - efter sigende - rystende, krasse bidrag til projektet. Med afsæt i et indsendt postkort fra en lytter fortæller han sin ultrapersonlige barndomshistorie. Han backes op af et råt hold af musikere anført af brødrene Troels og Lars Skærbæk, der bl.a. har baggrund i Inside the Whale, Tim Christensens band og deres eget orkester, Boat Man Love.
"Postkort fra livet" med øvrige medvirkende som bl.a. Juncker, Povl Dissing, Elisabeth og Krebs selv m. fl. udsendes i februar.
DET NYE ALBUM
Til Falchens eget, nye album, der ligeledes er sat til at udkomme ultimo februar 06, har elleve nye sange i deres rå grundform nu fundet vej til sporene i studiet på Gl. Kongevej i Kbh. med den unge supertalent Kenneth Andersen, som tekniker. Producer, D.A.D.-gunslinger, Jacob Binzer, lægger hen over december flere guitarspor til grundbåndene, Michael Falch hhv. synger og taler, skriger, nær-rapper og synger, og i studiet får man besøg af et helt sjak af gæstemusikere. Sange som "Falder du nu", "Din Barndoms Blå Tatovering" og "Kærlighedens Gnist", som bliver spillet i akustiske versioner på Falchens igangværende søndagsturné med datteren Anna som yderst velmodtaget gæstesanger, er nu transformeret til deres elektrificerede orkester-versioner med Michael Falch alene i vokal forgrund. Titel og eksakt udgivelsesdato i februar er stadig ikke oplyst.
I STUDIET IGEN
Det er næsten fem år siden, Michael Falch sidst var i studiet med nye sange og et orkester. Men nu sker det langt om længe igen.
Med 13 nye sange i posen påbegyndtes 14. november indspilningerne i København til et nyt album med en startopstilling bestående af D.A.D.-guitaristen, Jacob Binzer, som producer og guitarist, trommeslageren Jesper Mechlenburg (har spillet med Dicte, Aqua, Kid Creole, Ronan Keating, Kasper Winding, Kenneth Thordal og skrevet filmmusik) og bassisten Frederik Damsgaard (tidl. med Tim Christensen og Swan Lee). Andre musikere vil støde til senere i processen, der i følge den håbefulde plan fra holdet og Kick Music gerne måtte resultere i albumudgivelse i februar 2006.
Michael Falch er frem mod jul desuden ude på akustiske søndagskoncerter, ledsaget af sin ældste datter, Anna.
MALURT TILBAGE PÅ HITLISTERNE
Efter mange års fravær er MALURT tilbage på hitlisterne. Opsamlingen med dvd, "Superlove Greatest", har de tre første uger ligget i Top Ti på listen over landets bedst solgte albums.
Foto: Benny Vejlby.
MALURT T-SHIRT & FESTSKRIFT
Den nye, lækre MALURT 2005 T-shirt i absolut fineste topkvalitet fra tøjfirmaet GABBA, som kunne købes rundt om i landet ved MALURTs fem selvfejrings-koncerter, sælges nu også via De Vildeste Fugle. T-shirt'en findes i størrelse S, M, L & XL, og koster kun 150 kr. (+ porto/forsendelse) - butikspris uden tryk ca. 200 kr.
Du har også mulighed for at sikre dig det festskrift, som MALURT fik fremstillet i anledning af selvfejringen i september. 16 sider eksklusivt blad i farver med indlæg af bl.a. Jørgen de Mylius, Torben Bille, Lars Daneskov, Jens Unmack (Love Shop), Michael Falch m.fl.
Festskriftet koster 20 kr. (+ porto/forsendelse).
Yderligere info og mulighed for bestilling: De Vildeste Fugle.
Malurt: SUPERLOVE Greatest med bonus-dvd
"MALURT: SUPERLOVE GREATEST, der udsendes på selve 25-års dagen for gruppens "Kold Krig"-debut, den 15. september 2005, består ikke alene af de 21 mest mindeværdige indspilninger fra MALURTZs to liv i 80erne og 90erne, men også af en særlig bonus-dvd med et videomateriale, der for hovedpartens vedkommende aldrig før har været udsendt eller på anden måde været tilgængeligt.
Det handler dels om deciderede videoproduktioner til sangene "Spøgelser", "Hjerte af Is", "Gorilla med Guldøl", "Gammel Kærlighed" og to forskellige versioner til en live-udgave af "Den Eneste i Verden" samt en unik promotionvideo, der med enkle midler blev filmet i 1981 på en scene i Brumleby på Østerbro. Sekvensen indeholder sangene: "Sidste Station", "CPR", "Superlove", "Neonsolen" og "Panik".
Se Malurt tv-reklame
Læs også:
"Tilstanden Malurt" af Michael Falch, skrevet til Gaffa Klub:
Malurt 25 år
Firsernes danske rockkonger fejrer jubilæum med
opsamling og turné. Michael Falch fortæller om
dengang og nu i et underfundigt essay.
Malurt: SUPERLOVE Greatest
For første gang nogen sinde udsendes en autoriseret MALURT-opsamling, der dækker hele orkestrets levetid. Det sker på selve dagen for bandets 25-års jubilæum den 15. september. Kick Music står bag "SUPERLOVE Greatest", der bliver albummets titel, og samme aften står det legendariske danske rockband på scenen i Store Vega i København til åbningen af deres såkaldte "selvfejrings-tour", der bare tæller fem shows.
I et øvelokale i en fabriksbygning på Amager bankes der rust, og der meldes om elektrisk stemning og solid grundform, selv om det er 11 år siden, orkestret sidst var samlet. De gamle kamphaner Peter Viskinde og Michael Falch meldes i godt humør i selskab med Pete Repete, Peter Mors og Dia Nielsen. Spilleglæde og energisk rockånd er intakt, rapporteres det desuden fra Høje Bøge Stadion i Svendborg, hvor MALURT den 19. august uannonceret gik på scenen ved Showstars-arrangementet i byen og dermed gav en snigpremiere på deres kommende mini-turné.
MICHAEL FALCH - IND UNDER JUL
- SØNDAGSKONCERTER MED SÆRLIG GÆST
Michael Falch giver en stribe akustiske solo-koncerter som søndagsmatinéer i årets mørkeste måneder med de sårbare stemninger op mod jul. Med en ganske særlig gæst ved sin side, idet den ældste af hans tre døtre, den nu 19-årige Anna Falch, vil optræde sammen med ham disse søndag eftermiddage
Flere tusinde festivaldeltagere oplevede hende uannonceret slutte sig til sin far i spotlyset på sommerens Langelands Festival og give sit vokale bidrag til duetten "Din Himmel så blå", ligesom hun allerede i 2001 gjorde på Falch-albummet, "Hjemveje LIVE.
Når Michael Falch inden da - midt i september 2005 - har fuldført det nostalgiske rockbrag med 25-års-fejringen af MALURT, vil han således atter vende tilbage til rollen som den akustiske solist med den godt brugte Martin-guitar. Som storyteller´en, hvis temaer især folder sig ud i det psykologiske spændingsfelt - åbenhjertigt, humoristisk og bevægende. Underholdning med den helt særlige radikale intimitet, Michael Falch deler med sit medlevende publikum under sine solo-forestillinger, hvor livshistorier med knaster og krasse nuancer vil veksle med sangene. Mange af hans mere hemmelige, søgende sange vil finde vej til sætlisten på denne specielle turné ind under jul ved siden af klassikere som ”Mød Mig I Mørket” og ”Den Eneste I Verden”, ligesom flere helt nyskrevne sange vil få uropførelse og vidne om den proces, Michael Falch har været igennem, siden han i 2001, stresset og medtaget, måtte kaste håndklædet i ringen og i et par år trække sig helt ud af rampelyset.
Efter den lange pause fra musiklivet vendte Michael Falch i 2004 tilbage til scenen i ny mental balance, og soloturnéer med udsolgte huse overalt har siden bragt den garvede rocksanger videre i sit livs eventyr. Uden at vende sig imod sin fortid er det i årenes løb lykkedes Michael Falch at vriste sig ud af sit gamle image som vild rockstar og ungt filmidol og vinde ny respekt som hudløs og hjertevarm entertainer. Efter års pause arbejder han nu igen med sange i studiet frem mod et nyt album, og ”Sommerens Hjerte” - hans sang til det Showstars-projekt, han har etableret sammen med bl.a. brødrene Laudrup, Mads Mikkelsen, Peter Schmeichel, D*A*D´s Jacob Binzer og kollegaen Poul Krebs blev sommeren 2005 udgivet til fordel for Red Barnet og vidner om ny spilleglæde og fortællelyst. ”Rejseholdet” ruller igen over danske skærme på mandage gennem hele efteråret med Michael Falch i sin roste præstation som retsmediciner Boysen.
Michael Falch SOLO er sangene, de personlige livshistorier og glimtet i øjet. Det er forfatteren til de to selvbiografiske bogudgivelser fra Kalvehave i Sydsjælland, "Helligdage" og "Hjemveje", der naturligt møder retsmedicineren fra "Rejseholdet" og den navnløse helt fra Dan Turèlls filmatiserede krimier. Det er rockrebellen fra MALURT, der smelter sammen med den søgende, livserfarne historiefortæller. Og så er det altså ikke mere solo, end at vi nu også får en falkeunge på scenen.
> Turnéen ses i koncertoversigten
"Godt vi har Michael Falch", rapporterede Jyllands-Postens udsendte fra den seneste turné. "Energien fra manden på taburetten ligner den samme, som han slap løs i Malurt-tiden. Her får vi den blot i ufortyndet form uden rockband-muren, som en direkte injektion i gyse-nerven" - "på én gang noget til pæren, noget til sjælen og et genhør af soundtracket til ens eget liv".
"Hos Michael Falch bliver tingene til kunst i sammensmeltningen mellem hans indre gadedreng og følsomme gemyt", skrev den udsendte fra samme avis sidste forår. "Falch synger om det liv, vi går rundt i. Lige nu! I sange spækket med metaforer, der er til at forstå. Aldrig fortænkte. Falch har det hele med. Mørket og lyset. Dengang han kyssede Mette i Perlegade, nedturene og opturene. Livet."
> Skandinavian.dk
”SOMMERENS HJERTE” SHOWSTARS-SANGEN
- se videoen
Den 9. maj 2005 vil den første nyskrevne Michael Falch-sang siden 2001-albummet ”Lykkelig Undervejs” blive tilgængelig som single - først til download fra nettet og fra den 13. maj som rigtig cd-single.
Det drejer sig om Showstars-sangen, ”Sommerens Hjerte”, og publikum under Falchens seneste soloturnéer har allerede hørt den akustiske version af denne uforbeholdne hyldest til fodboldenglens trylleri og den danske sommers magiske øjeblikke.
Nu udkommer den i fuldfed, sommerrockende Showstars-version med et mylder af medvirkende: Falch deler vokalen med Poul Krebs og med Mads Mikkelsen, som hermed får sin debut i en helt ny rolle - som ”jazz-rapper”.
Hårdtslående Peter Schmeichel deles om trommerne med Jens Fredslund fra Big Fat Snake, hvorfra også tangentspiller og medproducer Pete Repete kommer.
Guitarerne håndteres af D*A*D's Jacob Binzer, Amin Jensen spiller mundharpen, Lars Høgh bassen, og brødrene Laudrup agerer fortrop i det store Showstars-kor, der også tæller medlemmernes fruer og børn.
Alle indtægter både fra salg og radioafspilninger, tilfalder Red Barnet. Cd'en vil ud over den korte, ”radio-version”, også indeholde en længere ”stadion-version” samt en ”karaoke-version”. Salgskanaler og distributionen fra Kick Music er endnu ikke på færdigaftalt.
Hold øje med denne side og www.showstars.dk for nyt og se billeder fra indspilningerne under ”Fotos”.
Læs sangteksten til "Sommerens Hjerte".
"SOMMERENS HJERTE" FÅS PÅ 2 MÅDER
"Sommerens Hjerte", den nye single for Showstars-projektet til fordel for Red Barnet kan fås på 2 måder - nemlig:
-> Købes som Download på følgende portaler:
· CDON.com
· Bilka
· Føtex
· Jubii
· Payload
-> Købes som RIGTIG single i butikker over hele landet eller hos Red Barnet.
Den færdige single indeholder 3 versioner af sangen "Sommerens Hjerte" - de ville kunne downloades hver for sig på de nævnte portaler.
Kick Music håber naturligvis, at alle vil være med til at bakke "Sommerens Hjerte" op det bedste de kan, i radio, TV og i den skrivende presse for at få så mange penge som muligt skrabet ind til Red Barnet og deres store vigtige arbejde!
- Kommende udgivelse: Michael Falch & Showstars / Sommerens Hjerte
(Download-& Radio-Release: 09.05.05 / CDS-Release: 13.05.05 / CDS: KICKCD 240)
- se også videoen
MICHAEL FALCH SOLO PÅ FESTIVALER 2005
> Festival-/soloturnéen ses i koncertoversigten
ANMELDELSE: LANGELANDSFESTIVALEN 2005 * * * * * *
Fyens Stiftstidende, d. 30. juli 2005:
Sentimentalitetens sejr
Af Simon Staun
Michael Falch solo, "Poppen" på Langelands Festivalen, fredag d. 29. juli:
Jeg har aldrig brudt mig synderligt om hverken Malurt eller Michael Falch. I en brandert har jeg nok kunnet synge med på et par af sangene, så det er ikke med store forventninger, at jeg stiller mig tilrette i et proppet telt, hvor luften sitrer, kvinderne skælver og savsmuldsgulvtæppet vibrerer.
Michael Falch skridter ind på scenen iført hvid habitjakke og sort T-shirt med v-hals. Han sætter sig. Lader fingrene kæle lidt for strengene. Og så kaster han sig ud i mere en en times vidunderlige sange.
Bedre end i radioen
Så godt har han da aldrig sunget i radioen, tænker jeg og noterer, at den akustiske guitar går lige i mellemgulvet. Fascinerende, at én mand og én guitar på den måde kan fylde et enormt telt med vellyd.
Første antræk til saltvand i øjenkrogen kommer med "I Et Land Uden Høje Bjerge", der burde være danskernes uofficielle nationalsang. Derefter kommer "Mød Mig I Mørket", hvor scenelyset symbolsk ryger sig en tur. Så kommer "Kærlighedens Gnist", en af Falchs nye sange, hvor ordene præcis som i gamle dage smelter sammen og vokser til en brændende flamme.
Tårerne kommer
Jeg føler, at jeg bevæger mig ind under huden på troubadouren. Og da han synger "Der er ikke noget at være bange for" i sangen "Den Eneste I Verden", sker det, der ikke må ske. Jeg græder. Jeg står simpelthen med min blok i hånden og græder sagte tårer. Sådan skal musik mærkes. Helt derinde, hvor det både gør forbandet ondt og banker befriende af glæde.
Så kommer ekstranumrene. Og deres ekstranumre. "Superlove" bliver en messende, nyreligiøs oplevelse. Folk skråler "Vil du, vil du break my heart" så intenst og længe, at Michael Falch bliver nødt til at springe direkte ind i "De Vildeste Fugle". Ganske enkelt et magisk øjeblik.
Når en mand kan skrive linier som: "Ka' jeg drømme du lægger dig som solskin mod min hud", så er der vist ikke brug for flere ord.
MALURT GÅR IGEN TIL SEPTEMBER
Den 15. september 2005 - præcis på 25-årsdagen for deres debut med ”Kold Krig” i 1980 - vil rockbandet MALURT igen samles og lufte rockspøgelset i klassiske sange som ”Superlove”, ”Mød mig i Mørket”, ”Lev Stærkt”, ”Den Eneste i Verden” og ”Spøgelser”. I anledning af 25-året triller orkestret ud fra deres såkaldte ”langtidsparkering” og går igen - med start i Store Vega i Købehavn på selve mærkedagen og herefter i yderligere fire byer.
> Turnéen ses i koncertoversigten
Længere vil aktionen ikke vare, og efter ”selvfejringen” vil MALURT atter blive kørt tilbage i p-kælderen uden yderligere aktuelle fremtidsplaner. For publikum giver det imidlertid en uge i september med uventede chancer for at opleve et af 80ernes og 90ernes mest legendariske danske livebands på scenen.
Det bliver MALURT i stærkeste opstilling: Michael Falch (vokal og guitar), Peter Viskinde (guitar), Pete Repete (keyboards), Peter Mors (trommer) og Dia Nielsen (bas) på følgende eksklusive tur:
Sanger Michael Falch trækker efter et par års pause fra showbiz nu igen fulde huse til sine akustiske soloshows og kan samtidig genses på tv i sin rolle i ”Rejseholdet”. Guitaristen Peter Viskinde og tangentspilleren Pete Repete har som medlemmer af Big Fat Snake været medskabere af en af dansk rocks største succeser nogensinde. Viskinde dyrker sideløbende en aktiv karriere som solist. Trommeslager Peter Mors, som sammen med Falch dannede MALURT helt tilbage i 1977, arbejder til hverdag som billedjournalist, og gruppens færøske bassist, Dia Nielsen, vender for en stund tilbage til rocken fra sit faste job som arkitekt.
Kick Music står bag udgivelsen af det første autoriserede MALURT Greatest-album, der vil dække gruppens to produktive perioder: 1980-84 og 1990-94. Det forventes klar til udgivelse ultimo august 2005.
Yderligere oplysninger: Skandinavian.
- Se også: Superlove Greatest
Boysen er tilbage!
Rejseholdet" ruller igen over danske skærme. Mandage kl. 20. I samme uge som Michael Falch indleder sin soloturné 2005, træder han i afsnit 4 i rollen som retsmedicineren Jan Boysen ind i seriens faste persongalleri og begynder sideløbende med sit respekterede faglige arbejde som patolog det amourøse erobringstogt, der er blevet kaldt "tv-filmhistoriens længste scoringsforsøg". Hans kærlighed er rettet mod seriens hovedfigur, Ingrid Dahl, og som tv-seere med god hukommelse erindrer, vil Boysens hårde fight langt om længe vise sig at være hele kampen værd i denne moderne love story, der udspiller sig parallelt med Rejseholdets barske opklaringsarbejde.
HJEMVEJE SOM BILLIGBOG
Bogen "Hjemveje" er efterfølgende blevet udgivet nu som billigbog og har ligesom sin forgænger, "Helligdage", opnået bestseller-status. Således har Michael Falch oplevet det enestående at ligge nr. et eller to på hitlisterne inden for både musik, film, tv, hjemmesider og bøger.
Falchs bøger fås hos Saxo
|
Støtte til flodbølgeofrene i Asien og
ny ShowStars sommersang
Lørdag den 8. januar 2005 optrådte Michael Falch til fordel for Asien-indsamlingen ved DR P4-arrangementet i Næstved med et sæt, der også inkluderede et splinternyt nummer. Konferencier ved Regionalens støttearrangement var radioværten Søren Rebbe, der også er fast speaker på Showstars-projektet.
Og årets første uge har netop stået i Showstars´ tegn for Michael Falch. Til dette blandingskulturelle velgørenhedsprojekt - som han sammen med de eks-professionelle fodboldfolk Brian og Michael Laudrup og Tommy Christensen - etablerede tilbage i år 2000, har Michael Falch skrevet en særlig Showstars-sommersang, hvortil grundsporene netop er blevet indspillet. På sangen. der forventes udsendt i Red Barnet-regi til maj, medvirker et så blandet et hold "musikere" som Mads Mikkelsen, Peter Schmeichel, Lars Høgh, Pete Repete, Anna Falch, Søren Rebbe, Poul Krebs og Michael selv.
Nu venter der flere gæsteoptrædender, inden det store Showstars-kor kan laves som sidste punkt i produktionsplanen.
"Ud af Mørket" for Unicef og prinsessen
Den 16. og 17. november 2004 stillede Michael Falch op for UNICEF i anledning af den danske afdelings 50-årsfest. Med prinsesse Alexandra på første række sang Michael Falch sin "Ud af Mørket" som afslutning på en performance i hjælpeorganisationens haller på Frihavnen i København for UNICEF´s medarbejdere og sponsorer.
Han blev akkompagneret af showets lyddesigner, Pete Repete, og stod omgivet af dansere fra Cantabile, koreograferet specielt til denne sang af australieren Stuart Lynch.
Filmatiseringerne af Dan Turèlls krimier, "Mord i Mørket", der indbragte Michael Falch en Bodil for bedste mandlige hovedrolle, og "Mord i Paradis" (baseret på "Mord i Rodby") er nu tilgængelige på dvd, bl.a. hos dvdoo.dk - den indeholder som bonusmateriale bl.a. en teaser med Dan Turèll og Michael Falch sammen i en elevator.
"Mig & Mama Mia", Erik Clausens legendariske børnefilm med Michael Falch i rollen som far til den hesteglade Vesterbro-pige fås også på DVD
- Se i øvrigt under "Film".
Pressemeddelelse fra Skandinavian.
MICHAEL FALCH SOLO -
REJSEN FORTSÆTTER FORÅR 2005
2005 står som bekendt i H. C. Andersens navn, og ingen i dansk rockmusik har besunget den sære, gamle digter så ofte og så kærligt som Michael Falch. På sit seneste studiealbum hyldede Michael Falch "H. C. Anderledes", og allerede tilbage i 80'erne sang han i "Cowboyblå":
"Jeg er fan af H. C. Andersen / Har eventyret i mit blod
Jeg har set den lille havfrue / Både med - og uden hoved"
(Michael Falch: Cowboyblå, 1986.)
Efter en lang pause fra musiklivet vendte Michael Falch i 2004 tilbage til scenen med nye kræfter. En intens soloturné i foråret med udsolgte huse overalt førte den garvede rocksanger videre til en håndfuld af sommerens festivaler, hvor han ene mand løftede publikum op i en stemning som efter den vildeste rockkoncert. Han optrådte året ud ledsaget af sin MALURT-makker, Pete Repete, på tangenter, på en stribe af landets større kulturhuse, ligeledes for fulde huse.
Nu drager Michael Falch atter ud fra sit hjem på den sydsjællandske gård og fortsætter sin rejse mod nye byer - af sted med sit livs eventyr i sit akustiske show, Michael Falch SOLO, med mærkesange som "Mød mig i Mørket", "Superlove", "Den Eneste i Verden" og "I et Land uden høje Bjerge". Med både et par nyskrevne, de ældre sange og så de ældgamle, hvoraf nogle i 2005 sågar kan fejre 25-års jubilæum. Det var i 1980, at Michael Falch og MALURT debuterede med "Kold Krig".
Michael Falch SOLO er sangene og glimtet i øjet. Det er den åbenhjertige historiefortæller fra de to selvbiografiske bogudgivelser "Helligdage" og "Hjemveje", der naturligt møder retsmedicineren fra "Rejseholdet" og den navnløse helt fra Dan Turèlls filmatiserede krimier. Det er mennesket og skuespilleren, der smelter sammen med rockrebellen fra MALURT i den livserfarne sangskriver i fineste vokale form og i ny mental balance.
- "Godt vi har Michael Falch", rapporterede Jyllands-Postens udsendte (Jørgen Rye) fra den seneste turné. "Energien fra manden på taburetten ligner den samme, som han slap løs i Malurt-tiden. Her får vi den blot i ufortyndet form uden rockband-muren, som en direkte injektion i gyse-nerven."
"Ambassadøren for fædreland, fodbold og kærlighed" - "på én gang noget til pæren, noget til sjælen og et genhør af soundtracket til ens eget liv".
"Hos Michael Falch bliver tingene til kunst i
sammensmeltningen mellem hans indre gadedreng og følsomme gemyt", skrev den udsendte (Uffe Christensen) fra samme avis sidste forår.
"Falch synger om det liv, vi går rundt i. Lige nu! I sange spækket med metaforer, der er til at forstå. Aldrig fortænkte. Falch har det hele med. Mørket og lyset. Dengang han kyssede Mette i Perlegade, nedturene og opturene. Livet."
Michael Falch er igen undervejs. Eventyret fortsætter.
"Her gik du engang H. C. Anderledes / Hånet af verden, uden kærlighed
Men gik du i graven og vidste præcis / At den der ler bedst, er den der ler til sidst?"
(Michael Falch: I De Stores Spor, 2001)
Se Koncert-oversigten for 2005.
(Skandinavian, tlf. 8612 7722)
Belli og Falch
I midten af 90erne fik Michael Falch opfordring til at skrive en sang specielt vinklet til den gamle rockulv, Peter Belli. Michael skrev sangen "Talisman", en fars sang til sine næsten voksne børn. Den gik hen og blev albummets titelnummer.
Nu har Peter Belli indspillet en stribe af sine danske favoritkompositioner til sit album, "Når Timerne Blir Små", og han giver her sin version af Michaels klassiske kærlighedsballade, "Den Eneste I Verden".
Falchs egen "I Danmark er jeg født"
Under efterårsturnéen var Michael Falch også i studiet igen for første gang efter min lange pause. Sammen med Pete Repete på div. lyde prøvede han i studiet at skabe den skrabede lyd fra koncerterne.
Han var blevet tilbudt at indsynge en klassisk dansk sang til et album, der snart udkommer under titlen ”I Skovens dybe stille Ro”.
Han valgte uden tøven at indspille H. C. Andersens Danmarkssang, “I Danmark er jeg født”, i sin egen personlige version.
Tjek www.recart.dk/Indhold/home.htm
"Sommerens hjerte" indspilles
En del af jer hørte i sommer Michaels første, enkle version af ”Sommerens Hjerte”, som han har skrevet til ShowStars´ velgørenhedsprojekt.
Denne sang har han arbejdet videre med, og i januar er det planen, at han går i Poul Krebs´ studiet på Samsø sammen med resten af ShowStars-truppen: Brødrene Laudrup, Mads Mikkelsen, Flemming Povlsen, Amin Jensen, Lars Høgh, Erik Rasmussen osv. med henblik på at gøre sangen færdig til udgivelse i forsommeren 2005 i forbindelse med det første af ShowStars to arrangementer.
Tjek www.showstars.dk
Malurts 25 årsdag
Den 15. september 2005 er det 25-årsdagen for Malurts debut med "Kold Krig".
STATUS - SOMMER 2003
Michael Falch har nu afsluttet forårets spredte række af foredrag og sær-optrædender, der bragte ham nogle skridt ud af sidste års tilbagetrukne liv på gården i Sydsjælland. Foredragene har både fundet sted i offentligt og lukket regi rundt i landet, og under titlen "Lykkelig Undervejs?" har Michael Falch ud fra sine to bøger fortalt om et liv som hans og især fokuseret på fænomener som selvværd, stress og alkoholproblemer i såvel hans barndomshjem som i hans voksne liv bag kulisserne i hans lange karriere. Via ARTE (www.artebooking.dk) er han lovet ud til en stribe foredrag også i andet halvår af 2003, afbrudt en enkelt eksklusiv musikalsk solokoncert i anledning af 25-års jubilæet på Skråen i Aalborg den 4. september. Optagelserne til de sidste to afsnit af Rejseholdet, der sendes i spillefilmslængde til jul, med Michael Falch i rollen som retsmedicineren, Jan Boysen, kom også i kassen i forårets løb, hvor han ellers er han mest optaget af nye skriftlige udfordringer.
Siden udgivelsen af bogen "Hjemveje" og live-albummet med samme titel i marts 2002 har Michael Falch ikke optrådt i medierne, og han opfatter sig fortsat som "en udenforstående på sidelinjen". Artikler i et kulørt ugeblad har taget sig ud, som om man har talt med Michael Falch. Det er ikke tilfældet, men Michael Falch fremhæver dog, at der sådan set ikke er graverende fejloplysninger i artiklerne, bortset fra en litteraturhenvisning, der rettelig bør være:
Janet G. Woititz: Voksne Børn Af Alkoholikere, Borgen Forlag, 1990.
Michael Falch bekræfter, at han siden april 2002 har søgt erfaring og styrke i et fællesskab af ligesindede for at lære at leve konsekvent ædru, ligesom han med et halvt års ædruelighed valgte at intensivere sin indsats i retning mod et liv uden alkohol ved at tage i Minnesota-behandling på Behandlingscenter Tjele.
(Døgntelefon: 86 65 31 99 - www.tjele.com. Ved generelle spørgsmål vedr. egne eller pårørendes alkoholproblemer ring f.eks.: 70 10 12 24
SHOWSTARS, AALBORG, 13. JUNI
Ved ShowStars-projektet i Aalborg den 13. juni på FC Nordjyllands baner bliver det ikke som tidligere Michael Falch & Poul Krebs, der åbner velgørenhedsarrangementet. Den musikalske opvarmning er i Aalborg lagt i hænderne på Søs Fenger. Hun sang i sin tid duet med Michael Falch på "Den Eneste i Verden" til Malurts unplugged-album, "Uden Filter", ligesom Fenger og Falch stod side om side i Bellevue Teatrets opførelse af "Woyzeck" tilbage i 1990. Michael Falch har dog lovet at deltage på grønsværen og løbe mindst muligt i vejen for de øvrige showstjerner med brødrene Laudrup i spidsen. Det løfte bliver nok svært at holde for ham. Ved ShowStars-arrangementet i Kolding den 9. maj, hvor Michael Falch åbnede ved at præsentere Thomas Helmig på scenen, fremgik det nemlig ret tydeligt, at han ikke har passet sin fodboldtræning! Den 15. august finder sæsonens sidste ShowStars-arrangement sted i Ballerup i samarbejde med Dansk Handicap Idræt med nye musikalske opvarmningsnavne. (www.showstars.dk)
SKRÅEN, AALBORG, 4. SEPTEMBER
Løsner Michael Falch ikke en tone i Aalborg den 13. juni, råder han til gengæld bod den 4. september på byens legendariske spillested, Skråen. Her fejrer man et enestående 25-års jubilæum som spillested, og i den anledning har man indbudt nogle af de kunstnere, der har været mest tilknyttede gennem årene, til at give en jubilæum-koncert hver. Michael Falch har fået en sådan invitation, og han træder ekstraordinært ud af sit selvvalgte eksil fra musikscenen for at være med til at hylde Skråen i anledning af jubilæet, og han holder dermed et løfte, han gav Skråen-folkene, før han trak sig tilbage. Fordi netop Skråen har været det eneste spillested i landet, der har overlevet i alle de år, der er gået - helt fra dengang Michael Falch optrådte her første gang med Malurt, før de endnu havde indspillet deres første plade, "Kold Krig" i 1980 til sidste års live-album, "Hjemveje LIVE", der selvfølgelig også indeholder tracks fra flere af de specielle aftener på Skråen. Bl.a. en mindeværdig aften, hvor strømmen gik, og publikum selv fortsatte koncerten. På noget nær hver eneste turné i karrierens løb er Michael Falch´s vej faldet forbi Skråen, hvor han altid har følt sig velkommen hos et talstærkt, helhjertet publikum og gode arrangører.
Michael Falch optræder med en hel koncert solo akustisk, og mon ikke vi til denne sær-forestilling kan forvente et bredt udvalg af de sange, der har lydt i det tætpakkede rum gennem årene, brudstykker fra hans to bøger, "Helligdage" og "Hjemveje" og personlige vidnesbyrd fra sådan et liv som hans. (www.skraaen.dk)
25. APRIL 2003: MICHAEL FALCH OM NEIL YOUNG OG SAMMEN MED STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE
Fredag den 25. april kl. 19 står Michael Falch for endnu en speciel optræden - denne gang i Stege Bio på Møn.
Stege Bio præsenterer en galla-aften, hvor Michael Falch vil introducere med oplæsning af kapitler fra sine to bøger om sit forbillede, Neil Young.
Siden vil Michael spille en stribe af sine egne sange, hvoraf han på nogle af dem vil blive akkompagneret af Storstrøms Kammerensemble. Derefter blændes der op for filmen om Neil Youngs turnéliv, "Year of the Horse". Neil Young gæster Danmark i denne uge.
Billetter via Stege Bio. Tlf. 54 82 74 82.
FALCH-FOREDRAG, FORÅR 2003
Michael Falch &endash; foredragsrække primo 2003:
6. februar kl. 19.30
Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, Højbjerg
20. februar kl. 19.30* - læs mere
Egnsteatret, Maskens hus, Skolegade 16, Nykøbing F.
27. februar kl. 19.30
Herning Kongrescenter, Herning
18. marts kl. 19.30
Ishøj Bibliotek, Ishøj Store Torv 1, Ishøj
25. marts kl. 19.00
Borgerhuset, Tinglev Midt 2, Tinglev
1. april kl. 19.30
Guldager Kirke, Kirkevænget 9, Esbjerg V.
22. april kl. 19.30
Bøstrup Kirke, Langeland
Der bliver ikke sunget ved forårets foredrag, men den 20. februar ved Egnsteatret Masken i Nykøbing F. bliver der gjort en undtagelse, idet Storstrøms Kammerensemble til denne lejlighed har arrangeret tre Michael Falch-sange. Som afslutning på en aften med oplæsning og fortælling vil det klassiske ensemble sammen med Michael give en helt speciel musikalsk optræden. Billetbestilling på tlf.nr. : 54 88 99 66 i kontortiden kl. 10-15 eller mail
HJEMVEJE LIVE INDSTILLET TIL PRISER
"Hjemveje live", sidste års dobbelte live-album fra de foreløbig sidste turnéer med De Nye Rejsende og Michael solo, er indstillet til to priser ved Danish Folk Awards, der afholdes i Michaels ungdomsby, Tønder, den 8. marts. "Hjemveje live" er indstillet i flg. kategorier:
ÅRETS DANSKE FOLK SANGSKRIVER
Michael Falch (Hjemveje · Live · Kick Music)
Laura Illeborg (Lidt in Love · Kick Music)
Niels Skousen (Dobbeltsyn - Auditorium/ Playground Music)
ÅRETS DANSKE ROOTS ALBUM
Diamond on a Dump · The Blue Junction (In The House Records)
Hjemveje · Live - Michael Falch (Kick Music)
Take Me Home · H.P. Lange & Troels Jensen (Olufsen)
Cuckanandy · Moving Cloud (GO Danish Folk Music)
Trio Klezmer · Nussbaum/Smidl/Ougaard (Kinky Klezmer Records)
NY FILM: "EN VILD FAMILIE"
I december var Michael Falch "ude i samfundet" igen, nærmere bestemt i et filmstudie på Vesterbro, hvor han og Iben Hjejle "dubbede" danske stemmer til en amerikansk tegnefilm, der får biografpremiere til påske under titlen, "En Vild Familie". Iben Hjejle og Michael Falch spiller filmens forbryder-ægtepar, et par meget lidt rare krybskytter og kidnappere på den afrikanske savanne.
GENUDSENDELSET AF REJSEHOLDET
De to afsnit af Rejseholdet, der var vurderingsgrundlag for juryen i New York, da serien 26. november blev tildelt den fornemme, internationale Emmy-pris, genudsendes mellem jul og nytår. Jan Boysen medvirker i dem begge. Optagelserne til de to helt nye afsnit, i spillefilmslængde, begynder i januar, og retsmedicineren kommer også her på arbejde, i både faglige og personlige anliggender. De nye afsnit rammer skærmen i julen 2003.
HJEMVEJE - NU SOM PAPERBACK
"Hjemveje", den anden erindringsdagbog fra Michael Falch, får i januar 2003 æren af også at blive udsendt som Gyldendal paperback/billigbog, ligesom forgængeren "Helligdage".
BARE DE SYNGER OM ÅRHUS, IKK'Å
Et selvstændigt kapitel om Michael Falch og hans forhold til Århus optræder i bogudgivelsen "Bare de synger om Århus, ikk´å" af Uffe Normand, Århus Stiftstidendes forlag, 2002. På tilhørende cd er Falch-kompositionen "Hvornår Er Vi Der?" inkluderet sammen med 18 andre Århus-sange. Michael er ligeledes hyppigt citeret i bogen om Poul Krebs af Jonathan Løw.
EMMY til Rejseholdet
Rejseholdet har vundet en EMMY - Verdens mest prestigefyldte tv-pris. I den festlige anledning genudsendte DR første afsnit af Rejseholdet den 24. november på DR 1.
- Læs mere om Michael Falch i Rejseholdet
"Hjemveje" hitter i salget
Bogen "Hjemveje" ligger på bestsellerlisten over de mest solgte biografier og erindringer i landets boghandlere. Den er desuden en af de mest solgte bøger på nettet i Danmark overhovedet.
På Bog & Idés bestsellerliste er Michael Falch i maj placeret som nr. 1 med "Hjemveje"
Falchs bøger (herunder "Helligdage" fs hos E-boghandel
"Hjemveje - Live" på top 40
Albummet "Hjemveje Live" røg - uden brug af tv-reklamer - direkte ind på Top 40 ved udgivelsen.
"Hjemveje - Live" kan bestilles online hos CD-skiven - direkte ved at klikke på coveret til albummet herunder:
ShowStars - sommeren 2002
Der er sommeren 2002 planlagt tre arrangementer med velgørenhedsprojektet ShowStarS, som Michael Falch var med til at etablere i 2000. Overskuddet fra showkampene går til lokalt ungdomsarbejde, og truppen med brødrene Laudrup, Poul Krebs, Flemming Povlsen, Amin Jensen, Michael Falch m.m.fl. optræder:
fredag den 3. maj ca. kl. 18 ved Vollsmose i Odense; fredag den 2. august ca. kl. 18 i Holstebro; fredag den 30. august ca. kl. 18 i Stensved (ved Vordingborg).
Forslagssteder til ShowStarS-arrangementerne:
I Vollsmose, Odense: Boldklubben 1909, Gillestedvej i Odense.
SPORTMASTER ved Kay Jørgensen, Dalumvej 15.
Løvbjerg Supermarked A/S, Center Øst.
World Trade Sports, Vestergade 102.
I Holstebro:
Holstebro Boldklub (klubhus) tlf. 9741 1815
I Stensved I.F. (ved Vordingborg):
Lindevejskiosken tlf. 5538 6834
"Hjemveje"
- Ny bog fra Michael Falch
Efter 22 års turnéliv og noget nær 2000 koncertoptrædener vender Michael Falch næsen hjemad og trækker stikket ud på familiens gård i Kalvehave. Her har han skrevet dagbogsberetningen "Hjemveje" - en blanding af øjebliksbilleder og erindringsglimt - der fortæller om rocklivets op- og nedture, om rakkerlivet på landevejene, om vennerne i branchen, om de musikalske og litterære forbilleder, om forældrene, hans tre døtre og om forholdet til den kvinde, han har fulgtes med, siden han mødte hende som 16-årig.
Det er den mere alvorlige side af rockmusikeren, skuespilleren og forfatteren Michael Falch, læseren møder i hans nye bog. Men midt i alvoren er der også plads til afvæbnende passager, hvor han skildrer de folk, han møder på sin vej. Og ikke mindst er der en selvironisk stemme i fortællingen, der tager os med bag om personen Michael Falch og viser den lille og den store verden, som den tager sig ud i hans øjne.
Falchs bøger (herunder "Hjemveje") fås hos E-boghandel
Pressen skrev om bogen "Hjemveje"
* * * * * Ekstra Bladet
"Og lad mig straks sige: Han er ikke bange a´ sig. For Falchen er uden filter. Han vover og vibrerer (
) Set gennem menneskelig optik er han marven i en verden af blottet maveskind. (
) "Hjemveje" er en slags status over veje og vildveje."
Michael Holbek Jensen
"Hjemveje giver os Falch bag facaderne. Og er på næsten alle måder behagelig læsning. For ikke bare virker vores hovedperson som et utroligt sympatisk menneske, han skriver også godt, på en gang letlæst, billedrigt og fængende. Man befinder sig godt i hans selskab, simpelthen."
Tue Andersen Nexø i Information
"(
) overvejelser om tidens gang, der inkluderer 11. september og følger af den dag. Michael Falch får trukket den sorte dag og de mange nervøse dage og nætter på vor klode helt ned i øjenhøjde (
) fin underholdning med holdning. Man glæder sig over, at Michael Falch har givet sig tid til at nedskrive de refleksioner over vores tid og åbenbare sine meninger, så man i det mindste har en menneskelig stemme at forholde sig til."
Erik Jensen i Politiken
* * * * * * Jyllands-Posten
"(?) et stærkt og vedkommende statement (?) Det hele krydret med Michael Falchs forstandige kommentarer over store og små ting, som han har været konfronteret med på sin lange hjemvej på de danske lande- og motorveje. (?) Michael Falch skriver rasende godt - han har verbal pondus og sans for sprogets små finurligheder"
Uffe Christensen
"Man befinder sig godt i Michael Falchs reflekterende univers, der hans rastløse sjæl til trods har en ro, der gør bogen velegnet til meditativ godnatlæsning (
) Smukkest skriver han om kvinden, der har fulgt ham, siden hun som 16-årig mødte ham på en sprogskole i England.(
) Et menneske, der besidder så stor en indsigt om den anden, må også kende sig selv."
Dorte Remar i Kristeligt Dagblad
"En verden sat i relief fra Lars Tyndskids mark (
) "Hjemveje" er en meget hyggelig bog, en slentrende læseoplevelse om stort og småt, folk og fæ. Hans sprog er levende med mange gode billeder og hans emner ofte overraskende."
Marianne Hein i Fyns Amts Avis
"En modnet sjæle-åbner (?) Bogen er et poetisk manifest, serveret med lune, varme og ikke mindst Michael Falchs velkendte, velovervejede små-filosofiske udredninger, garneret med en modnet mands ofte dyrekøbte livserfaring - og mesterligt smagt til med både små-anekdoter, følsomme private indblik, kærlighed, humor"
Niels Bangild i Vordingborg Dagblad
* * * * * Nordjyske Stiftstidende
"Den er om muligt endnu mere tænksom og velovervejet end "Helligdage" - her er virkelig tale om en umådeligt velskrivende, næsten konstant reflekterende og sansende rocksanger med højt indtag af åndelige føde."
Ove Nørhave
Falchs bøger (herunder "Hjemveje") fås hos E-boghandel
"Hjemveje - Live"
- Nyt live-album fra Michael Falch
Samtidig med udgivelsen af sin anden erindringsdagbog, HJEMVEJE, udsender Michael Falch dobbelt-cd´en HJEMVEJE LIVE - optaget netop i den periode, hvor Falch mest intenst skrev på sin nye bog. HJEMVEJE LIVE er således en slags lydspor til bogen, hvor Michael Falch gør status og siger farvel til landevejen på ubestemt tid.
Efter 22 års turnéliv og nogle uhyre arbejdsomme sæsoner med optagelser til Rejseholdet på fridagene og udgivelsen af sin forfatterdebut, bestselleren HELLIGDAGE, er det blevet tid til at standse op. Noget tyder på, at HJEMVEJE LIVE bliver en lang tankestreg i forhold til Falchens udadvendte karriere på de danske rockscener, han har sat sit umiskendelige præg på, siden han som hæsblæsende rebelrocker drog på sin første turné med Malurt tilbage i 1979.
Live-albummet er optaget undervejs på den tre måneder lange turné hen over efteråret 2001, hvor Falchen på første del blev backet op af sit orkester, De Nye Rejsende og siden forsatte solo på udsolgte kulturhuse og teatre landet rundt.
HJEMVEJE LIVE rummer koncertoptagelser fra adskillige af de byer, Michael Falch besøgte på turnéen, fra Aalborg til Vordingborg, over Esbjerg, Odense og til Pumpehuset i København. Materialet omfatter såvel hans nyere sangskrivning som de 20 år gamle overlevere. klassikerne fra Malurt-tiden som Neonsolen, Mød Mig I Mørket og et af dansk rocks største hits, Superlove.
Det er en nydefineret sound, Falchen byder på her i forhold til de tidligere faser af sin karriere, både i de skrabede numre med De Nye Rejsende, og i de nøgne akustiske solosange, hvor skrøbeligheden er den eneste råvare. Desuden føjer cd´erne endnu en facet til billedet af Michael Falch ved at byde på et par af de muntre, selvironiske monologer, han har underholdt med ved sine solokoncerter.
Solo-cd´en rummer desuden en ganske særlig gæsteoptræden af Michael Falchs ældste datter, den 16-årige Anna, som forvandler Din Himmel Så Blå til en generationsduet i Pumpehuset. Poul Krebs dukker op i Ålborg og bidrager til Den Eneste I Verden; Steffen Brandt kommer forbi og kaster sin vanlige finurlige glans over Nye Tider, ligesom Falchens gamle Malurt-makker, Pete Repete, medvirker på flere numre med sit tangentspil.
"Hjemveje - Live" kan bestilles online hos CD-skiven - direkte ved at klikke på coveret til albummet herunder:
Pressen skrev om "Hjemveje - Live"
"Nedbraldret og nærværende (
) En stemme, som nu tier fra scenerne. Heldigvis fylder Michael Falch tomrummet for sine trofaste fans gevaldigt op med den omfangsrige dobbelt-cd "Hjemveje" (
) en modnet sanger, som i fin vokal form favner det hele. (
)
Hvis Michael Falch vil bruge sit farvel til turnélivet til at fortsætte arbejdet med at raffinere sit sangskriveri, der aldrig har været bedre end nu. Herfra må det være tilladt at sige tak for turen til manden fra Malurt, der så stærkt er brændt igennem i så mange år. Vi, der så på, lyttede og læste, blev glimrende underholdt og var ofte lykkelige undervejs."
Erik Jensen i Politiken
* * * * * Nordjyske Stiftstidende
"Det levende og vedkommende dirrer og vibrerer noget nær hvert eneste sekund på den mageløse souvenir fra et hektisk turnéliv, som "Hjemveje Live" er."
Ove Nørhave
* * * * * * Jyllands-Posten
"(
) en flot gengivelse af, hvad Michael Falch tilbagelagde musikalsk i 2001 (
) det har været spændende og givende at følge hans signifikante udvikling og modning. Som er sket i takt med, at han har fået åbnet flere og flere af de mentale "flyttekasser", som han har slæbt rundt på"
Uffe Christensen
* * * * Ekstra Bladet
"(
) indtil den rejse ender, må vi varme os ved de levende flammer på live-cd´en. Stærkest står de seneste sange, flankeret af nøgne udgaver af f.eks. holdbare klasssikere som "De vildeste fugle" og "Ud af mørket". Og charmerende kuriøst ender vi op med Falch/Steffen Brandt-duetten "Nye Tider" fra Pumpehuset.
Nye tider. Okay så: Bare kom an, din sære fugl!"
Michael Holbek Jensen
21. marts 2002 - datoen for en unik dobbeltudgivelse:
Ny bog og live-album fra Michael Falch.
HJEMVEJE bliver titlen på anden del af Falchens dagbogsberetning, der udsendes på Gyldendal. Skrevet dag for dag som i debutbogen, Helligdage, lader Michael Falch dagens små hændelser fremkalde erindringsglimt og større perspektiver i tilværelsen.
Men hvor Helligdage havde sangskrivningen som bærende tema, stiller Hjemveje skarpt på turnélivet. Med nye vinkler følger vi i Falchens fodspor ud på landevejene, på optagelser med Rejseholdet og hjem i privatlivet med et mylder af humoristiske og alvorlige historier fra et liv levet i rockmusikkens og filmens univers.
Samtidig udgiver Kick Music live-albummet HJEMVEJE LIVE med optagelser fra mange af aftenerne på den Lykkelig Undervejs-turné, der strakte sig gennem efteråret fra 8. september i Kalvehave til 1. december i Pumpehuset. I netop denne periode skrev Michael Falch samtidig intest på sin nye bogudgivelse, og albummet kommer således også til at fungere som en slags lydspor til bogen.
Fra studiet, hvor Michael Falch sammen med sin faste lydtekniker, Peter Brander, nærlytter de 60 timers live-optagelser for at udvælge de bedst egnede versioner af sangene, forlyder det, at planen går i retning af et dobbeltalbum. Det vil rumme både solo-tracks, solo med gæster og optagelser med Falchens faste band de senere år, De Nye Rejsende - nye versioner af sange, der er skrevet gennem en periode på mere end tyve år.
Michael Falch har aldrig tidligere udgivet live-matieriale i eget navn. Med Malurt udsendte han helt tilbage i 1984 albummet Kys Mig Før Jeg Blir Cool - Live, i 1992 unplugged-samlingen Uden Filter og i 1994 Live*Længe*Leve, som bl.a. Ekstra Bladet kaldte dansk rocks bedste live-album nogen sinde.
Hjemveje LIVE vil i såvel solooptagelser som tracks med De Nye Rejsende vise en Michael Falch i ny version og med andre mål og midler end tidligere.
Lykkelig Undervejs-turen - De sidste aftener
Solo-delen af Lykkelig Undervejs-turen sluttede den 1. december for fuldt hus i Pumpehuset, København. Stille bliver der dog ikke omkring Falchen, selv om stikket nu trækkes ud en tid.
Ligesom hele september-turen med Michael Falch & De Nye Rejsende blev optaget, var et mobil-studie koblet på under hver af de sidste solo-aftener - med henblik på en mulig live-udgivelse næste år.
Endvidere kan Michael Falch igen opleves i Rejseholdet, når serien fra 27. december vender tilbage til skærmen og kører helt frem til 1. april, og vi vil - fraset det første nye afsnit - komme til at se en Michael Falch med mere og mere spilletid i sin comeback-rolle som retsmedicineren, Jan Boysen.
Sideløbende skriver Michael Falch videre på sin næste bog, anden del af Helligdage, som Gyldendal håber at kunne udsende i løbet af marts 2002.
Se oversigten over de sidste koncerter før lang turnépause ved at klikke her.
Lykkelig Undervejs - live
Mere end fire måneder efter udgivelsen af albummet Lykkelig Undervejs, samlede Michael Falch igen sit faste band, De Nye Rejsende - og drog af sted til en stribe af landets bedste koncerthuse i september måned.
I stedet for at optæde ved alle sommerens festivaler valgte Falch at trække sig tilbage til sin Crazy Horse Farm i Sydsjælland for at pleje sit familiære bagland, og nøjedes i år med at dukke op solo påen håndfuld udvalgte sommerscener.
Men nu er holdet bag Lykkelig Undervejs - Falchens største anmeldersucces siden gennembruddet med det tyve år gamle Malurt-album "Vindueskigger" - atter rejseklart. Og det som et rockorkester, der støt og roligt har spillet sig ind på en Michael Falch i rivende kunstnerisk udvikling.
De senere års mange soloturnéer for udsolgte huse har føjet nye facetter til fænomenet Falch, og hans bestseller af en debutbog, Helligdage, har givet såvel publikum som ham selv et nyt afsæt ind i en spændende, moden livsfase. Sideløbende har Michael Falch genoptaget sin skuespillerkarriere i tv-successen, Rejseholdet, i rollen som retsmedicineren, der i de 14 kommende afsnit vilfå mere og mere plads.
De Nye Rejsende består af tangentspilleren Pete Repete, trommeslageren Kasper Foss, bassisten John Poulsen og guitaristen Oliver Steffensen.
Ny dagbog
Michael Falch skriver her i sensommeren 2001 dagbogsblade påny!
Klik her for at følge med i Falchens hverdag.
"Lykkelig Undervejs" - albummet fra 2001
Sangene er indspillet undervejs og i kølvandet på Michaels arbejde med sin bog, "Helligdage", og kompositioner som "Lykkelig Undervejs", "Syng Nu, Chicago" og "Din Himmel Så Blå" vil læsere af bogen allerede have stiftet et specielt forhåndskendskab til.
Albummet har titlen, "Lykkelig Undervejs", og med Michaels egne ord har han "forsøgt at omplante bogens tone til et nærværende, tidsløst rocksprog".
Michael Falch har selv produceret sammen med sin gamle Malurt-kollega, Pete Repete. "De Nye Rejsende" med Kasper Foss på trommer, John Poulsen på bas, Oliver Steffensen på guitar og Pete Repete på tangenter optræder gennemgående på albummet, og de er netop nu ved at færdiggøre indspilningerne i studiet. Som gæstesangere optræder både Poul Krebs og Lis Sørensen på albummet.
Første radiosingle fra Lykkelig Undervejs er sangen, "Baby Blue Eyes", en humoristisk rockende ørehænger om nattens uheldige helte, ikke så fjernt fra den oprindelige Malurt-sound.
Den egentlige turnévirksomhed efter det nye album indledes formentlig først fra sidste uge af juli (bl.a. Langelands festival den 28. juli).
Læs sangtekster fra albummet
Lyt til en godbid af "Baby Blue Eyes" som MP3
MP3-afspiller kan hentes her
Apple QuickTime kan hentes her
Anmeldelser af "Lykkelig Undervejs"
Om Michael Falch: Lykkelig Undervejs skrev pressen:
* * * * * Jyllands-Posten
'"Falchs flotte farver
meget personligt album
helstøbte iagttagende tekster
Med "Lykkelig Undervejs" har den livskloge drengerøv præsteret et intenst og vedkommende landskabsmaleri, der i høj grad taler til dine følelser
Rummelighed. Udsyn. Forstand. Og modet til at fremture i sit eget tempo
Michael Falch er - om nogen - "dansker". Ingen afkrog er ham fremmed, men dette indbyggede modsætningsforhold mellem storbybissen og den berejste cowboyblå romantiker, slipper han aldrig af med - og det er også godt det samme. For hele vejen igennem - uanset, hvordan han stiller sig an - opleves en iboende ydmyghed over for det, han har med at gøre
en eftertænksom, reflekterende og ukuelig Falch
En stribe helstøbte sange"
Uffe Christensen
* * * * * BT
"
har Michael Falch på "Lykkelig Undervejs" genfundet rocken, spontaniteten og sin allerskarpeste lyrikerpen
én af hans stærkeste sange nogensinde, "Hvornår er vi der?"
Og titelnummeret - min personlige favorit - er en opbrudssang i klasse med samtlige forbilleder fra Springsteen til John Hiatt."
Henning Høeg
"Focuseret Falch
når selverkendelse og en god dagsform finder sammen, er der basis for en god Falchplade. Noget kunne tyde på, at dagbogsprojektet "Helligdage" ikke blot har affødt sangtekster
men også har været med til at indstille sigtekornet. Falch har i hvert fald sjældent lydt bedre balanceret end på "Lykkelig undervejs"
Øm og kærlig i forholdet til kvinden og med et skarpt blik for skyggesiden
Det er lystsange snarere end pligtsange, og musikken udspilles med en tilsvarende afslappet nerve, der hverken falder for fristelsen til det friskfyragtige eller det selvhøjtidelige. Fra cowboyblå til skumringsblå.. Det ligner en vellykket modningsproces for Michael Falch."
Kim Skotte i Politiken
"Michael Falch insisterer i sine nye sange på at være og have "et godt liv"
Michael Falch har længe været et yndet hadeobjekt for de hippe af anmelderne. Min påstand er, at de for længst er holdt op med at høre efter musikken, men snydes af deres fordomme
det største var, at han ikke begik spektakulært selvmord lige efter Malurts andet album eller blev stiknarkoman, så havde der været herlig megen myte at koge kritikersuppe på - han kunne være blevet rockens svar på "Unge Strunge". Så var der kommet retrospektive bokssæt på stribe, hyldestplader og - koncerter på årsdagene for hans død, og han var blevet fremhævet for sin særlige blanding af landevejsliderlig americana og traditionsforankret danskhed.
Nu er han "bare" et menneske, der af og til sender livstegn ud til andre mennesker. Og enhver, der de senere år har oplevet ham i en koncertsal vil vide, at mange føler sig velgørende ramt af Falch.
Lykkelig Undervejs et det seneste livstegn
Og Falch lyder som sig selv, præcis som Nick Cave og Van Morrison lyder som Cave og Morrison
har vel aldrig sunget mere indtrængende
Godt hjulpet på vej af med-produceren og keyboardisten Pete Repete, for hvem diskret elegance er en dyd, og i Oliver Steffensen har Falch gjort et guitarfund, der både er til lyrik og lidenskab. Præcis som Falch
burde kunne gøre andre end Falch "lykkelig undervejs".
Torben Bille i Information
* * * * * Aalborg Stiftstidende
"
tilbage i fornem stil
i mine ører ska´ man faktisk tilbage til de der Malurt´ske stjernedage for at mærke den samme energiske nødvendighed i udtrykket."
Michael Holbek Jensen i Ekstra Bladet
* * * * Århus Stiftstidende
"
nye sange af ny, nærmest zen-rolig karakter er netop landet på Michael Falchs nye album, "Lykkelig undervejs"
det måske hidtil bedste bud fra den kant."
Erik Jensen i Politiken
"Afklaret Falch
Michael Falch er stadig en romantisk drømmer, til gengæld virker han for første gang afklaret om sin alder og mission i nærværende sange
"
Thomas Søie Hansen i Berlingske Tidende
"
hans måske hidtil bedste soloplade"
Søren Stidsholt Nielsen i Fyns Amts Avis
* * * * * Fyens Stiftstidende
"Halvakustisk og enkel, renset for overflødigheder står musikken. I et nøgent mix, der er så naturtro, at musikken virker helt stoflig.
Og midt i det hele Michael Falchs inderlige men usentimentale vokal omkranset af De Nye Rejsende, hvor især Pete Repetes følsomt-energiske Würlitzer og Oliver Steffensens mangefarvede guitarspil imponerer."
Lene Kryger
Falch medvirker i "Rejseholdet"
Michael Falch sagde ja til et mindre comeback i filmsammenhæng. Han er retsmediciner i DR´s store dramaserie "Rejseholdet", det efterfølger "Taxa" søndag aften i den bedste sendetid på DR 1. Indspilningerne er i fuld gang. Falch spiller rollen som den gennemgående retsmediciner. Skarp, ironisk og slet skjult forelsket i seriens kvindelige hovedperson.
Mens de første 16 afsnit af "Rejseholdet" rullede over de svenske og norske skærme, var optagelserne af tv-successen fortsat med Michael Falch som retsmedicineren, Jan Boysen - en rolle, der stille og roligt har vokset sig større i årets løb. Mellem alle aktiviteterne omkring albummet "Lykkelig Undervejs", bogen "Helligdage", sommerens optrædender og fritidsfunktionen som direktør for ShowStarS-holdet har Michael været i filmoptagelser til "Rejseholdet". Hen over efteråret 2001 et fridagene under turnéerne også blevet brugt sammen med kollegerne på "Rejseholdet".
De sidste 14 afsnit af serien blev indledt på DR1 ved årsskiftet. Michael Falch medvirker ikke i det første af de nye afsnit, men ellers vokser hans rolle sig støt og roligt større i seriens sidste fjorten afsnit, der vil præge hver søndag aften frem til omkring 1. april.
Læs også: Gensyn med Rejseholdet
Med "Helligdage" debuterer Michael Falch i bogform
"Helligdage" er en hudløs dagbogsberetning, skrevet dag for dag gennem et års tid. En bearbejdelse af den internet dagbog, Michael Falch har ført på sin hjemmeside. Det er en poetisk fortælling af sangskriveren, som har forladt storbyen for at slå rødder i landlig idyl. Igennem hverdagenes tankestrøm forsøger han at komme overens med sig selv og sin tid efter en omflakkende barndom og tyve års rockliv, og under jagten efter nye sange og på turnéer og rejser træder hans livs temaer og hans indre dæmoner stadig skarpere frem.
"Helligdage" bliver månedens paperback på Gyldendal til maj.
Læs anmeldelserne af dagbogen
Falchs bøger (herunder "Helligdage" fs hos E-boghandel
"Helligdage" udkom den 9. oktober.
Om HELLIGDAGE skrev pressen bl.a.:
"Kanon på den fede måde...Det er både genkendeligt og morsomt, og for pokker hvor han skriver godt...Michael Falch ejer som forfatter den samme evne, han også som musiker har vist: Evnen til at kollektivisere det private, at gøre sine følelser til publikums." (Michael Holbek i Ekstra Bladet)
"Nogle af os har længe vidst, at den 44-årige danske rocksanger brændte efter at digte mere - at tale i lange ubrudte sætninger, der ikke behøver rime, for Michael Falch tager imod farver, følelser, dæmoner og bratte skift i vejret på en måde, han ikke bare kan lade ligge ubrugt hen." (Sørine Gotfredsen i Aktuelt)
"...en smuk og vigtig læseoplevelse...mere et generationsportræt end et selvportræt...Han skriver godt, tænker klart" (Asger Brandt i Kristeligt Dagblad)
"Michael Falch er ikke kun en god sangskriver. Han har også sans for at gribe sin læser og er både sjov og eftertænksom når han hudløst udleverer sig selv" (Tine Glindvad i Næstved Tidende)
"...en både dybsindig og meget humoristisk erindringsdagbog, hvor fortid møder nutid..."Helligdage" kan komme til at rykke ved mange menneskers opfattelse af Michael Falch" (Jan Eriksen i BT)
"...Falch er faktisk ualmindeligt godt skrivende og sprogligt bevidst. Helt sikkert." (Mads Kastrup i Berlingske Tidende)
"et ærlig og selvironisk selvportræt...et verdensbillede med udsigt fra den danske provins i Kalvehave. "Helligdage" er renset for nostalgi...rummer et ukunstlet og tankevækkende generationsportræt...en lovende debut" (Kim Skotte i Politiken)
"en rigtig god læseoplevelse...En forstandig bog. Velskrevet og hurtigt ganske medrivende. Skrevet fra hjertet, nogenlunde styret af en garvet sjæl" (Uffe Christensen i Jyllandsposten)
Falchs bøger (herunder "Helligdage" fs hos E-boghandel
Falchen optrådte som special guest hos Blues Brothers i maj/juni '01
Ved den overraskende åbning af Midtfyns Festival 2000 dukkede Michael Falch op som special guest i det forrygende Blues Brothers Souvenir Show og sang nogle klassikere med ensemblet, blandt andet Van Morrisons "Brown Eyed Girl", og den "Hungry Heart", han tilbage i 1981 havde sunget som duet med Bruce Springsteen selv i ved Malurt-koncerten i Forum, samt hans egen "Superlove".
Det var så positiv en oplevelse, at Falchen takkede ja til at være gæstestjerne ved 6 Blues Brothers-koncerter i fynske havnebyer i løbet af maj/juni 2001. Han optrådte med et par af de splinternye sange fra Lykkelig Undervejs og en stribe rockklassikere.
Blues Brothers med Michael Falch kunne opleves:
11. maj i Middelfart Havn
19. maj i Odense Havn
24. maj i Nyborg Havn
2. juni i Kertminde Havn
9. juni i Svendborg Havn
16. juni i Fåborg Havn
Falchs Føljeton i Ekstra-Bladet
Michael Falch begyndte den 3. februar en selvskreven ugentlig føljeton i Ekstra Bladet. Det er en humoristisk, selvironisk og brancheudleverende skildring af hans alter egos Don Quijote´ske tvekampe med musikindustrien og moderne showbizz. I første afsnit skildres et møde med dansk musikindustris store kanon, Al Capone, og den kontrakt, der ender med at sende "Falchen" afsted mod det internationale gennembrud.
Føljetonen er på 7 afsnit,.
Klik her for at læse de første afsnit af føljetonen
Falchen med ShowStars på Samsø
En vidunderlig sommeraften sidste år debuterede ShowStarS i Kalvehave, en lille landsby i det sydligste Sjælland. De gudbenådede boldspillere Brian og Michael Laudrup spillede side om sidste for første gang siden VM i 1998 i spidsen for et showhold med en stribe af andre tidligere landsholdsstjerner som Klaus Berggren, Henrik "Store" Larsen, Lars Høgh, Søren Busk m.fl. Rocksangeren og skuespilleren Michael Falch, som havde inviteret fodboldstjernerne ned til sin lokale klub, kæmpede ihærdigt for at forstå brødrene Laudrups geniale stikninger. På et tidspunkt afløstes Høghen i målet af den store stand up-komiker, Amin Jensen, og latteren afløste klapsalverne blandt de 3.000 tilskuere, der fik deres livs showkamp.
Efter kampen nød både ShowStarS og det lokale modstanderhold en eksklusiv tredje halvleg, der stadig sladres om nede i Kalvehave. ShowStarS´ holdleder, den professionelle tryllekunster, Joachim Solberg, optrådte med sine fænomenale tricks, og Michael Falch gav et hårdtpumpet sæt med sit band. Den lokale klub fik et gedigent overskud på arrangementet og en livsoplevelse oveni. Og rammerne omkring festlighederne var koordineret på en måde, så selv truppens største stjerner fik lov til at hygge sig.
Den dejlige førstegangsoplevelse betød, at såvel brødrene Laudrup som de øvrige stjernenavne fik mod på at gøre ShowStarS til mere end en engangsforestilling. I sommeren 2001 arrangeres der 2-3 showkampe forskellige steder i landet. Holdet har fået tilgang af Falchens ven og kollega, Poul Krebs, og Brian Laudrup har fået sin angrebsmakker fra EM-sejren i 1992, Flemming Povlsen, med på ShowStarS. De navnkundige legender, John Faxe Jensen og Lars Olsen, er ligeledes kommet til sammen med forsvarsklippen Ivan Nielsen, boldvirtuosen Erik Rasmussen og endnu en tidligere landsholdsspiller, Jakob Friis-Hansen.
ShowStarS må være ét af de eneste hold i verden, der har egen holdmaler. Malerkunstneren Jeppe Eisner, et markant navn i moderne dansk malerkunst, som fodboldpublikummet bl.a. kender fra sidelinien i Parken, og som i øvrigt stod bag forsideillustrationen til Michael Falch´s debutbog, "Helligdage", er travlt beskæftiget med at male portrætter af alle ShowStarS´ medlemmer til et unikt holdmaleri.
Som fast speaker har ShowStarS allieret sig med Søren Rebbe, der til daglig er kendt radiovært på DR´s P4 Regionalen.
Dommerrollen deles mellem de to verdensberømte danske mænd i sort, Kim Milton og Peter Mikkelsen.
Sågar egen kok følger med ShowStarS, idet den kontroversielle tv-kok, Henrik Boserup, tager fri fra d´Angleterre for at deltage både på og udenfor grønsværen.
Baggrunden for ShowStarS skal dels findes i adskillige sommerkampe gennem årene, hvor Michael Laudrup undrende har forsøgt at forstå, hvilke løbemønstre, Michael Falch mon forsøgte at opfinde. Og dels spiller den eks-professionelle topspiller, Tommy Christensen, en aktiv rolle som koordinator. Denne tidligere PSV-spiller har efter sin fodboldkarriere skabt sig en markant succes med sin kølefirma, Air-Con, og har sideløbende stået for adskillige mindre og større arrangementer med bl.a. Joachim Solberg, Amin Jensen og Michael Falch.
Sæsonens første arrangement fandt sted 11. maj i Randers, hvor Michael måtte konstatere, at hans enorme arbejdsindsats i medierne omkring "Lykkelig Undervejs" havde taget det meste af hans energi. Bortset fra den hovedstødsafdeling til Flemming Povlsen, der førte til et straffe, var han ikke oppe i normale omdrejninger. Heller ikke hans ven og kollega, Poul Krebs, som debuterede for ShowStarS formåede at imponere, men til gengæld tog d´herrer kraftig revanche efter kampen, da de sammen spillede et tændt sæt ved afterpartyet på kulturstedet, Værket. Her medvirkede ShowStarS´ reservekeeper, Amin Jensen, på forrygende mundharpe på I De Stores Spor fra det nye album.
ShowStarS kan opleves:
Fredag den 11. maj kl. 15 på Randers Stadion
Lørdag den 28. juli på Bornholm (dog uden Michael Falch, som samme dag spiller p Langelands Festival)
Fredag den 17. august kl. 18 på Samsø
ShowStarS er:
Brian Laudrup * Michael Laudrup * Michael Falch * Poul Krebs * Amin Jensen * Flemming Povlsen * Lars Høgh * Klaus Berggren * John Faxe Jensen * Henrik Larsen * Erik Rasmussen * Søren Busk * Lars Olsen * Torben Piechnik * Henrik Jensen * Ivan Nielsen * Jakob Friis-Hansen * Tommy Christensen * Peter Mikkelsen * Kim Milton * Søren Rebbe * Henrik Boserup * Joachim Solberg * Jeppe Eisner
Falchen fløj ind ind i studiet
I januar rykkede Michael Falch sangskrivningen fra gården i Kalvehave til studiet i København sammen med sin Malurt-kollega, tangenttryllekunstneren Pete Repete samt De Nye Rejsende: bassisten John Poulsen, trommeslageren Kasper Foss og guitaristen Oliver Steffensen. Først færdiggøres de sange, der dukkede op under arbejdet med bogen HELLIGDAGE, nemlig "Chicago Blues", "Lykkelig Undervejs" og "Din Himmel Så Blå", hvor Michael synger duet med hans egen hjemlige favorit, landets mest varmblodige sangerinde. Derpå tager holdet fat på de 12 øvrige nye sange, der har taget form i løbet af efteråret og vinteren.
Såvel tonen fra bogen som soloturnéerne vil præge lyden af den nye sangcyklus, og selv om det meste af materialet vil blive håndteret af hele orkestret, vil det akustiske, det intense og lidt indadvendte brænde igennem.
3.300 tilskuere oplevede Falch og Brødrene Laudrup i Kalvehave
Fredag den 4. august kom der fornemt besøg på Kalvehave Stadion på Sydsjælland: Michael og Brian Laudrup spillede sammen igen for første gang siden VM-kampen mod Brasilien. Nu stod de i spidsen for et Showstars-hold, der også talte prominente navne som de tidligere landsholdsstjerner John Faxe Jensen, Kim Vilfort, Lars Olsen, Klaus Berggren, Søren Busk, Henrik Jensen, Lars Høgh med mange flere. Med i truppen var også Kalvehaves egen spillende rocksanger, Michael Falch.
Det stjernespækkede showhold mødte Kalvehaves serie 5-hold forstærket med de bedste veteraner. Kampens dommer var den verdensberømte Kim Milton og i en del af kampen kunne man høre Jørn Møder kommenterer slagets gang...
En akustisk efterårsaften
med Michael Falch og Pete Repete
Rocksangeren Michael Falch spillede i løbet af sommeren 2000 ved en række festivaler (bl.a. Midtfyn og Langeland) med sit rockorkester De Nye Nye Rejsende.
Og i oktober-november 2000 kunne publikum igen opleve ham i det intime hjørne ved en stribe af de akustiske koncerter, der i de sidste par år har føjet endnu en side til billedet af den Michael Falch, vi har lært at kende gennem mere end to årtier i dansk rock og film.
Ved adskillige koncerter på den seneste soloturné i foråret 2000 blev publikum overrasket over gæsteoptræden af Falchens gamle makker fra MALURT, tangentspilleren Pete Repete, som i disse år nyder stor succes med Big Fat Snake. Også på efterårsturen 2000 var Pete Repete fast mand på scenen ved siden af Michael Falch.
Det er sangskriveren med hans elskede slidte Martin-guitarer, vi møder disse særlige aftener. Det er mennesket, skuespilleren og historiefortælleren, der både deler ud af sine skæve livsoplevelser og giver stærke, hudløse versioner af sine sange. Mange af dem var inkluderet på sidste års succesfulde opsamlingsalbum Mød Mig I Mørket med klassikere som "Superlove", "I et Land uden Høje Bjerge", "Den Eneste I Verden" eller "Sommer på Vej", der har vist sig at kunne få selv et siddende koncertpublikum op af stolene og levere fællessang, som var vi til stadionrockkoncert.
Med Pete Repete´s backing vil denne turné formentlig også trække på inspiration fra d´herrers samarbejde omkring film- og teatermusik til f.eks. Dan Turèll-filmene og sceneversionen af "Odysseen".
Michael Falch har også brugt det sidste års tid på at skrive sin debutbog, HELLIGDAGE, der udkom på Gyldendal i oktober. Sideløbende er han optaget af sangskrivning til sit kommende album hjemme på sin Crazy Horse Gård i det sydsjællandske, hvor han har slået rødder efter mange år som "jysk københavner" i storbyen. Turnéen efterår 2000 bød på nogle af de helt friske sange, der i skrivende stund endnu ikke er indspillet.
Michael Falch på Midtfyns Festivalen
Michael Falch optrådte sammen med De Nye Nye Rejsende på årets Midtfyns Festival d. 9. juli 2000 på Rock Scenen. Midtfyns Festivalens omtale af koncerten med Michael Falch lyder således: "Falchen er altid god for en iørefaldende sang. Uanset om han spiller med Malurt, med eget band eller er solo. Ja faktisk er det som om vekselvirkningen er med til at berige Michael Falch, så der hver gang han skifter bliver frigivet nye kræfter og ny inspiration. Denne gang kommer Michael Falch med De Nye Nye Rejsendede, som også bakkede op på den seneste Falch-plade".
Læs i øvrigt B.T.'s anmeldelse af koncerten
Blues Brothers Souvenirs Show med Falch som solist
Midtfyns Festivalen fulgte en mangeårig tradition og således afsluttede de odenseanske bluesbrødre åbningsdagen, onsdag den 5. juli.
I år optrådte Michael Falch som solist sammen med brødrene.
Se live-optagelsen fra Midtfyns Festival 2000 med Michael Falch og Blues Brothers Souvenirs Show - hit her...
For at opleve liveoptagelse skal du have Real Player installeret - hit den her.
Galla i Tivoli
Dn 28. april 2000 var Michael Falch blandt de kunstnere, der var indbudt på Plænen i Tivoli til at spille et par sange ved en Galla, der blev overværet af Dronningen. Blandt de øvrige medvirkende var Poul Krebs, Sanne, Søs Fenger og Anders Blichfeldt.
AB-sangen Update er nu lanceret
"AB-sangen Update" nu færdigindspillet efter fire heftige studiedage med spillerkor i studiet. Den havde "premiere" 26. marts i Gladsaxe Idrætspark før kampen AB-Silkeborg. Sangen vil kun kunne købes i AB-regi fra medio april på cd-single med også alternative versioner (dance og instrumental).
Det nye Gladsaxe Stadion berettigede en ny-indspilning, der lydmæssigt bedre matcher de større forhold. Sangen er indspillet i marts 2000 og er en revideredet udgave af "AB-Sangen", oprindelig skrevet til klubben i 1994.
Sommertur 2000
MICHAEL FALCH & De NYE Nye Rejsende er ved at gøre sig klar til afgang ud på sommerens scener i følgende opstilling: Oliver Steffensen (guitar), Morten Bolvig (keyboard), Kasper Foss (trommer), John Poulsen (bas) og naturligvis Michael Falch. - Se koncertplanen ved at klikke her...
Det nye mandskab debuterer ved et lukket hygge-job for fodboldlandsholdet efter kampen mod Sverige i Parken den 26. april 2000 og Michael Falch & De NYE Nye Rejsende åbner ellers sommeren ved Sølund Festival den 8. juni 2000.
Steffen Brandt gæstede scenen i Silkeborg
Steffen Brandt dukkede op som gæst på scenen i Lunden i Silkeborg, den 10. marts 2000, og deltog i "Nye Tider", en lille monolog til ære for Michael Falch, "Lanternen", og så tog Falch og Brandt også lige "Duggede Ruder" blandt ekstranumrene. Ikke et øje var tørt...
TV2 Øst sendte program med Falch
TV2 Øst viste den 12. marts 2000 en halv times protrætprogram med bl.a. indslag om stenalderfund, Henrik Stangerup og Kalvehave. Falch medvirkede i programmet med selvvalgte indslag. Primært lokalhistorisk og litterært.
Company Film med på soloturné
Company Film har med fire-fem fotografer, her i blandt fotografen Peter Mors (tidl. trommeslager i Malurt) fulgt denne såkaldte SUPERLOVE-turné både på scenen, backstage og undervejs gennem landet. Turnéen sluttede i Portalen, Greve lørdag den 18. marts 2000.
Michael Falch - solo 2000
Med en selvkritik og en selvbevidsthed, der har været lige ihærdig, har Michael Falch formået at etablere sig som solist og samtidig være del af et band.
Michael Falch har gennem årene bevist, at han spænder bredt - ikke blot er han kendt som energisk rockmand - vi har også kunnet se ham i en hel del filmroller - senest som den usympatiske digter type i TV2´s "Karrusel".
I foråret 1998 og 2000 valgte Michael Falch at lægge bandet "på hylden" - for at sidde aldeles alene på scenen - kun flankeret af sin guitar, sine historier og sange.
Soloturene bragte Michael Falch stor succes og fulde huse.
Læs anmeldelse af Odense-koncerten i foråret 2000
Falchens dagbog On-line her på hjemmesiden
Efter afslutningen på sommerturnéen i 1999 begyndte Michael Falch i den forbindelse at føre en slags "On-line dagbog" her på hjemmesiden, mens han koncentrerede sig om sangskrivningen. Du kan læse dagbogen ved at klikke her!
2 årtier med Falch
Superlove, Sommer på vej, I et land uden høje bjerge, Ud af mørket, Kærlighedens lysthus, Nye tider, De vildeste fugle og mange, mange flere
I år har Michael Falch 20-års jubilæum. 20 år med dansk rock som blandt andet markeres med dette ultimative opsamlings-album med sange fra såvel Malurt-tiden som solo-karrieren. Ud over "best of" finder man på de to pladesider versioner, som aldrig tidligere har været udsendt &endash; blandt andet specielle live-versioner. På enkelte numre medvirker også andre kendte danske musikere som Steffen Brandt, Poul Krebs, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen.
Cd'en kom på gaden den 26. maj.
"Michael Falch kan gå ind i det næste årtusind i bevidstheden om, at tiden ikke løber fra den, der skaber sin egen tid, sit eget rum. Det har Falch gjort som få
Og mens døgnfluerne kommer og går, konjunkturerne svinger og smagsløgene skifter, kan Michael Falch finde styrke og bekræftelse i sine egne linjer om at "hjerter der banker, de går aldrig af mode
""
Torben Bille, Journalist i et citat fra booklet
Video: Se TV-reklamen for det nye album, klik her...
Apple QuickTime kan hentes her
Ny liveversion af "Sommer På Vej"
Lyt til godbid af den nye live-/promotionsingle "Sommer På Vej" som MP3 eller QuickTime
MP3-afspiller kan hentes her
Apple QuickTime kan hentes her
Der er tale om en speciel version af "Sommer På Vej". Ikke den originale fra Falchens første solo-album, heller ikke versionen fra malurt: "Live Længe Leve", men en Malurt-version fra Langelands Festival 1993.
Sommerkoncerter 99
Planen for MIchael Falchs sommerkoncerter er nu offentliggjort - se under Koncerter
Nyt opsamlingsalbum den 26. maj
Det store autoriserede opsamlingsalbum - Michael Falch: Mød Mig I Mørket - udsendes den 26. maj og er et dobbeltalbum, hvor cd 1 udgøres af alle de mest elskede sange fra "Superlove" til "Det Ender Med En Blues", og hvor cd 2 rummer alskens blandet guf: Aldrig udsendte Malurt-numre, ikke udgivne solo-sange, ting, der aldrig har været på et Malurt- eller Falch-album før, samt en lille super-specialitet: En af Michaels sange i akustisk tenor-udgave med Steffen Brandt, Poul Krebs og Michael Falch. Desuden indeholder cd 2 live-versioner, der ikke før er udsendt samt nogle af de sange, Michael gerne selv har villet fremhæve i sin sangskrivning 1980-1999.
Michael Falch på Danmarkstur - solo 99
I februar og marts 99 drog Michael Falch afsted landet rundt - denne gang solo...
- En aften med Michael Falch var krydret med anekdoter fra et turbulent liv som energi-bundt i rocken, sangskriver, skribent og lejlighedsvis skuespiller. Alene på scenen med sin akustiske guitar byder Falch'en på intime versioner af sine sange, fra den tidligste Malurt-tid til den seneste soloudgivelse "Nye Rejsende".
Vilde Fugle på vingerne
Michael Falch og hans nye rejsende turnerede i efteråret 1998 rundt i hele landet. I Uffe C. Forsbergs artikel kan du opleve hvad der skete på en del af turen...
Se artiklen Vilde Fugle på vingerne her...
Falchs 10 nye spændende kapitler
Læs om 1998 albummet "Nye Rejsende" her...
"Det Ender Med En Blues"
Læs om det første singleudspil fra "Nye Rejsende" her...
Lyt til godbid af singlen som MP3 eller QuickTime
MP3-afspiller kan hentes her
Apple QuickTime kan hentes her