Spredte
natlige notater
af Michael
Falch
CD1
1. Mød Mig I
Mørket (Falch/Malurt)
Fra Malurt:
"Black-out", Medley 1982. Produceret af Nils Henriksen.
Mixet af Flemming Rasmussen & Nils Henriksen.
Trommer: Peter Mors / bas & kor: Dia Nielsen /
keyboards: Pete Repete / guitar: Christian Arendt /
guitar: Peter Viskinde / guitar: Nils Henriksen / guitar:
Michael Falch.
"Mød Mig i
Mørket" hører jeg selv som en slags
kendingssang. Den rummer mange rockhistoriske mindelser,
men er alligevel sin egen, bilder jeg mig ind. Efter at
være flyttet fra min ungdomsprovins Tønder
til Nørrebros Runddel i de politiske 70eres
midnatstime dannede jeg gruppen Ravage. Siden tog vi navn
efter en bestemt stjerne i Johannes' Åbenbaring
kap. 8, vers 11. København var vores magiske
aftenland.
2. Superlove
(Falch/Malurt).
Fra Malurt:
"Vindueskigger", Medley 1981. Produceret af Nils
Henriksen. Mixet af Flemming Rasmussen & Nils
Henriksen. Trommer: Peter Mors / bas & kor: Dia
Nielsen / keyboards & kor: Henrik Littauer / guitar
& kor: Peter Viskinde / guitar: Michael Falch.
I 1981 spillede vi 1.
maj i Forum, hvor 7.000 mennesker var samlet. Vores andet
album "Vindueskigger" var udkommet med single-nummeret
"Superlove", en sang om fremmedgørelse, der under
titlen "Åh Irma" havde fulgt os siden vores
første demoindspilning i Peter Branders studie
på Nørrebro i 1978. Da vi på denne
majaften nåede til omkvædet i "Superlove",
stod et brøl pludselig op fra publikum, og for
første gang oplevede vi, at én af vores
sange blev fælleseje. Øjeblikkets lyksalige
intensitet blev ikke ligefrem mindre af, at der nede
blandt publikum foran scenen stod en tilhører ved
navn Bruce Springsteen og delte vores oplevelse. Lidt
senere gik han endda på scenen med os.
3. Sommer På
Vej (Falch)
Malurt live
på Langelandsfestival 30. juli 1993. Optaget og
mixet af Peter Brander, RecArt 1999. Oprindelig version
findes på "Michael Falch", Medley 1985. Trommer:
Peter Mors / bas & kor: Dia Nielsen / keyboards: Pete
Repete / guitar & kor: Peter Viskinde / guitar:
Michael Falch / kor: Peter Brander.
Skrevet på et
motel i Frederikshavn på Malurts sidste
turné i vores første liv i 1984. Indspillet
til mit første soloalbum i 1985 med brug af al den
teknologi, der på det tidspunkt var til
rådighed i musikverdenen. Det blev min
største kommercielle succes nogensinde. Muligvis
var computerpopsangene en smart vej at gå, men jeg
følte mig altså mere i pagt med mig selv,
når jeg gik i retning af min '67 Fender
Stratocaster og skruede op for den. Så dette er
"Sommer På Vej" i en mere rocket version med Malurt
live på Langeland.
4. De Vildeste Fugle
(Falch)
Fra "De
Vildeste Fugle", Medley 1988. Produceret af Michael Falch
& Jesper Bo Nielsen. Mixet af Thom Panunzio.
Keyboards: Pete Repete / trommer: Jacob Sæther /
guitar & kor: Christian Arendt (solo) / bas: Jens
Rugsted / sax: Bob Jackson / kor: Jørgen Thorup
& Lennart Faust / percussion: Jacob Andersen.
Mit pladeselskab
Medley hjalp mig med at realisere endnu en
livsdrøm ud fra en devise à la Walt
Disney's: "If you can dream it, you can do it". Jeg havde
læst om mixproduceren Thom Panunzio på
pladecovers med Lennon, Springsteen, Dylan og U2, og det
lykkedes os at lokke ham fra L.A. til Vesterbrogade for
at mixe mit album "De Vildeste Fugle".
5. Den Eneste I
Verden (Falch)
Fra Malurt:
"Spøgelser", BMG 1992. Produceret af Thomas
Helmig. Mixet af Niels Erik Lund. Trommer: Peter Mors /
bas: Dia Nielsen / keyboards: Pete Repete / guitar: Peter
Viskinde / guitar: Michael Falch.
Skrevet til Malurts
comeback-album "Spøgelser". Som så mange af
mine sange fra denne periode komponeret i det frivillige
eksil, jeg fandt i et rødmalet,
stråtækt bindingsværkshus i Tryggelev
Mose på Langeland. Ude mellem de brystformede
bakker, hvor jeg er kommet, siden jeg som 16-årig
besøgte min kæreste dernede. I øvrigt
siger Poul Krebs, at "Den Eneste I Verden" er hans
favorit blandt mine sange.
6. I Et Land Uden
Høje Bjerge (Falch)
Fra "Det
Andet Land", Medley 1986. Produceret Jens G. Nielsen,
Thomas Brekling, Per Chr. Frost & Michael Falch.
Mixet af Thomas Brekling. Kor: Lis Sørensen, Lars
Muhl, & Jørgen Thorup / keyboards: Pete Repete
/ bas & guitar: Per Chr. Frost / trommer: Jan
Sivertsen / el. & ak. guitar: Nils Henriksen / sax:
Bob Jackson / synthpercussion: Jesper Ranum / perc.:
Jacob Andersen.
Jeg havde haft
svært ved at se lyset i danskhedens kulørte
lamper. På trods af en opvækst, der havde
bragt mig vidt omkring i det danske land; fra
Køge, Glostrup, Brabrand, Lystrup over
Sønderborg og Tåstrup til Tønder,
inden jeg var fyldt 14, og siden til Nørrebro og
Søborg. Jeg var blevet så meget af en jysk
københavner, at jeg måtte have stof til at
skrive en sang om den klassiske danske dobbelthed,
inspireret både af Henrik Pontoppidans
forfatterskab og de fremmedfjendske tendenser i nutiden.
Sangen blev af nogle fejlagtigt opfattet som et udslag af
nationalromantik, men Steffen Brandt udnævnte i et
musikblad "Det Andet Land" til ét af årets
bedste albums, så jeg valgte at lytte til
Steffen.
7. Ud Af
Mørket (Falch)
Fra "Det
Andet Land", Medley 1986 og fra filmen "Mord I
Mørket". Produceret af Jens G. Nielsen, Thomas
Brekling, Per Chr. Frost og Michael Falch. Mixet af
Thomas Brekling. 2. stemme: Lars Muhl / sax: Bob Jackson
/ keyboards: Pete Repete / guitar & bas: Per Chr.
Frost / trommer: Jan Sivertsen / rytmeguitar: Michael
Falch / percussion: Peter Mors / kor: Stig
Kreutzfeldt.
Næsten alt mit
filmarbejde har underligt nok udspillet sig rundt omkring
på Vesterbro. Fra Søren Kragh Jacobsens
"Isfugle" i 1983 over Dan Turéll-filmene "Mord i
Mørket" og "Mord i Paradis" og "Tarzan Mama Mia"
til novellefilmserien "Karrusel" i 1997. "Hva' så,
København? / Hva' nu hvis jeg falder / Forelsket i
natten / Hva' så, København?"
8. Spøgelser
(Falch)
Fra Malurt:
"Spøgelser", BMG 1992. Produceret af Thomas
Helmig. Mixet af Niels Erik Lund. Trommer: Peter Mors /
bas & kor: Dia Nielsen / keyboards & kor: Pete
Repete / guitar: Peter Viskinde / guitar: Michael Falch.
I november 1989
samlede vi Malurt igen for at stille op til et
støttearrangement i Øbrohallen. Nu i en
udgave, der faktisk aldrig havde eksisteret før.
Nemlig med Peter Viskinde og Pete Repete i gruppen
samtidig. Det blev en aha-oplevelse af rang! Før
vi så os om, var vi genopstået og på
plakaten ved Roskilde Festival 1990. Inspireret af
gendannelsen begyndte jeg at skrive på nyt
Malurt-materiale med genkomst som tema. F.eks. den
tilbagevendende fascisme, jeg refererer til i
titelsangen. Nogle havde tvivlet på, om Thomas
Helmig, som vi havde ønsket og fået som
producer, nu også ville være i stand til at
hjælpe os med at skabe en ægte rockplade. Det
lykkedes ham da vist ganske godt!
9. Min Stjerne
(Falch)
Fra
"Håbets Hotel", Medley 1989. Produceret af Michael
Falch. Mixet af Oli Poulsen. Trommer: Jacob Sæther
/ keyboards: Pete Repete / bas: Jens Rugsted / el. &
ak. guitar: Nils Henriksen / programmering: Jesper Ranum
/ percussion: Jacob Andersen / slideguitar: Henrik
Lumholdt / kor: Stig Kreutzfeldt.
10. Gak-Gak I
Gågaden #2 (Falch)
Malurt live
fra Skråen i Ålborg, 13. november 1993.
RecArt 1999. Optaget og mixet af Peter Brander.
Oprindelig version findes på "Michael Falch",
Medley 1985. Keyboards: Pete Repete / guitar & kor:
Peter Viskinde / trommer: Peter Mors / bas & kor: Dia
Nielsen / guitar & kor: Peter Brander.
Én af mine
Tønder-sange. Men jeg skrev nu sangen efter at
have oplevet breakdance foran Brugsen i Rudkøbing
på Langeland. Her er den inkluderet i en alternativ
blues-jazzet boogie-udgave med Malurt på slap line
en sveddryppende aften på Skråen i
Ålborg.
11. Nye Tider
(Falch)
Fra
"Michael Falch", Medley 1985. Produceret af Jesper Ranum,
Thomas Brekling og Michael Falch. Mixet af Harvey
Goldberg. Kor: Lis Sørensen / guitar: Søren
Wolff / bas: Per Chr. Frost / keyboards: Pete Repete /
keyboards & perc: Jesper Ranum.
En gudsbenådet
Lis Sørensen skabte sammen med bl.a.
Gnags-musikeren Per Chr. Frost i topform de flotteste
minutter på min første soloplade, synes jeg.
Det er selvfølgelig en ordentlig mundfuld
sådan at aflive Vorherre og det evige liv i
ét enkelt vers i en popsang, og jeg har i ny og
næ, det indrømmer jeg, sendt stjålne
blikke mod himlen, når jeg har sunget den
live
Ikke mindst fordi jeg i følge
sædvanligvis pålidelig kilde har hørt,
at jeg for første gang var med til at skabe nyt
liv netop dén aften, hvor jeg kom hjem efter at
have indspillet sangen. Kig op!
12. Venter På
Vind (Falch)
Fra "De
Vildeste Fugle", Medley 1988. Produceret af Michael Falch
og Jesper Bo Nielsen. Mixet af Thom Panunzio. Guitar
(tema): Christian Arendt / keyboards: Pete Repete /
guitar (solo): Nils Henriksen / bas: Jens Rugsted /
trommer: Jacob Sæther / guitar: Michael Falch /
percusssion: Jacob Andersen / kor: Jørgen Thorup
& Michael Falch.
13.
Kærlighedens Lysthus (Falch)
Fra
"Tossede Verden", Genlyd 1990. Produceret af Jens G.
Nielsen, Pete Repete & Thomas Helmig. Mixet af Jens
G. Nielsen, Pete Repete & Tom Andersen. Keyboards:
Pete Repete / tremologuitar: Michael Falch / trommer:
Gert Smedegård / guitarsolo: Nils Henriksen / kor:
Jacob Riis-Olsen, Lis Damm & Thomas Helmig.
"Kærlighedens
Lysthus" hedder egentlig Liebestempel og er en åben
pavillon, der står i Anlægget i
Tønder, og mit "Tossede Verden"-projekt udsprang
af en sangcyklus og en slags teaterkoncert omkring den
navnkundige Tønder-troubadour, J.O. Split. Han var
i første del af 70erne noget af en lokal superstar
i konstant opløsning, denne sønderjyske Tom
Waits, med sine skæve optrædender med sit
band ude i Schweizerhalle. Efter sit mislykkede
forsøg på at få sit USA-gennembrud i
Las Vegas sluttede Splits karriere med den legendariske
afskedskoncert en tung regnvejrsaften ved
ønskebrønden på Torvet i
Tønder. I det sidste ekstranummer forsvandt Split
simpelthen ned i ønskebrønden og er
så vidt vides aldrig set siden. Undervejs i
indspilningerne til "Tossede Verden" tonede jeg dog
Split-conceptet ned, og kun én enkelt obskur
version af stykket blev det til, nemlig da jeg sammen med
min faste keyboardspiller Pete Repete opførte
"Entertaineren Split" en muddermiddag i det hvide telt
på Roskilde Festival 1991.
14. Det Andet Land
(Falch)
Fra "Det
Andet Land", Medley 1986. Produceret af Jens G. Nielsen,
Thomas Brekling, Per Chr. Frost og Michael Falch. Mixet
af Thomas Brekling. 2. stemme: Sanne Salomonsen / kor:
Lis Sørensen & Jørgen Thorup /
keyboards: Pete Repete / bas & guitar: Per Chr. Frost
/ ak. & elguitar: Nils Henriksen / sax: Bob Jackson /
trommer: Jacob Sæther / percussion: Jacob Andersen.
15. Hjerte Af Is
(Falch)
Fra Malurt:
"Ghetto", BMG 1993. Produceret af Finn Verwohlt. Mixet af
Finn Verwohlt & Martin Karaoglan. Keyboards &
kor: Pete Repete / guitar & kor: Peter Viskinde / bas
& kor: Dia Nielsen / trommer: Peter Mors / guitar:
Michael Falch / percussion: Jacob Andersen / kor: Lis
Damm & Lanni Moe.
16. Venus
(Falch)
Fra
"Stævnemøder", Sony 1996. Produceret af Poul
Martin Bonde & Michael Falch. Mixet af Peter Brander.
Keyboards: Pete Repete / guitar: Peter Viskinde / bas:
John Poulsen / guitar: Kurt Poulsen / trommer: Jacob
Albrecht / percussion: Lars Thorup / kor: Annika Askmann,
Ditlev Ulriksen, Gry Harrit & Peter Brander.
17. Når Jeg
Kommer Hjem (Falch)
Fra
"Stævnemøder", Sony 1996. Produceret af Poul
Martin Bonde. Mixet af Peter Brander. Keyboards &
kor: Pete Repete / guitar: Peter Viskinde / bas: John
Poulsen / guitar & kor: Kurt Poulsen / trommer: Jacob
Albrecht / percussion & kor: Lars Thorup / kor: Poul
Martin Bonde.
"Stop den
fodboldkamp!", bralrer den lystne mandlige aktør
til sin kvinde, der er forsvundet ind i den ene eller den
anden skærm, i dette drama omkring tv-sportens og
internettets voksende trussel mod den højhellige
erotiske fredag, fredag, fredag aften. Problemet er bare,
at man - når man for alvor har fået fodbolden
i blodet - kommer til at prioritere den så utroligt
højt. Ikke bare på tv, men f.eks. også
sådan en udekamp mod arvefjenden i serie 5, hvor
man selv er kommet med som angriber på det lokale
hold og i kampens hede rammer bolden så
skævt, at den ryger i kassen.
18. Det Ender Med En
Blues (Falch)
Fra "Nye
Rejsende", Sony 1998. Produceret af Bjarne Nygaard
Nielsen. Mixet af Lars Overgaard. Trommer: Kasper Foss /
bas: John Poulsen / guitar (vers): Peter Brander / guitar
(solo): Nils Henriksen / programmering: Bjarne Nygaard
Nielsen / mundharpe & guitar: Michael Falch.
CD2
1. Som Tiden
Går (Falch)
Med Steffen
Brandt & Poul Krebs, 1997. RecArt 1999. Ikke
tidligere udsendt. Arrangeret af Brandt, Krebs &
Falch. Indspillet live i studiet af Jesper Bo Nielsen.
Mixet af Peter Brander. Oprindelig version findes
på "Stævnemøder", 1996. Steffen
Brandt: ak. guitar & sang / Poul Krebs: ak. guitar
& sang / Michael Falch: ak. guitar & sang.
Tak til mine to
"tenorkolleger" Steffen og Poul for tilladelsen til at
bruge denne stille akustiske version af "Som Tiden
Går". Efter vores anden turné sammen i 1997
lod vi en båndoptager køre med en
hyggeeftermiddag i Mox Studiet, mens vi spillede nogle af
hinandens sange bare for at kunne huske vores
arrangementer af dem. Det var absolut ikke beregnet
på offentlig udgivelse, men her er den nu
alligevel.
2. Venner For Livet
(Falch)
Malurt.
Ikke tidligere inkluderet på album. Indspillet live
i studiet under "De Vildeste Fugle"-session, Medley,
1987. Produceret af Michael Falch. Mixet af Jesper Bo
Nielsen. Kun udsendt som B-side på "Venter på
Vind"-singlen. Trommer: Peter Mors / bas & kor: Dia
Nielsen / guitar & kor: Christian Arendt / keyboards
& kor: Pete Repete / guitar & sang: Michael
Falch.
I al hemmelighed
gendannede vi faktisk Malurt allerede i 1987 i Medley
Studiet, hvor jeg var midt i indspilningerne til mit
tredje soloalbum "De Vildeste Fugle". Mine to tidligere
Malurt-kolleger, keyboardspilleren Pete Repete og min
ungdomskammerat fra Tønder, guitaristen Christian
Arendt, var begge i det nye band, jeg var i studiet med.
En aften lokkede vi så også
Malurt-trommeslageren Peter Mors og vores
færøske bassist Dia Nielsen i studiet og
indspillede "Venner For Livet", "Paradis Lukker Nu" - og
"Kinddans", der som det eneste nåede med på
albummet. "Venner For Livet" begynder som en
barndomserindring, hvor drengen sidder på
bagsædet i bilen. Nu sidder jeg selv på
førersædet, og i bakspejlet ser jeg min
midterdatter Sofie sidde på min gamle plads mellem
sine to søstre. Ligesom jeg i sin tid lovede mig
selv, at jeg aldrig ville gentage mine forældres
fejltagelser, sidder hun formentlig nu og tænker
sit
3. Kære
Vorherre (En Fodboldbøn) (Falch)
Fra "Hemli'
Helikopter", Sony 1997. Produceret af Michael Falch og
Peter Brander. Mixet af Peter Brander. Guitar: Nils
Henriksen / bas: John Poulsen / guitar: Kurt Poulsen /
synthpercussion: Morten Hansen / programmering: Peter
Brander / kor: Annika Askmann / ak. guitar &
mundharpe: Michael Falch.
Når jeg for et
par år siden havde sagt godnat til min yngste
datter Mathilde og var gået ud af hendes
værelse, kunne jeg høre hende tale videre
med nogen i sengen. Det viste sig at være Vorherre,
hun lå og forhandlede med. Jeg har lånt
hendes tonefald i denne sang om drengen, der
drømmer om at blive en ny Brian Laudrup - "ham med
nummer 11".
4. Paradis Lukker Nu
(Falch)
Malurt.
Aldrig tidligere udsendt. Indspillet live i studiet under
"De Vildeste Fugle"-session 1987. Produceret af Michael
Falch, RecArt 1999. Mixet af Peter Brander 1999. Guitar:
Christian Arendt / keyboards: Pete Repete / trommer:
Peter Mors / bas & kor: Dia Nielsen / guitar: Michael
Falch.
Vi mødte et
nyt udtryk for vores skrøbelige civilisation, da
vi åbnede et 24-sporsbånd med optagelser med
Malurt, gendannet for en nat i 1987. Båndet lignede
et fund fra stenalderen, og det smuldrede for
øjnene af os, da vi satte det i
båndmaskinen. Med moderne rockarkæologi fik
vi dog reddet "Paradis Lukker Nu", før
båndet definitivt eroderede væk.
5. 90ernes Ansigt
(Falch)
Ikke
tidligere inkluderet på album. Produceret af
Michael Falch & Jesper Bo Nielsen, Medley 1989. Mixet
af Oli Poulsen. Kun udsendt som B-side på "Min
Stjerne"-singlen. Programmering: Jesper Ranum /
keyboards: Pete Repete / guitar: Nils Henriksen / ak.
guitar & mundharpe: Michael Falch.
6. Søndag
Eftermiddag (Falch)
Aldrig
tidligere udsendt. Indspillet live i studiet under "De
Vildeste Fugle"-session, Medley 1987. Produceret af
Michael Falch, RecArt 1999. Mixet af Jesper Bo Nielsen.
Keyboards: Pete Repete / guitar: Nils Henriksen / bas:
Jens Rugsted / sax: Bob Jackson / trommer: Jacob
Sæther.
7. Posemandens Bil
(Henning Hansen/Halfdan Rasmussen)
Fra
"Åh Abe", Sony 1995. Produceret og mixet af Finn
Verwohlt. Programmering & guitar: Finn
Verwohlt.
8. Gammel
Kærlighed (Falch)
Fra Malurt:
"Spøgelser", BMG 1992. Produceret af Thomas
Helmig. Mixet af Niels Erik Lund. Guitar & kor: Peter
Viskinde / keyboards & kor: Pete Repete / trommer:
Peter Mors / bas & kor: Dia Nielsen / guitar: Michael
Falch.
9. Indrømmer
Blankt! (Falch/Malurt)
Malurt live
i Pumpehuset, København, torsdag den 9. december
1993, fra "Live·Længe·Leve", BMG 1994.
Optaget af Werner Mobil Studie. Mixet af Peter Brander.
Oprindelig version findes på "Spøgelser",
BMG 1992. Guitar & kor: Peter Viskinde / keyboards
& kor: Pete Repete / trommer: Peter Mors / bas &
kor: Dia Nielsen / guitar: Michael Falch.
10. Kold Krig
(Falch/Malurt)
Malurt live
fra 5-Øren, Amager, 26. juli 1992. Optaget og
mixet af Peter Brander. RecArt 1999. Oprindelig version
findes på Malurt: "Kold Krig", Amar Records/Medley
1980. Guitar & kor: Peter Viskinde / keyboards &
kor: Pete Repete / trommer: Peter Mors / bas & kor:
Dia Nielsen / guitar (solo): Michael Falch.
"Kold Krig" hed
egentlig "Kanonføde" og var det første
nummer, jeg var med til at indspille i et rigtigt
pladestudie til Malurts debutalbum i maj 1980 i Sweet
Silence Studio med Flemming Ostermann som producer. Det
var ikke lykkedes os at få en pladekontrakt med
hverken de etablerede eller de alternative selskaber,
før Carl Knudsen fra Musikpres fik smuglet os ind
ad bagdøren på Amar Records. Jeg har
imidlertid valgt den i en live-version fra 90erne, hvor
jeg spillede mit livs hidtil eneste "solo", optaget ude
på 5-Øren på Amager. Hey hey, my my /
Neil Young will never die!
11. Neonsolen
(Falch/Malurt)
Akustisk
soloversion fra Train, Århus, 13. januar 1999.
Optaget af DR. Mixet af Peter Brander, RecArt 1999.
Oprindelig version findes på Malurt:
"Vindueskigger", Medley 1981.
12. Gi Dig Selv Fri
(Falch)
Malurt live
unplugged i Triangel Teatret, København, 15.
september 1992. Fra "Uden Filter", BMG 1992. Optaget af
Easy Sound. Produceret af Jens G. Nielsen. Keyboards:
Pete Repete / guitar: Peter Viskinde / bas: Dia Nielsen /
trommer: Peter Mors / guitar: Michael Falch / kor: Trille
Palsgaard, Merete Westh & Pernille Dan.
13.Den Tid Det Tar
(Falch/Malurt)
Fra Malurt:
"Vindueskigger", Medley 1981. Produceret af Nils
Henriksen. Mixet af Flemming Rasmussen & Nils
Henriksen. Trommer: Peter Mors / bas & kor: Dia
Nielsen / keyboards & kor: Henrik Littauer / guitar
& kor: Peter Viskinde / guitar: Michael Falch.
14. Lev Stærkt
(Falch/Malurt)
Fra Malurt:
"Black-out", Medley 1982. Produceret af Nils Henriksen.
Mixet af Flemming Rasmussen & Nils Henriksen.
Trommer: Peter Mors / bas & kor: Dia Nielsen / guitar
& kor: Christian Arendt / keyboards & kor: Pete
Repete / guitar: Michael Falch.
Jeg tror, at det var
Herning Folkeblad, der engang havde ladet deres klassiske
musikanmelder bytte arbejde med deres rockkritiker for en
aften. Vi spillede i byen, og efter en hylende morsom,
knastør skildring af vores anstrengelser på
scenen slutter den klassiske anmelder: "Lev stærkt,
ja - og dø døv!"
15. Flugten Til
Amerika (Falch/Malurt)
Fra Malurt:
"Tour de Force", Medley 1983. Produceret af Per Chr.
Frost & Malurt. Mixet af Leif Roden & Per Chr.
Frost. Guitar & kor: Christian Arendt / trommer:
Peter Mors / bas & kor: Dia Nielsen / keyboards &
kor: Pete Repete / guitar: Michael Falch.
16. Sidste Sommerdag
(Falch)
Fra "Det
Andet Land", Medley 1986. Produceret af Jesper Ranum,
Thomas Brekling og Michael Falch. Mixet af Thomas
Brekling. Kor: Lis Sørensen & Jørgen
Thorup / keyboards: Pete Repete / bas & guitar: Per
Chr. Frost / ak. guitar: Nils Henriksen / sax: Bob
Jackson / trommer: Jan Sivertsen / percussion: Jacob
Andersen.
17. Nu Brænder
Sommeren Af (Falch)
Fra "De
Vildeste Fugle", Medley 1988. Produceret af Michael
Falch. Mixet af Thom Panunzio. Guitar (solo): Nils
Henriksen / guitar & kor: Christian Arendt /
keyboards: Pete Repete / trommer: Jacob Sæther /
bas: Jens Rugsted / percussion: Jacob Andersen / kor:
Jørgen Thorup & Lennart Faust.
18. (Den Dag Jeg
Finder Mit) Morten Korch-Humør (Falch)
Fra "Nye
Rejsende", Sony 1998. Produceret af Bjarne Nygaard
Nielsen. Mixet af Lars Overgaard. Trommer: Kasper Foss /
bas: John Poulsen / ak. & el. guitar &
programmering: Bjarne Nygaard Nielsen / guitar: Nils
Henriksen / guitar: Kurt Poulsen / piano: Lars Fjeldmose
/ percussion: Jesper Nørløv / fugle,
mundharpe & guitar: Michael Falch.
19. November
(Falch)
Fra "Nye
Rejsende", Sony 1998. Produceret af Michael Falch, Peter
Brander & Bjarne Nygaard Nielsen. Mixet af Lars
Overgaard. Trommer: Kasper Foss / bas: John Poulsen /
programmering, slideguitar (solo) & kor: Peter
Brander / rytmeguitar: Kurt Poulsen/ guitar (tema): Nils
Henriksen / ak. & el. guitar & keyboard: Michael
Falch / guitar & programmering: Bjarne Nygaard
Nielsen / percussion: Jesper Nørløv / kor:
Anna Lyneborg-Falch.
Slutsangen hedder
"November". Men i omkvædene rummer den også
min ældste datter Annas lyse pigestemme, og mens
jeg skriver disse noter, er der sommer på
vej.